Dødsfald: Fhv. S-borgmester Birthe Nørgård Petersen (88)

Fhv. S-borgmester og børnehaveleder Birthe Nørgård Petersen, Karlslunde, er død, 88 år gammel.

Birthe Nørgaard Petersen blev i 1978 valgt til byrådet i Greve Kommune for Socialdemokratiet, og fra 1986 helligede hun sig politik. I perioden 1990-94 var Birthe Nørgård Petersen borgmester i Greve Kommune, og siden var hun formand for det kulturelle udvalg, oplyser Politiken.

Hun var med til at starte en række børnehaver i den daværende Karlslunde-Karlstrup Kommune og var i årene 1972-86 leder af børnehaven Egedal

Hendes politiske virke stoppede i 1997. Herefter var hun bl.a. formand for Greve Teaterforening.

Forrige artikel Bødskov udpeger kandidater til uafhængigt it-tilsyn Næste artikel Cepos hyrer dkpolmemes-stifter som ny SoMe-strateg