Ellen Trane Nørbys ordførertale
DOKUMENTATION: - Champagnesocialisme er vist, hvad man kan kalde SF og S's nye politik, lød det fra Venstres politiske ordfører i talen til åbningsdebatten. Læs hele talen her.
Torsdag den 6. oktober 2011
Det talte ord gælder
For tre uger siden strømmede danskerne til valglokalerne. Om aftenen stod det klart, at demokratiets fest havde fået én klar vinder - reformerne.
Danskerne gav på valgdagen deres støtte til den stærke reformalliance - som VK-regeringen med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen - skabte i foråret sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale.
Danskerne anerkendte, at den internationale finanskrise har bragt nye tider med sig. At nye tider kræver ærlige svar og en politisk vilje til at gennemføre reformer.
Danskerne anerkendte, at vi kun kan lægge fundamentet til udvikling og vækst, hvis der er sammenhæng mellem udgifter og indtægter, og ved at alle bidrager og løfter i flok. Præcis som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin nytårstale den 1. januar i år.
Danskerne fortalte os politikere, at de ville forandring af efterløn, tilbagetrækningsalderen og dagpenge, for til gengæld at kunne bevare og udbygge vores velfærdssamfund, som hårdtarbejdende danskere har opbygget gennem generationer.
Danskerne sagde klokkeklart fra over for den reformangst, som har siddet i tøjet, siden den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1998 begik sit berømte løftebrud om efterlønnen.
Med løftebruddet viste Nyrup, hvor let det er at gå til valg på én politik og så gøre det stik modsatte, når først magtens tinde er besteget. Poul Nyrup Rasmussen skabte en tillidskløft mellem politikere og vælgere, som gjorde al snak om velfærdsreformer til et tabu i mange år frem.
Det tabu stemte danskerne i graven den 15. september.
Vi skal lytte til danskerne og gøre de kommende år til reformernes og ansvarlighedens tid. Det var Venstres dagsorden i regering, og det vil det også være som oppositionsparti.
Sammen med partierne i reformalliancen skabte vi en tillidskontrakt med danskerne. Vi lagde en fuldt finansieret reformpakke 2020 frem, så der også i årene fremover er råd til at udvikle vores velfærdssamfund. Vores budget var ikke prangende, men det var ærligt. Vores plan var ikke spækket med dyre, gyldne løfter, men vi holder det. Også nu efter valget.
Venstre vil gøre det, der kræves, for at skabe tryghed om økonomien, skabe vækst og nye arbejdspladser. Og vi vil gøre det på en måde, så vi fortsat har penge til at investere i en bedre folkeskole, hvor vores børn bliver klar til at begå sig i en global verden. Vi vil gøre det på en måde, så patienter fortsat garanteres behandling inden for en måned, men hvor vi samtidig har råd til at styrke kræftbehandlingen og give vores ældre en værdig pleje.
Det løfte gav Venstre til vælgerne både før og under valgkampen, og det løfte holder vi - også som oppositionsparti.
Mange af de elementer, som Venstre gik til valg på, og som de røde partier kæmpede imod i valgkampen består. Det gælder efterlønsreformen, dagpengereformen og skattelettelserne. Og det glæder mig, at mange elementer af vores politik forbliver, og at den største reform, den nye statsminister vil gennemføre, er vores tilbagetrækningsreform.
Men samtidig kræver det ikke megen læsning at se, at mange af de elementer, som de røde regeringspartier selv kæmpede for i valgkampen, ikke fremgår af regeringsprogrammet. Det gælder løftet om højst 24 elever og to lærere i skoleklasserne. Det gælder den højere børnecheck, det højere pensionsbidrag og den gratis fertilitetsbehandling, for ikke at glemme millionær- og bankskatterne, boligpakken og alle de andre gyldne løfter.
De synes forsvundet ned i et sort hul. Man skulle næsten tro, at den røde trekantsregering forsøger at give Bermuda-trekanten kamp til stregen.
VK-regeringen afleverer, på trods af krisen, en sund økonomi videre til den røde regering. I 2001 modtog vi en gældsregning af Nyrup-regeringen på 268 milliarder kroner. Mens andre skreg på øget forbrug, brugte vi de gode år til at høvle massivt af på gælden, så vi i 2008 havde vendt gælden til et netto tilgodehavende på 92 milliarder.
Dansk økonomi var i topform, da den globale finanskrise ramte. Vores ansvarlige politik gjorde, at vi havde råd til at igangsætte en række vækstinitiativer, der har holdt hånden under vores økonomi og størstedelen af vores arbejdspladser.
Vi har søsat en sikker økonomisk kurs for vores fælles ark og sejlet Danmark langt mere skånsomt gennem finanskrisens oprørte hav, end det er lykkedes andre lande.
Jeg er derfor glad for at læse, at udgangspunktet for den røde regerings egen politik er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand. For på grund af VK-regeringens økonomiske politik og vores reformer er Danmark klædt bedre på til at træde ind i fremtiden, end mange andre lande i EU.
Én væsentlig grund er, at vi i Venstre altid har stået fast på, at det skal kunne betale sig at tage et arbejde. Vores fælles lommeregner viser de bedste tal, når flest mulige er i arbejde og betaler skat frem for at modtage penge fra staten.
Det er derfor VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti af flere omgange - og fuldt finansieret - har sænket skatten på arbejde. Det har givet alle danskere et større incitament til at arbejde og givet familierne flere penge i deres husholdningsbudgetter. For en LO-familie betyder det ca. 3.000 kr. mere om måneden.
S og SF har som et nyforelsket kærestepar gået rundt i det samme joggingsæt og tostemmigt sunget den samme klagesang mod VK-regeringens fuldt finansierede skattelettelser. I 10 år har vi hørt på, hvor forfærdeligt det var, at VK-regeringen sænkede skatten på arbejde. S og SF har villet rulle skattelettelserne tilbage.
Skattereformen, som vi gennemførte, kaldte SF og S en "rødvinsreform", og de røde partier svor, at 2014-topskattelettelsen ville blive annulleret. Nu har piben fået en anden lyd, og pludselig er skattelettelser til de rige helt OK.
Champagnesocialisme er vist, hvad man kan kalde SF og S's nye politik.
Jeg begræder ikke, at SF og S har foretaget en kovending i skattepolitikken, for lavere skat er en del af løsningen til at skabe bedre konkurrencevilkår i Danmark. Jeg undrer mig bare over, at vi skulle gennem 10 år med massiv kritik, og forbi endnu et valg før SF og S indså det.
Når vi i Venstre kæmper for at gøre verdens højeste skattetryk lavere, så er det for at sikre, at det altid kan betale sig at arbejde og gøre en indsats i det danske samfund. Af samme grund ønsker vi i modsætning til den røde regering at bevare kontanthjælpsloftet.
Tager vi et kontanthjælspar, kan den ene med fordel takke nej til at arbejde som ufaglært i en butik eller på et kontor.
For personen skal tjene over 30.000 kr. om måneden, før at det giver økonomisk gevinst for familien, at han eller hun udskifter kontanthjælpen med et arbejde. Det samme princip gælder starthjælpen, som sammen med en aktiv beskæftigelsespolitik har en stor del af æren for, at næsten 50.000 flere indvandrere er kommet i arbejde. Den udvikling ønsker vi skal fortsætte - ikke sættes over styr, når høje offentlige ydelser, betyder, at det ikke længere kan svare sig at tage et normalt 37 timers arbejde i stedet for at blive liggende under dynen om morgenen.
Men hvis vi skal skabe vækst i Danmark, så er man også nødt til at anerkende, at man ikke bare kan vælte omkostninger, afgifter og ekstra skatter over på erhvervslivet, sådan som det fremgår af det røde regeringsgrundlag.
Når World Economic Forum i sin konkurrence rapport* påpeger, at Danmarks skatteprocent er med til at svække vores konkurrenceevne, så lytter vi. Danske virksomheder må ikke blive løbet om kuld af hurtigløbende og billige kinesiske, indiske og østeuropæiske markeder, fordi det er for dyrt at drive virksomhed i Danmark.
Venstre ønsker at skabe gode vilkår for vores virksomheder. Derfor skal vi ved at investere i uddannelse og viden sikre, at virksomhederne har veluddannet arbejdskraft til deres rådighed. Det er netop derfor, VK-regeringen har sikret, at Danmark er det land i OECD, der bruger mest på uddannelse og studiestøtte.
Og, at Danmark er ét blandt kun tre lande i Europa, der bruger mere end 1 % af BNP på forskning. Vi har med en fornuftig udlændingepolitik siden 2001 sikret en tredobling i antallet af udlændinge, der har valgt at komme til Danmark for at arbejde og studere. Sidste år lå antallet på 45.000. Derfor er det trist, at S og SF ikke bakker op vores green-card ordning så vi kan bygge videre på dens gode resultater.
I Venstre er vi på danskernes side. Vi ønsker ikke, at det skal være dyrere at være dansker. Det står vi fast på. Også i det nye folketingsår.
Vi er allerede i arbejdstøjet. For vi skal sammen løse den store opgave med at skabe en sund økonomi og vækst, der giver os råd til at kunne investere i velfærd. Det bidrager vi meget gerne til, så længe løsningen ikke bliver højere skatter og afgifter, der rammer danskerne og erhvervslivet.
Vi ser også frem til at engagere os i det brede samarbejde omkring Danmarks formandskab i EU. Men først og fremmest ser vi frem til et folketingsår, der skal stå i reformernes tegn, og hvor Folketinget som noget af det første skal gennemføre den tilbagetrækningsreform, som vi skabte i en stærk reformalliance hen over midten i dansk politik.
Venstre vil også som oppositionsparti være konstruktive og konsekvente. Vi vil fortsætte med at fremlægge finansierede og ansvarlige reformer ærligt for danskerne, så vi i fællesskab kan forbedre og udvikle vores fælles Danmark. Det lovede vi danskerne før valget, og det løfte holder vi efter valget.
--
* World Competitiveness Report for 2011 og 2012
Det talte ord gælder
For tre uger siden strømmede danskerne til valglokalerne. Om aftenen stod det klart, at demokratiets fest havde fået én klar vinder - reformerne.
Danskerne gav på valgdagen deres støtte til den stærke reformalliance - som VK-regeringen med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen - skabte i foråret sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale.
Danskerne anerkendte, at den internationale finanskrise har bragt nye tider med sig. At nye tider kræver ærlige svar og en politisk vilje til at gennemføre reformer.
Danskerne anerkendte, at vi kun kan lægge fundamentet til udvikling og vækst, hvis der er sammenhæng mellem udgifter og indtægter, og ved at alle bidrager og løfter i flok. Præcis som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin nytårstale den 1. januar i år.
Danskerne fortalte os politikere, at de ville forandring af efterløn, tilbagetrækningsalderen og dagpenge, for til gengæld at kunne bevare og udbygge vores velfærdssamfund, som hårdtarbejdende danskere har opbygget gennem generationer.
Danskerne sagde klokkeklart fra over for den reformangst, som har siddet i tøjet, siden den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1998 begik sit berømte løftebrud om efterlønnen.
Med løftebruddet viste Nyrup, hvor let det er at gå til valg på én politik og så gøre det stik modsatte, når først magtens tinde er besteget. Poul Nyrup Rasmussen skabte en tillidskløft mellem politikere og vælgere, som gjorde al snak om velfærdsreformer til et tabu i mange år frem.
Det tabu stemte danskerne i graven den 15. september.
Vi skal lytte til danskerne og gøre de kommende år til reformernes og ansvarlighedens tid. Det var Venstres dagsorden i regering, og det vil det også være som oppositionsparti.
Sammen med partierne i reformalliancen skabte vi en tillidskontrakt med danskerne. Vi lagde en fuldt finansieret reformpakke 2020 frem, så der også i årene fremover er råd til at udvikle vores velfærdssamfund. Vores budget var ikke prangende, men det var ærligt. Vores plan var ikke spækket med dyre, gyldne løfter, men vi holder det. Også nu efter valget.
Venstre vil gøre det, der kræves, for at skabe tryghed om økonomien, skabe vækst og nye arbejdspladser. Og vi vil gøre det på en måde, så vi fortsat har penge til at investere i en bedre folkeskole, hvor vores børn bliver klar til at begå sig i en global verden. Vi vil gøre det på en måde, så patienter fortsat garanteres behandling inden for en måned, men hvor vi samtidig har råd til at styrke kræftbehandlingen og give vores ældre en værdig pleje.
Det løfte gav Venstre til vælgerne både før og under valgkampen, og det løfte holder vi - også som oppositionsparti.
Mange af de elementer, som Venstre gik til valg på, og som de røde partier kæmpede imod i valgkampen består. Det gælder efterlønsreformen, dagpengereformen og skattelettelserne. Og det glæder mig, at mange elementer af vores politik forbliver, og at den største reform, den nye statsminister vil gennemføre, er vores tilbagetrækningsreform.
Men samtidig kræver det ikke megen læsning at se, at mange af de elementer, som de røde regeringspartier selv kæmpede for i valgkampen, ikke fremgår af regeringsprogrammet. Det gælder løftet om højst 24 elever og to lærere i skoleklasserne. Det gælder den højere børnecheck, det højere pensionsbidrag og den gratis fertilitetsbehandling, for ikke at glemme millionær- og bankskatterne, boligpakken og alle de andre gyldne løfter.
De synes forsvundet ned i et sort hul. Man skulle næsten tro, at den røde trekantsregering forsøger at give Bermuda-trekanten kamp til stregen.
VK-regeringen afleverer, på trods af krisen, en sund økonomi videre til den røde regering. I 2001 modtog vi en gældsregning af Nyrup-regeringen på 268 milliarder kroner. Mens andre skreg på øget forbrug, brugte vi de gode år til at høvle massivt af på gælden, så vi i 2008 havde vendt gælden til et netto tilgodehavende på 92 milliarder.
Dansk økonomi var i topform, da den globale finanskrise ramte. Vores ansvarlige politik gjorde, at vi havde råd til at igangsætte en række vækstinitiativer, der har holdt hånden under vores økonomi og størstedelen af vores arbejdspladser.
Vi har søsat en sikker økonomisk kurs for vores fælles ark og sejlet Danmark langt mere skånsomt gennem finanskrisens oprørte hav, end det er lykkedes andre lande.
Jeg er derfor glad for at læse, at udgangspunktet for den røde regerings egen politik er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand. For på grund af VK-regeringens økonomiske politik og vores reformer er Danmark klædt bedre på til at træde ind i fremtiden, end mange andre lande i EU.
Én væsentlig grund er, at vi i Venstre altid har stået fast på, at det skal kunne betale sig at tage et arbejde. Vores fælles lommeregner viser de bedste tal, når flest mulige er i arbejde og betaler skat frem for at modtage penge fra staten.
Det er derfor VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti af flere omgange - og fuldt finansieret - har sænket skatten på arbejde. Det har givet alle danskere et større incitament til at arbejde og givet familierne flere penge i deres husholdningsbudgetter. For en LO-familie betyder det ca. 3.000 kr. mere om måneden.
S og SF har som et nyforelsket kærestepar gået rundt i det samme joggingsæt og tostemmigt sunget den samme klagesang mod VK-regeringens fuldt finansierede skattelettelser. I 10 år har vi hørt på, hvor forfærdeligt det var, at VK-regeringen sænkede skatten på arbejde. S og SF har villet rulle skattelettelserne tilbage.
Skattereformen, som vi gennemførte, kaldte SF og S en "rødvinsreform", og de røde partier svor, at 2014-topskattelettelsen ville blive annulleret. Nu har piben fået en anden lyd, og pludselig er skattelettelser til de rige helt OK.
Champagnesocialisme er vist, hvad man kan kalde SF og S's nye politik.
Jeg begræder ikke, at SF og S har foretaget en kovending i skattepolitikken, for lavere skat er en del af løsningen til at skabe bedre konkurrencevilkår i Danmark. Jeg undrer mig bare over, at vi skulle gennem 10 år med massiv kritik, og forbi endnu et valg før SF og S indså det.
Når vi i Venstre kæmper for at gøre verdens højeste skattetryk lavere, så er det for at sikre, at det altid kan betale sig at arbejde og gøre en indsats i det danske samfund. Af samme grund ønsker vi i modsætning til den røde regering at bevare kontanthjælpsloftet.
Tager vi et kontanthjælspar, kan den ene med fordel takke nej til at arbejde som ufaglært i en butik eller på et kontor.
For personen skal tjene over 30.000 kr. om måneden, før at det giver økonomisk gevinst for familien, at han eller hun udskifter kontanthjælpen med et arbejde. Det samme princip gælder starthjælpen, som sammen med en aktiv beskæftigelsespolitik har en stor del af æren for, at næsten 50.000 flere indvandrere er kommet i arbejde. Den udvikling ønsker vi skal fortsætte - ikke sættes over styr, når høje offentlige ydelser, betyder, at det ikke længere kan svare sig at tage et normalt 37 timers arbejde i stedet for at blive liggende under dynen om morgenen.
Men hvis vi skal skabe vækst i Danmark, så er man også nødt til at anerkende, at man ikke bare kan vælte omkostninger, afgifter og ekstra skatter over på erhvervslivet, sådan som det fremgår af det røde regeringsgrundlag.
Når World Economic Forum i sin konkurrence rapport* påpeger, at Danmarks skatteprocent er med til at svække vores konkurrenceevne, så lytter vi. Danske virksomheder må ikke blive løbet om kuld af hurtigløbende og billige kinesiske, indiske og østeuropæiske markeder, fordi det er for dyrt at drive virksomhed i Danmark.
Venstre ønsker at skabe gode vilkår for vores virksomheder. Derfor skal vi ved at investere i uddannelse og viden sikre, at virksomhederne har veluddannet arbejdskraft til deres rådighed. Det er netop derfor, VK-regeringen har sikret, at Danmark er det land i OECD, der bruger mest på uddannelse og studiestøtte.
Og, at Danmark er ét blandt kun tre lande i Europa, der bruger mere end 1 % af BNP på forskning. Vi har med en fornuftig udlændingepolitik siden 2001 sikret en tredobling i antallet af udlændinge, der har valgt at komme til Danmark for at arbejde og studere. Sidste år lå antallet på 45.000. Derfor er det trist, at S og SF ikke bakker op vores green-card ordning så vi kan bygge videre på dens gode resultater.
I Venstre er vi på danskernes side. Vi ønsker ikke, at det skal være dyrere at være dansker. Det står vi fast på. Også i det nye folketingsår.
Vi er allerede i arbejdstøjet. For vi skal sammen løse den store opgave med at skabe en sund økonomi og vækst, der giver os råd til at kunne investere i velfærd. Det bidrager vi meget gerne til, så længe løsningen ikke bliver højere skatter og afgifter, der rammer danskerne og erhvervslivet.
Vi ser også frem til at engagere os i det brede samarbejde omkring Danmarks formandskab i EU. Men først og fremmest ser vi frem til et folketingsår, der skal stå i reformernes tegn, og hvor Folketinget som noget af det første skal gennemføre den tilbagetrækningsreform, som vi skabte i en stærk reformalliance hen over midten i dansk politik.
Venstre vil også som oppositionsparti være konstruktive og konsekvente. Vi vil fortsætte med at fremlægge finansierede og ansvarlige reformer ærligt for danskerne, så vi i fællesskab kan forbedre og udvikle vores fælles Danmark. Det lovede vi danskerne før valget, og det løfte holder vi efter valget.
--
* World Competitiveness Report for 2011 og 2012
Magnus Heunickes ordførertale
