EU-parlamentarikere glæder sig til ekstra dansk medlem

Danmark har Europa-Parlamentets velsignelse til at stille med 15 medlemmer frem for 14 efter næste europaparlamentsvalg. Og det er godt, lyder det fra flere af de siddende folkevalgte.

BRUXELLES/STRASBOURG:

Det gav stor dansk tilfredshed, da Europa-Parlamentet onsdag nikkede ja til at udvide forsamlingen fra 705 til 720 folkevalgte ved EU-valget til juni næste år.

Det betyder, at Danmark går fra 14 til 15 folkevalgte på EU-plan. Og det er kun godt, lyder det fra flere danske EU-parlamentarikere.

”En gave,” kalder Venstres Morten Løkkegaard det.

”Det er ubetinget positivt. Det betyder, at Danmark får en mere fair repræsentation,” siger Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

Justeringen i EU-medlemmer kommer netop for at tilgodese lande, hvis antal af folkevalgte ikke på retfærdig vis afspejler deres befolkningsstørrelse.

Her viste en rapport tidligere på året, at Danmark hørte til blandt de underrepræsenterede lande ud fra det EU-princip, der i Bruxelles-jargonen kaldes degressiv proportionalitet. Det dækker over, at jo større et lands befolkning er, jo færre sæder har det per indbygger.

Det indebærer for eksempel, at det kræver over 300.000 flere stemmer for en parlamentariker at blive valgt i Tyskland, end der overhovedet bor i EU’s mindste land, Malta, der har en befolkning på lidt mere end en halv million.

15 ekstra pladser

Egentlig var oplægget fra EU-parlamentarikerne, at kun ni lande skulle have flere pladser. Men det overtrumfede EU’s stats- og regeringschefer i sommer.

De valgte også at tilgodese Frankrig, Polen og Belgien med ekstra mandater, og det er den fordeling, som nu også har fået de folkevalgtes grønne stempel.

Blandt de 12 lande får de fleste én plads mere, men Spanien, Frankrig og Holland får to.

Christel Schaldemose, der er Socialdemokratiets spidskandidat ved næste års valg, glæder sig over, at det betyder en lavere dansk spærregrænse.

”Hvis Danmark havde haft 15 mandater i 2019, så ville vi socialdemokrater have fået det 15. mandat. Så det kan også være, at det her kan gavne Socialdemokratiet. Det håber jeg da,” siger hun.

Hun kalder det ”fremragende”, at det giver større mulighed for at præge debatten med danske stemmer.

”Vi sidder her for at lave europæisk lovgivning, men også for at varetage vores landes interesser. Hvis ikke vi gør det, så er der ikke nogen her, der taler Danmarks sag. Så det er godt,” siger hun.

Ingen europæiske kandidater

Venstres Morten Løkkegaard er til gengæld svært tilfreds med, at det ikke lykkedes Parlamentet at få gennemtvunget et andet hedt ønske fra visse dele af forsamlingen. Nemlig at få et hold europæiske kandidater på stemmesedlerne, som borgerne på tværs af de 27 EU-lande kunne sætte kryds ved på såkaldte transnationale lister.

”Det blev heldigvis afværget,” siger han.

”Og gudskelov for det.”

Valget til Europa-Parlamentet afholdes 6. til 9. juni. næste år.

, ,

Forrige artikel Lobbyist i dobbeltrolle forlader Pernille Weiss' kontor Lobbyist i dobbeltrolle forlader Pernille Weiss' kontor Næste artikel Pseudoarbejde og uinteresserede ministre: Rapport revser verdensmålsvurderinger af lovforslag Pseudoarbejde og uinteresserede ministre: Rapport revser verdensmålsvurderinger af lovforslag