Elberth forlader Geelmuyden Kiese

Benjamin Rud Elberth forlader 1. juni sin stilling som digital chef i kommunikationbureauet Geelmuyden Kiese.

Ved månedens udgang går Benjamin Rud Elberth solo. Han ønsker efter eget udsagn mere tid til sine kerneområder, og derfor forlader han 1. juni sin stilling som digital chef i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

Den kommende tid vil Elberth blandt andet bruge til at skrive en bog om digital interessevaretagelse – og så er der gang i noget nyt under overskriften digitaltaktik.dk, som dog endnu ikke er klar til officiel præsentation.

Det skriver Elberth onsdag.

Benjamin Rud Elberth er tidligere digital chef hos Socialdemokraterne og har desuden rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Han har en kandidat i Cross Media kommunikation fra Københavns Universitet i 2008 og er fast klummeskribent på Altinget.

Forrige artikel Morsøs kommunaldirektør fratræder efter gensidig aftale Næste artikel TV 2 News-vært bliver debatredaktør på BT