Dødsfald: Fhv. MF Annelise Gotfredsen (K), 86

Konservativt medlem af Folketinget 1977-90, cand.jur. Annelise Gotfredsen, Gentofte, er død, 86 år gammel, efter længere tids sygdom.

Det oplyser familien i en dødsannonce for "vores allesammens fantastiske Bé".

Annelise Gotfredsen, der var gift med borgmester i Gentofte Jørgen Gotfredsen, som hun også i en årrække drev advokatvirksomhed med, var bl.a. sit partis energiordfører. Hun var desuden medlem af den konservative hovedbestyrelse.

Efter årene i politik og jura tilbragte hun mange timer med børn og børnebørn i et fiskerhus fra 1800-tallet i Nordsjælland.

Bisættelsen er fredag 2. juni kl. 14 fra Egebæksvang Kirke.

Forrige artikel Søren Lippert bliver TV 2 News-vært Næste artikel Sam Jalaei trækker sig som V-kandidat