Efter Utøya er der kun mere demokrati

EFTER UTØYA: Det vil blive endevendt, hvordan vores samfund i fremtiden kan eksistere med kulturelt og religiøst vidt forskellige samfundsgrupper, skriver Altinget.dks Rasmus Nielsen.

Massakren på op mod 100 ungdomspolitisk aktive på deres lille ø Utøya uden for Oslo i går står tilbage som det værste, der kunne ske for vestligt demokrati.

Efter hvad vi ved endnu det første døgn efter ugerningen af en 32-årig norsk statsborger, ligger der et hadefuldt, politisk motiv bag terrorhandlingen mod de aktive i Arbeiterpartiets Ungdom AUF og mod regeringskontorer i det centrale Oslo. Et højreekstremistisk had mod indvandring - begået af en kristen fundamentalist med fortid i det norske fremskridtsparti. Muligvis sammen med en meningsfælle, der i så fald endnu er på fri fod.

Næste generation i et politisk demokrati er det mest sårbare og ukrænkelige, et folkestyre har. Nu er måske op mod 100 af de mest aktive af de 10.000 medlemmer af AUF borte - dem der i flere tilfælde kunne være blevet fremtidige norske toppolitikere. Og familier over hele Norge er ramt af en ufattelig tragedie. Alle forældre til politisk aktive teenagere har - som jeg - været igennem tanken: - Tør vi sende ham afsted til møde?

Svaret er: Ja, det skal familier også gøre fremover. AUF-formanden Eskil Pedersen gjorde det bevægende og fremragende på formiddagens tv-transmitterede pressemøde, da han i sit livs udsagn og med verdens øjne hvilende på sig lovede, at han og hele AUF vil fortsætte sit politiske projekt. Han citerede formanden for sit moderparti, den norske statsminister Jens Stoltenberg for, at "terrorangreb skal besvares med  mere demokrati".

22/7 er Nordens 11/9. 22/7 ramte ikke et finanscentrum som i New York men et ungdomspolitisk miljø på noget så fredeligt som en lille norsk ø. Det påvirker for lang tid den politiske debat og tillid i Norden og i Norge i særdeleshed. Selv om regeringskontorerne åbner igen på mandag.

For en galnings ugerning kan ikke grundlæggende ændre på vores demokratiske projekt. Troen på pluralisme og argumentets betydning for samfundenes udvikling. Vi kan jo ikke udvise hverken højreekstremister eller islamister til en ø.

Stoltenberg og hans ungdomsformand viser vejen, når de midt i det umistelige som trænede demokrater slår fast, at de vil fortsætte deres projekt.

Efter massakren vil det i de nordiske lande, der har oppebåret betydelig indvandring fra muslimske lande de seneste årtier, blive endevendt, hvordan vores hidtil tolerante samfund i fremtiden kan eksistere med kulturelt og religiøst vidt forskellige samfundsgrupper.

Integration handler om at få indvandrere i uddannelse og arbejde, men på en dag som i dag står det tindrende klart, at den virkelige integrationssucces kan måles på, om de forskellige kulturer i fremtiden kan leve på samme landstykke uden at mistro og i værste fald overfalde hinanden. I almindelighed - og i særdeleshed på en dag som i dag - kan man frygte det værste. Politik og religion er en overordentlig spængfarlig cocktail.

Herhjemme, - hvor der gud-ske-lov holdes nøje øje med både højreekstremister og islamister - får tragedien næppe direkte betydning for udfaldet af den forestående valgkamp. Det kunne have været tilfældet, hvis islamister havde stået bag. Men en enkelt rabiat, højreekstremistisk nordmand kan vel ikke flytte stemmebalancen mellem f.eks. S og DF. Og klædeligt har det politiske Danmark overladt det til primært statministeren og Socialdemokraternes formand at udtrykke de tanker og følelser, enhver må sende mod Oslo i dag.

Forrige artikel Barfoed: Samme vurdering af trusselsniveau Barfoed: Samme vurdering af trusselsniveau Næste artikel Dannebrog går på halv