Danmark sidder for bordenden, når EU's landbrugsstøtte skal genforhandles. Nu udlægger fødevareministeren de danske prioriteter

Den direkte landbrugsstøtte skal udfases hurtigere, og der skal stilles flere grønne krav.

Med de ønsker går den danske regering til forhandlingsbordet, når EU-landene næste år skal diskutere fremtidens indretning af den milliarddyre landbrugsstøtte.

Til den tid kan den danske fødevareminister sætte sig for bordenden, da Danmark i andet halvår af 2025 har EU-formandskabet.

"Det er en enorm indflydelse at have," understreger fødevareminister Jacob Jensen (V) om det kommende danske formandskab.

Fødevareministeren har over for Altinget indvilliget i at fortælle om den danske regerings prioriteter til de afgørende landbrugsforhandlinger.

Det handler blandt andet om, at en overvejende del af EU's landbrugsstøtte ikke bare skal udbetales som en slags overførselsindkomst til europæiske landmænd – men derimod skal mødes med flere grønne krav.

"Dermed har vi en konkurrencefordel fra dansk side, fordi vi netop allerede er frontløber på mange af de grønne områder," fastslår fødevareministeren.

Fra Alperne til Falster

I alt bringer Jacob Jensen fire danske prioriteter til bordet:

EU's landbrugsstøtte skal være mere markedsorienteret. Det vil sige, at den direkte støtte hurtigere skal udfases.

Landbrugsstøtten skal være grønnere, så mere støtte fremover går til landmænd, der arbejder med grønne indsatser.

Regelsættet bag landbrugsstøtten skal være simplere.

Og så skal landbrugsstøtten først udbetales, når landmændene kan vise, at de har skabt resultater – ikke når landmændene siger, at de vil gøre dit og dat.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke står helt sammen med alle andre europæiske lande om de her prioriteter. Det vil være synd at sige," siger Jacob Jensen og fortsætter:

"Der er kæmpe forskel fra landbrug i de franske alper og landbrug på Lolland-Falster. Men med den snilde, vi kan have som formandskabsland, kan vi prøve at trække det i den retning, som er bedst for Europa, og som giver nogle fordele for danske landmænd."

Trods manglende konsensus blandt EU-landene tror ministeren dog, at det er realistisk at trække landbrugsstøtten i en grønnere retning.

I dag udgør den direkte hektarstøtte 77 procent af landbrugsstøttens såkaldte søjle 1. Det er derfor kun en lille del af støtten, der gives på baggrund af grønne initiativer.

Grønne initiativer kan for eksempel være at lægge marker brak og gøre mere for at fremme biodiversiteten.

"Det er klart, at vi skal gøre det mere grønt, men vi skal også gøre det på en måde, så hele Europa kan være med," siger Jacob Jensen.

{{toplink}}

En anden måde at gøre det på

Tidligere på året blev det besluttet at justere i EU's landbrugspolitik, så de europæiske landmænd fremover får færre regler at skulle leve op til.

Mest bemærkelsesværdigt sløjfede politikerne kravet om, at fire procent af landbrugsarealerne hvert år skal lægges brak.

Jacob Jensen mener dog ikke, at EU's landbrugspolitik af den grund er blevet mindre grøn, selvom det ellers mange steder er blevet udlagt sådan.

"Jeg oplever det sådan, at man nu giver nogle mere fleksible muligheder til landene. For eksempel i forhold til de her fire procent brak. Nu er det ikke længere et krav, men en frivillig ordning," siger han og uddyber:

"Det er ikke ensbetydende med, at man skal gøre mindre. Det er bare en anden måde at gøre det på. Og mere fleksibelt og lettere at tilpasse nationalt."

Men det er vel mindre ambitiøst, hvis det går fra at være et krav til at være frivilligt?

"Jo, det kan du selvfølgelig sige. Så vil jeg give dig den. Det er klart, at hvis man siger, at man skal gøre noget, bliver det sådan. Hvis man altså antager, at reglerne bliver overholdt."

"Men min pointe er, at der ikke er nogen, der har sagt, at vi ikke længere skal levere på vores klimaambitioner. Hverken i Danmark eller på EU-plan. Nu er der bare andre virkemidler, som man kan vælge at bringe i anvendelse på forskellig vis i de enkelte nationalstater. Rammerne er de samme, men virkemidlerne er nogle andre."

Jacob Jensen vil desuden arbejde for, at Danmark fortsat kan beholde kravet om fire procent brak, selvom det er sløjfet i EU. Det er dog op til EU-Kommissionen at vurdere, om Danmark må det.

{{toplink}}

Gyllespreder i Bruxelles

Når Danmark går ind til landbrugsforhandlingerne med et mål om at udfase den direkte hektarstøtte, er det ud fra et ønske om at sikre mere lige konkurrencevilkår over hele kontinentet.

Det er et ønske, som Danmark og de markedsorienterede fæller i nord længe har haft.

"Alt andet lige skævvrider en EU-støttet grundbetaling et marked, fordi det ikke nødvendigvis er den mest effektive, der overlever. Der er simpelthen nogle, der overlever, som ikke burde overleve," siger Jacob Jensen.

"Det er ikke, fordi jeg har noget imod bjergbønder, men bare for at sætte det på spidsen, så leverer ineffektive bjergbønder i et europæisk samlet hele ikke den værdi, man får i sin EU-støtte," siger ministeren.

Udfasningen skal dog ske i et roligt tempo, understreger han.

"Det er ikke sådan, at vi kan knipse med fingrene og sige, at det så er væk. Den direkte støtte er jo bygget ind i økonomien, og man har lavet forretningsplaner efter det. Så det vil være helt uansvarligt at sige, at det fra næste periode er væk. Men det er den retning, vi gerne ser, at det går."

Og så skal man også tage den politiske situation i Europa i mente, understreger ministeren.

Europa-Parlamentet har bevæget sig en smule til højre, men endnu vigtigere er det, hvem der sidder i regeringskontorerne rundt omkring i EU, når landbrugsforhandlingerne går i gang, påpeger Jacob Jensen.

"Kommer der en anden tysk regering på et tidspunkt, hvad er det så for en retning? Det samme kan man sige om alle mulige andre lande. Holland har lige fået en ny regering, som nok ikke vil trække i den grønne retning."

"Der er mange efterhånden, der har en anden position end den danske, hvad det her angår," vurderer fødevareministeren.

En anden position har de traktordemonstranter, som har protesteret foran EU-kvarterne, givetvis også.

"Jeg tror ikke, at vi har set den sidste demonstration med en gyllespreder i Bruxelles' gader," siger Jacob Jensen.

{{toplink}}

pin@altinget.dk