Er stat og kirke stadig enige om kristne værdier?

Først vakte biskopperne opsigt ved åbent at kalde den danske flygtningepolitik for ukristelig og i strid med næstekærligheden.

Så vakte kirkeministeren opsigt ved at gå i rette med biskopperne. Og herefter inviterede statsministeren sig selv til møde hos det samlede bispekollegie.

Det hele foregik ganske fredeligt og måske endda fordrageligt, men det var alligevel helt usædvanligt for ikke at sige historisk. For så længe historiker Tim Knudsen kan huske tilbage, kan han ikke mindes, at en socialdemokratisk statsminister er mødtes med de samlede biskopper for at rose dem for deres indsats for de kristne værdier. Ja, det er endda heller ikke ret socialdemokratisk i det hele taget at tale om ”kristne værdier” bemærkede han over for Kristeligt Dagblad.

Biskop vil ikke være tavs

Den personlige tak fra statsministeren blev modtaget med glæde af Viborgs biskop, Henrik Stubkjær, der var en af de biskopper, som havde kritiseret regeringen.

Oven på mødet med statsministeren gjorde han det i Altinget klart, at kirken ikke skal være tavs, når den har noget at sige om, hvordan det går med kristendommen i samfundet.

”Bliver vi tavse fra kirkens side, vil det være andre ideologier og andre menneskeopfattelser, som vil definere udviklingen. Og det ville være et stort tab – ikke blot for os i Danmark – men ude i hele verden, hvor vi trods vores lille størrelse har haft stor indflydelse i organisationer som EU og FN.”

Kirkeminister i teologisk disput

Biskopperne har før langet ud efter den førte politik i kongeriget, og det har som oftest handlet om udlændingepolitikken. Og det er heller ikke usædvanligt, at politikere og ministre svarer igen. Som regel helt afvisende.

Men noget usædvanlig var den siddende kirkeministers svar dog. Ane-Halsboe-Jørgensen (S) understregede først i et opslag på Facebook, at biskopperne naturligvis har ret til at blande sig i samfundsdebatten. De har ytringsfrihed ligesom alle andre. Men herefter gik hun ind på deres, teologernes, banehalvdel med ordene:

”Jeg er simpelthen dybt uenig med de biskopper, der kritiserer regeringens flygtningepolitik for at være i strid med kristne værdier.”

”At kalde den flygtningepolitik, som et stort flertal af danskerne bakker op om, ukristent, er efter min mening helt forkert,” tilføjede hun. 

Her rammer hun lige ned i århundreders teologisk diskussion. Hvis ikke årtusinders. Det er så klassisk et dilemma, at der er blevet lavet flere korsridderfilm på temaet. Den film, der altid springer ind på nethinden er klassikeren "Kingdom of Heaven" med Orlando Bloom i hovedrollen. Han nægter som from kristen at gøre et lille onde for at redde hele Jerusalem og det går, som forventeligt, Jerusalem falder.

Vi er næppe helt oppe i de samme høje nagler i denne sag, men indholdet af diskussionen er det samme. Hvordan forvalter vi næstekærligheden? Nogle biskopper står meget klart på, hvor grænsen går, og de bliver modsagt. 

Takkede statsminister for ros

Ane Halsboe-Jørgensen er uddannet cand.scient.pol, og da hun satte sig i kirkeministerstolen, blev hun anset for at være et ubeskrevet blad på kirkeområdet. Det er ikke uset på den post. Ikke alle kirkeministre har været lige markante på deres resortområde.

Derfor har det også vakt opsigt, at hun vælger at være så markant i sin teologiske vurdering. Det er fair at sige, at hun er trådt i karakter. Nu er diskussionen i gang og på et højt plan.

Det er på den baggrund, man skal lytte til Henrik Stubkjærs svar på spørgsmålet om, hvad der var det vigtigste han tog med sig fra mødet med statsministeren:

”Jeg glæder mig over, at vi har en statsminister, som på trods af, at vi biskopper også har fremført kritik af denne regerings politik, alligevel kan takke for vores arbejde for at markere de kristne værdier og det kristne livs- og menneskesyn som en stadig kamp imod værdirelativisme i vores samfund.”

Dermed siger biskop Stubkjær også, at kristne værdier er faste og ikke relative i forhold til verdens tilstand, som ellers var kirkeministerens hovedargument i sit Facebook-opslag.

{{toplink}}

Strid om udlægning af Luther

Både politikere og kirkefolk trækker ofte Luthers to-regimentelære frem, når de skal argumentere for, at præster og biskopper helst skal holde sig ude af politik. Det er den lære, der kort sagt baserer sig på Jesu ord om, at man skal give Gud, hvad Guds er, og kejseren, hvad kejserens er. Eller sagt med andre ord, adskillelsen af det åndelige og det verdslige.

Men det er i en lutheroptik kun så længe ”kejseren” opfører sig kristeligt. Heri ligger intet forbud mod, at kirkens folk gør nøjagtigt, som der står i Bibelen, og så alligevel perspektiverer politik gennem Gud og kristendom, som det passer dem.

Hvilket Marianne Gaarden markerede sådan her i Jyllands-Posten:

”Ordet politik stammer fra det græske polis, der betyder samfund. Hvis kristendommen ikke har noget at sige om vores samfund og samtid, så er den både tandløs og blind. Læser man i Det Nye Testamente, så forholder Jesus sig hele tiden til den samtid, han lever i.”

Stat – i form af regering samt folketing – og kirke er øjensynligt uenige om, hvordan næstekærligheden skal tolkes. Måske var det derfor, Mette Frederiksen troppede op i Ribe for at rose biskoppernes arbejde direkte frem for at melde det åbent ud i offentligheden. Kløften skal ikke vokse sig større.

Intet tyder dog på, at biskopperne vil lade den teologiske udlægning af verden være op til politikerne fremadrettet.

Over for Altinget var Viborgs biskop, Stubkjær også klar i sin vurdering af, hvad kirken skal, når de kristne værdier er til debat: 

”Som Kaj Munk siger det i sin sidste prædiken i København i et opgør med nazisternes jødeforfølgelse: ”Verdensmagthaverne mødes med de såkaldte fromme kristne deri, at der ikke må tales politik i kirken. Deri tjener kirken dem gerne, så længe de fører en politik, der ikke er Kristus fremmedartet. Men slår de ind på veje, som Kristus har betegnet som dem, der fører stik mod Guds vilje og derfor til afgrund for folkene, da var kirken ikke Jesu kirke, om den tav……Thi det kristne folk, der sidder dårløst hen, når dets idealer trampes under fode, slipper forrådnelsens kræft ind i sit sind, og Guds vrede sænker sig over det.”

”Guds vrede”. Intet mindre. Og det var vel at mærke efter Mette Frederiksens charmeoffensiv.

Velkommen til Altinget Etik og Tro. Vi dækker politik både indenfor og omkring kirken og andre trossamfund. Og vi dækker også tidens store etiske og trosmæssige dilemmaer. Med nyheder, analyse, baggrund og debat.

God fornøjelse!

pl@altinget.dk