”EU’s centrum bevæger sig mod øst”: Fem nedslag i Scholz’ store europatale

BRUXELLES: Den tyske kansler kaldes ikke Scholzomaten for ingenting. Derfor var det heller ikke schwung og store armbevægelser, der prægede den første store europatale i Olaf Scholz’ kanslerperiode, da han mandag gik på talerstolen på Karlsuniversitetet i Prag.

Men lidt har også ret, særligt når det kommer fra EU’s tungeste medlemsland. Her er fem ting, der er værd at fremhæve om Scholz' EU-vision:

Fuld støtte og flere våben til Ukraine – men intet nyt om nye sanktioner

Den russiske invasion af Ukraine var, ikke overraskende, prismet, som den tyske kansler lagde ned over store dele af sin europatale.

Er der noget, den tyske kansler har fået høvl for på den internationale scene det seneste halve år, så er det den tøvende opbakning til at udruste ukrainerne militært. Nu lover han både nye luftforsvar, radarsystemer og overvågningsdroner, og at Tyskland kan påtage sig et særligt ansvar for at opbygge Ukraines artilleri og luftforsvar.  

Til gengæld var han tavs om nogle af de andre mulige greb i den europæiske værktøjskasse, der kunne støtte ukrainerne i deres kamp mod russerne, for eksempel flere sanktioner mod Rusland eller at fratage russerne mulighed for at rejse frit til Europa på turistvisum, hvilket er på dagsordenen for de europæiske udenrigsministre, når også de kommer til Prag tirsdag og onsdag.

EU skal ikke længere være Natos svage led

Scholz gør klart, at ”fortidens ukoordinerede skrumpning af de europæiske hære og forsvarsbudgetter nu skal følges af koordineret vækst”.

Når tyskerne derfor i den kommende tid skal bruge 750 milliarder på at forny det tyske forsvar, herunder styrke dets luftforsvar betydeligt, vil det ske på en måde, så andre lande kan koble sig på – også Danmark.

”Tyskland vil fra starten designe sit fremtidige luftforsvar, så europæiske naboer kan blive involveret, hvis de ønsker det, for eksempel polakkerne, balterne, hollænderne, tjekkerne, slovakkerne eller vores skandinaviske partnere,” kundgjorde han.

Scholz gør også klart, at tyskerne kommer til at bidrage med mandskab til den nye såkaldte hurtige reaktionsstyrke på op til 5.000 soldater, som europæerne har besluttet skal stå klar i 2025, og som Tyskland samme år skal stå i spidsen for.

Samtidig vil han have styrket koordinationen på forsvarsområdet på EU-plan, blandt andet ved at indføre særlige rådsmøder for forsvarsministrene, som i dag opererer i marginen af de europæiske udenrigsministres møder.

Ja, tak til ni nye EU-lande…

”EU’s centrum bevæger sig mod øst,” sagde Scholz og gav sin støtte til de tre nyeste ankomne i eller på tærsklen til EU’s venteværelse, Ukraine, Moldova og Georgien. Han strakte samtidig hånden ud til de seks lande på Balkan, som allerede i varierende grad er i forhandlinger med EU.

”Deres indlemmelse i EU er i vores interesse,” sagde han. Ifølge kansleren er det både fra et etisk, moralsk og kulturelt perspektiv, men også fordi det vil styrke EU geopolitisk.

Samtidig gav han også luft til den franske præsidents idé om at samle landene i Europa – både dem med og dem uden EU-aspirationer - i det, Emmanuel Macron har døbt det ”Europæiske politiske fællesskab”. Ideen er, at alle regionens ledere uanset tilhørsforhold til Unionen en til to gange årligt vil kunne samles for at tale om fælles dagsordener som energi, sikkerhed og klimapolitik.

Scholz var dog en del mere tydelig end Emmanuel Macron om, at det fællesskab ikke skal ses som en erstatning for et EU-medlemskab for dem, der har fået lovning på sådan ét.

”Det er ikke et alternativ til udvidelse,” sagde han.

…Men det kræver ombygning

EU selv må også gøre sig selv klar til at byde nye medlemmer velkommen, mener Scholz.

Derfor skal der tages bestik af, at der kommer lande ind, hvis politiske interesser, konkurrencekraft og velfærdssystemer adskiller sig markant fra nogle af de mere velstående lande i Unionen.

”Ukraine er ikke Luxembourg,” som Scholz tørt konstaterede om landet med over 40 millioner indbyggere og større areal end noget andet land i Unionen, som nu på trods af krigen bejler til EU-medlemskab.

Scholz udelukker ikke traktatændringer, hvis det er det, der er stemning for i kredsen for at imødegå de nye udfordringer. Men i hans øjne er det mere et spørgsmål om, at ”form følger funktion”, som han sagde, end at man partout skal til at omskrive EU’s store grundbog.

Eftersom han var i Prag, kunne han ikke dy sig for at ty til bysbarnet Franz Kafka, da han luftede sin frygt for, hvad en sådan udvidelse vil gøre ved EU-institutionerne, hvis ikke de bliver reformeret inden.

Ifølge Scholz vil en EU-Kommission med 30 eller 36 kommissærer blive mere eller mindre uregerlig. Samtidig forstår han, at mange særligt mindre lande holder fast på, at de vil have en kommissær i Bruxelles. Derfor foreslår han, at flere kommissærer kan udpeges inden for det samme generaldirektorat, sådan som man også i nogle lande arbejder med juniorministre eller statssekretærer i samme ministerium.

Også antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet vil skulle gentænkes og holdes i ave, uanset hvor mange nye lande der lukkes ind, mener Scholz.

Farvel til enstemmighed og mere kontrol med demokratisyndere

Én ting er de praktiske forhold i samarbejdet. En anden er de politiske implikationer af at udvide deltagerkredsen i et samarbejde, som allerede med 27 medlemmer kæmper med at finde fælles fodslag.

Derfor gentog Scholz sin allerede kendte position om, at det er nødvendigt i langt højere grad at overgå til flertalsafstemninger på områder, hvor alle lande i dag kan blokere.

”Risikoen for, at et enkelt land bruger sit veto og forhindrer alle andre i at bevæge sig fremad, vokser med hver ekstra medlemsstat. Enhver, der tror andet, benægter den europæiske virkelighed. Derfor har jeg foreslået en gradvis overgang til flertalsafstemninger i udenrigspolitikken, men også på andre områder, som skattepolitik, selv om jeg er er helt klar over, at det vil få konsekvenser for Tyskland,” sagde Scholz.

Han mener, at et godt sted at starte er på sanktioner. Her var Ungarn i foråret længe ene om at blokere for at stramme skruen om russerne. Et andet område er de fælles udtalelser fra EU-landene om for eksempel brud på menneskerettigheder i andre dele af verden, som også nogle gange ender som gidsel hos ét land.

Samme logik skal gælde på de indre linjer i Unionen, hvor det vigtigste værktøj til at komme efter lande, der bryder de demokratiske spilleregler, også er afhængigt af enstemmighed. Det skal vi væk fra, mener Scholz, der også vil give EU-Kommissionen nye måder at starte traktatkrænkelsessager på mod lande, der er på afveje.

rikke@altinget.dk