Færre regler og større ansvar til a-kasser: Her er den nye beskæftigelsesaftale

Flankeret af ordførere fra Socialdemokratiet, DF, Radikale og SF kunne beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag formiddag præsentere en aftale om regelforenkling på beskæftigelsesområdet, som ifølge ministeren selv er historisk omfattende.

"Efter ni måneders hårde og vanskelige forhandlinger kan vi nu offentliggøre en bred politisk aftale om et nybrud i dansk beskæftigelsespolitik. Jeg vil sige, at det er den mest ambitiøse aftale i de sidste 20 år," siger ministeren.

"Det er en aftale, hvor vi både sikrer, at kommunerne får langt større frihedsgrader, og hvor vi tager et opgør med de rigtig mange proceskrav, men også indfører et frihed under ansvar-princip – hvis kommunerne ikke lever op til det ansvar, vi giver dem. Og derudover giver vi nu også a-kasserne mulighed for gennem et fire-årigt forsøg at lave en indsats for omkring 25 procent af dagpengemodtagerne," tilføjer han.

A-kasser har været kæp i hjulet
Forhandlingerne om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen blev skudt i gang helt tilbage i november 2017, men har været besværliggjort af fundamental uenighed om a-kassernes fremtidige rolle i forhold til aktivering af ledige.

Læs mere: Slutspil om forenklet beskæftigelsesindsats: Her er knasterne

Regeringen har været låst i en knibtang mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, som forlangte, at ansvaret for ledige dagpengemodtagere blev overladt til a-kasserne i de første seks måneder.

Kompromiset blev en forsøgsordning over fire år, hvor 25 procent af de ledige skal aktiveres i deres a-kasse frem for det kommunale jobcenter.

Forhandlingerne har som udgangspunkt også været besværet af, at der i regeringens udspil var lagt op til besparelser på 870 millioner kroner årligt på aktivering, som skulle hentes ved at standse refusion af udgifter til vejledning, opkvalificering og mentorforløb. Det havde regeringen nemlig på forhånd aftalt med Radikale og Dansk Folkeparti som finansiering af en erhvervs- og vækstaftale.

Læs mere: Aktiveringsindsats barberes med 870 mio. for at finansiere erhvervslettelser

Den planlagte spareøvelse har dog mødt massiv modstand fra socialdemokraterne. Regeringen er derfor kun delvist i mål med finansieringen, da de forligsbelagte dele af aftalen først kan forhandles og vedtages efter et valg, hvis der fortsat er flertal uden om Socialdemokratiet.

Aktiveringspligt udsættes
Til gengæld har socialdemokraterne måttet æde, at jobcentre – og nu også a-kasser – kun skal give dagpengemodtagere ét tilbud og aktivering efter senest et halvt års ledighed.

I dag er jobcentrene forpligtet til at give ledige under 30 år og over 50 år tilbud om aktivering efter senest 13 uger, mens de nye regler ikke kommer til at udgøre en forskel for de ledige mellem 30 og 50 år.

"Vi tager desværre også et skridt tilbage, idet vi rykker tidspunktet for aktiveringen tilbage. Det reducerer beskæftigelsen med 300 personer og øger arbejdsløsheden tilsvarende. Det har vi kæmpet imod under forhandlingerne, men i dag må vi konstatere, at den kamp har vi tabt til regeringen," siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).

Kommuner sættes under administration
Udover regelforenklinger rummer den nye aftale et veritabelt trælår til kommunerne, som fremover i praksis risikerer at blive sat under administration på beskæftigelsesområdet, hvis ikke de leverer tilfredsstillende resultater.

Hvis indsatsen ikke lever op til forventningerne, vil kommunerne i første omgang blive indkaldt til en kammeratlig samtale med ministeren. Men hvis det ikke er nok, vil kommunens beskæftigelsesforvaltning blive indtaget af en taskforce fra ministeriet, som herefter skal sætte skik på systemet.

"Hvis der er kommuner, der fulstændig ser bort fra at lave en indsats, som hjælper de ledige, kan vi fremover finde hammeren frem. Det vil sige, at den til enhver tid siddende beskæftigelsesminister kan gå ned og diktere, hvad der så skal ske. Det er helt nyt, at vi er villige til at gøre det, og det er jeg personligt meget tilfreds med," siger Troels Lund Poulsen.

Nyt benchmarking-system skal udstille sløve kommuner
Ministrerens nye hammer vil blive fulgt op af et benchmarking-system, som der nu indledes forhandlinger om.

"I dag sammenlignes kommunerne i klynger – det er et meget besværligt system. Nu laver vi en national liste, hvor vi rangerer kommunerne – selvfølgelig med hensyn til deres socioøkonomiske status, ud fra deres progression på at få folk i henholdsvis uddannelse og beskæftigelse. Det handler kort sagt om at skabe mere offentlighed omkring resultaterne," siger Troels Lund Poulsen, som forventer at kunne præsentere en model i løbet af en måneds tid.

Centrale initiativer i aftalen:

• Færre proceskrav til kontaktforløbet, der ensrettes på tværs af målgrupper, og enklere regler for samtalernes indhold.
• Mere ansvar til a-kasserne i en fireårig forsøgsperiode, hvor udvalgte a-kasser i en fireårig periode får ansvaret for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet.
• Kun ét krav til aktivering efter senest seks måneder ledighed. Herefter bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte har brug for mere indsats.
• Krav til jobsøgning fjernes. Ledige, der har et job på hånden, eller som skal på for eksempel efterløn eller barsel, skal ikke længere søge job de sidste seks uger.
• Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet.
• Virksomhedspraktikordningen forenkles, og formålet med praktikopholdet skærpes.
• Markant forenkling af voksenlærlingeordningen med kun tre målgrupper, færre tilskudssatser samt højere tilskud til ledige i voksenlærlingeordningen.
• Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres.
• Styrket fokus på kommunernes resultater og skærpet opfølgning for kommuner med utilfredsstillende resultater.
• Der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats, der er lettere at forstå og lettere for kommuner og a-kasser at administrere efter.

Det er hensigten, at den nye aftale udmøntes via lovgivning i folketingsåret 2018/19 med henblik på, at langt det meste kan træde i kraft 1. juli 2019.

Her kan du læse mere om den nye aftale.

friis@mm.dk