Enhedslisten risikerer at stå uden for døren i forhandlinger om CO2-afgift

Forud for forhandlingerne om en CO2-afgift rejses der nu spørgsmål ved, om Enhedslisten overhovedet skal med til forhandlingsbordet.

Enhedslisten er nemlig ikke med i aftalen om en Grøn skattereform, der er baggrunden for forhandlingerne og som nedsatte ekspertgruppen, der om kort tid kommer med anbefalinger til politikerne.

I aftalen står, at regeringen indkalder "aftalepartierne" til en drøftelse på baggrund af rapporten fra eksperterne. Og den samme kreds af partier har allerede aftalt at genbesøge aftalen i 2025.

Dermed kan partiet stå uden en adgangsbillet til de vigtige klimaforhandlinger.

"I udgangspunktet er der tale om en politisk aftale og dermed en forligskreds. Så skal andre partier med ind i aftalen, så kræver det, at hele forligskredsen siger god for det. De har hver især vetoret,” siger Flemming Juul Christiansen, der er lektor i politik og forvaltning ved Roskilde Universitet.

Det var Enhedslisten selv der smækkede med døren, da aftalen blev indgået mellem S-regeringen, Venstre, Radikale, Konservative og SF i december 2020.

Dengang kaldte Enhedslistens Mai Villadsen aftalen uambitiøs, fordi forhandlingerne om en CO2-afgift skulle afvente en ekspertgruppes arbejde, og kaldte aftalen et ”klimasvigt” og "et kæmpe tilbageskridt for den grønne omstilling".

En tilstrækkelig ambitiøs CO2-afgift omtales ofte som et afgørende redskab for at nå klimamålet om 70 procent CO2-reduktion i 2030. 

Venstre siger nej, tak

Altinget har været i kontakt med Skatteministeriet for at få svar på, hvilke partier, regeringen vil indkalde til forhandlingerne. I et mailsvar, oplyser Skatteministeriet:

"Skatteministeriet henviser til aftalen om en grøn skattereform, hvor det fremgår, at regeringen vil indkalde aftalepartierne til en drøftelse på baggrund af ekspertgruppens rapport.”

Et endnu mere klart svar får man hos Venstre, der er et af de to borgerlige partier, der er med i aftalen. Her mener man umiddelbart ikke, at Enhedslisten skal inviteres med til forhandlingerne.

”Vi ser det som naturligt, at regeringen indkalder aftalepartierne. Det er det, vi har aftalt,” siger Venstres klimaordfører, Marie Bjerre. 

Hun fortæller, at Venstre arbejder for, at en grøn skattereform sker på en måde, så den trækker Danmark i en klar grøn retning og samtidig forbedrer dansk erhvervslivs konkurrenceevne uden at sende arbejdspladser til udlandet.

”Det tror jeg egentlig ikke, Enhedslisten vil bidrage frugtbart til, så derfor er vi ikke positivt stemte for at få dem med,” siger Marie Bjerre og tilføjer, at hun har svært ved at se, hvorfor Enhedslisten både skal kunne ”blæse og have mel i munden”:

”Enhedslisten ønskede ikke at tage ansvar, da aftalen blev indgået, men kritiserede den for ikke at være grøn nok og ikke ville vente på eksperternes analyser. Enten er man med eller ikke. De har valgt ikke at være med.”

Et valg mellem kant og indflydelse

Ifølge Flemming Juul Christiansen, der har forsket i politiske aftaler og forlig, er det altid en afvejning mellem indflydelse og profilering, når et parti skal gå med i en aftale.

Ved at stå uden for Grøn skatteaftale fik Enhedslisten noget grøn kant til de andre partier, men det kan samtidig koste på partiets indflydelse på udformningen af en kommende CO2-afgift, vurderer han.

Med aftalen fra december 2020 tages der hul på at forhøje industriens energiafgifter og der indføres blandt andet et "investeringsvindue", og i aftaletesten har partierne skrevet, at ”regeringen indkalder aftalepartierne til en drøftelse” på baggrund af eksperternes rapport, og at ”aftalepartierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter aftalens indhold.”

I aftalesteksten står også, at regeringen og aftalepartierne er enige om at genbesøge aftalen i 2025 efter gennemførelsen af anden fase af aftalen, som eksperterne kommer med input til på baggrund af et detaljeret kommissorium fra aftalepartierne.

Man kan ikke forhindre partier i at tale sammen, men aftalen sætter en ramme og retning, som normalt vil give aftalepartierne en særlig status, lyder ekspertens vurdering.

”Det ligger som en forudsætning i sådan en aftale, at disse partier vil følge op på ekspertgruppens anbefalinger. Og det er et klart signal om velvilje om at finde en løsning sammen,” siger Flemming Juul Christiansen og tilføjer:

”Selvfølgelig skal der være en forhandling, men der ligger en tydelig hensigtserklæring mellem partierne om, at man vil følge op og finde en løsning i den kreds.”

SF vil gerne have EL med

Hos Enhedslistens normale kammerat på venstrefløjen, SF, er man mere venligstemte end Venstre over for at få Enhedslisten med til forhandlingsbordet. 

Også selvom man sagtens kan huske, at Enhedslisten ikke ville være med i aftalen og blandt andet skød med skarpt efter SF og Radikale for at gå med i den.

Det var ”virkelig skuffende”, at SF gik med i skatteaftalen, mente Enhedslisten tilbage i 2020.

”Det var ikke fordi det skortede med kritikken, men vi er da glade for, at Enhedslisten nu melder sig klar til de politiske forhandlinger,” siger SF’s politisk ordfører Signe Munk.

”Vi har et godt samarbejde med Enhedslisten på klimaområdet, og vi ser gerne, at de kommer med i forhandlingerne. Om vi så kan blive enige, det må forhandlingerne vise,” tilføjer hun.

Hos Enhedslisten mener man ikke, at der er tale om et klassisk politisk forlig og har en klar forventning om at blive inviteret med til forhandlingerne.

Venskabeligt råd til regeringen

Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, fortæller, at det for partiet er helt centralt at sikre en høj, ensartet CO2-afgift, som gælder alle sektorer – også landbruget – bliver til virkelighed.

”Det er en aftale og ikke et forlig, så der er et intet til hinder for, at vi kan være med til forhandlingerne,” siger Peder Hvelplund.

Han tilføjer, at det vil være ”uklogt af regeringen” ikke at invitere Enhedslisten med.

”Det er op til regeringen, hvilket konfliktniveau, man vil have med sit parlamentariske grundlag. Men det vil være uklogt af regeringen ikke at sikre, at partierne i det parlamentariske grundlag deltager,” siger Peder Hvelplund.

Det lyder som en trussel?

”Det er et venskabeligt råd. Hvis man vil sikre et godt samarbejdsklima fremadrettet, så gør regeringen klogt i at få os med i den aftale.” {{toplink}}

mj@altinget.dk