EU vil tage udvidelsesproces ud af dybfryseren
UDVIDELSE: EU-Kommissionen lokker Balkan-lande med udsigt til medlemskab i 2025 for at give dem større tilskyndelse til at nærme sig EU.
BRUXELLES: I mere end et årti har EU lidt af udvidelsestræthed.
Den begyndte at vise sig allerede kort efter, at ti nye lande kom med i klubben i 2004. Et ord som ”absorptionskapacitet” blev en del af det daglige ordforråd i Bruxelles, som om Unionen var en svamp, der nu havde suget de lande til sig, som den kunne rumme.
Nærmest på trods kom Bulgarien og Rumænien med i 2007 og endelig Kroatien i 2013, men siden da har interessen for at uddele medlemskaber af EU-klubben været vældigt begrænset.
EU-Kommissionens egen formand, Jean-Claude Juncker, var selv med til at lægge en dæmper på tingene, da han i sin tiltrædelsestale i 2014 gjorde klart, at der ikke ville være nogen udvidelser under hans fem år ved roret.
2025 er målet
Tirsdag eftermiddag vil han og de øvrige 27 kommissærer ved et møde i Strasbourg vedtage en strategi, der skal få processen tilbage på sporet og op i højere gear for de seks Balkan-lande, som allerede på den ene eller anden måde har fået stillet et medlemskab i udsigt.
En tentativ dato bliver luftet om 2025 for Montenegro og Serbien, der bliver set som såkaldte frontløbere i feltet. Men kilder i Bruxelles lover, at der ikke er noget til hinder for, at de øvrige lande – Albanien, Makedonien, Bosnien og Kosovo – kan indhente dem, hvis de sætter turbo på nationale reformer og får bilagt stridigheder med deres naboer.
Fra EU-hovedkvarteret gøres det klart, at 2025 er valgt med omhu. På den ene side er det en første håndfast dato, der kan gøre aspirationerne mere konkrete. På den anden side ligger den så langt ude i fremtiden og er omfattet af så mange krav og forbehold, at den virker mindre truende for de mange skeptikere, der bekymrer sig over de store problemer med korruption, organiseret kriminalitet og svagt demokrati, der plager regionen.
”Vi vil ikke skabe forventninger, der ikke kan mødes. Det værste, vi kan gøre, er at love noget, vi ikke kan holde,” lyder det fra en højtstående EU-diplomat.
Omvendt er sigtet at få skabt et klart europæisk perspektiv for landene på et tidspunkt, hvor både Rusland og Kina forsøger at vinde indflydelse i regionen. Og samtidig udnytte, at Unionen for en gangs skyld ikke er plaget af den slags akutte kriser, der ellers har været kendetegnende for samarbejdet det seneste årti, og dermed har overskud til at løfte blikket lidt.
Blandet modtagelse
Udspillet vil blive diskuteret blandt EU’s udenrigsministre, når de tager til uformelt rådsmøde i Sofia næste uge, og igen til maj ved et særligt topmøde mellem parterne.
Det er dog ingen hemmelighed, at for eksempel Spanien er lodret imod overhovedet at tale om udbryderrepublikken Kosovo som kandidatland på grund af landets egne separatistiske bevægelser. Eller at en række udvidelsesskeptiske lande vil påpege, at den politiske udvikling flere steder på Balkan er gået tilbage snarere end fremad de seneste år set med europæiske briller.
Omvendt mener en række lande, at det går alt for langsomt med at række hånden ud til landene i EU’s baghave. Herunder Bulgarien, der har gjort det til et hovedtema for sine seks måneder i EU-førersædet som formandskabsland, som er i gang lige nu.
Vil ikke have gammelt nag
Kommissionen gør klart, at man har lært af tidligere tiders udvidelsesproblemer. Det skal ikke være som med Bulgarien og Rumænien, som efter ti år i EU-klubben stadig er under en særlig overvågningsmekanisme for at holde øje med, hvordan det går med retsstatsprincipperne og bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet.
Og landene på Balkan skal ikke slæbe gammelt ondt blod med ind Unionen. Derfor skal udestående konflikter mellem naboerne på Vestbalkan være løst, før det kan komme på tale at indlemme dem i klubben.
Kroatien slæbte en grænsedisput med Slovenien med ind i EU-klubben i 2013, som stadig forpester samarbejdet mellem de to parter både inden og uden for forhandlingslokalerne.
Ifølge en højtstående diplomat er der ingen chance for, at det kommer til at ske igen.
”Vi skal sørge for ikke at importere den slags kriser ind i EU,” lyder det.
Nej, ministersvar dokumenterer ikke en stigning i SU-svindel
Efter ny aftale: Borgmestre ændrer holdning til bindende afstemninger
