Finansloven 2011

DOKUMENTATION: En vækstpakke, flere unge i uddannelse, ny kræftplan og en målrettet indsats mod ghettoisering er prioriteret i finanslovsaftalen for 2011 mellem VKO og KD.

Med i aftalen om finansloven for 2011 er en større vækstpakke. 

Formålet med denne er at fremme innovation og produktudvikling hos iværksættere og i små og mellemstore virksomheder.

Det sker ved at styrke markedet for risikovillig kapital med op til 10 mia. kr., heraf 5 mia. kr. fra pensionsinstitutterne og 2¼ mia. kr. via statslige låne- og kautionsordninger.

Samtidig investeres der i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri.

Turisterhvervenes konkurrencevilkår styrkes ved større fradrag for moms på hotelydelser, der kommer højere bundfradrag ved udlejning af sommerhuse og der etableres et Videncenter for Kystturisme.

Hertil kommer en lempelse af multimedieskatten og iværksætteskatten ligesom forskerskatteordningen omlægges.

Med aftalen muliggøres optagelse af de mange ekstra elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne. Der tilvejebringes desuden 2,4 mia. kr., som medgår til etablering af knap 9.000 praktikpladser som led i den særlige indsats på praktikpladsområdet.

Der er aftalt en række målrettede indsatser for at bringe ghettoen tilbage til samfundet.

De omfatter blandt andet obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn med danskproblemer og uddelingen af forældrepålæg, hvis et barn f.eks. ikke møder op i dagtilbud eller passer sin skole.

Samtidigt er der med aftalen på boligområdet givet et ekstraordinært løft til renoveringer på i alt 5 mia. kr. i 2011-2013, og der er afsat ½ mia. kr. til nedrivning af boligblokke i 2011-2014 via midler fra Landsbyggefonden.

<img align="left" src="@nyimg=7354@" />
Forrige artikel Oppositionen harcelerer over forsinket klimastrategi Oppositionen harcelerer over forsinket klimastrategi Næste artikel Statsministeren om finanslovsaftalen