Dobbeltmandater sikrer folketingspolitikere løn på ministerniveau
En række folketingsmedlemmer har politisk bijob i et byråd eller regionsråd, som sikrer dem en samlet årsløn på over en million kroner for deres politiske arbejde. Politikere ser ikke noget problem, mens forsker vil begrænse mulighed for ekstravederlag.
Flere folketingspolitikere får en samlet løn tæt på en minister i regeringen.
Det opnår de ved at udvide deres politiske arbejde på Christiansborg med et lokal- eller regionalpolitisk mandat.
Det viser Altingets gennemgang af de 24 folketingspolitikere, der aktuelt har et dobbeltmandat.
Heraf tjener de 14 en samlet årsløn på over en million kroner på deres politiske arbejde.
Topscoren er René Christensen fra Dansk Folkeparti, der også er valgt til byrådet i Guldborgsund Kommune. Her har han titel af både viceborgmester, udvalgsformand, næstformand i økonomiudvalget samt næstformand for det lokale forsyningsselskab.
Det sikrer ham et årligt vederlag på de samme 1,3 millioner kroner, som regeringens menige ministre tjener.
”Jeg har det ikke på nogen måde dårligt over at modtage de her vederlag. Hvis ikke jeg tog de poster, så var der nogle andre, som havde gjort det. Og jeg synes, at jeg godt kvalificeret til de ansvarsposter, jeg har, ” siger René Christensen.
Han lægger dog heller ikke skjul på, at lønnen også har en betydning.
”Pengene er også en motivationsfaktor. Det tror jeg, det er for alle. Men det kan ikke gøre det alene.”
Borgerlige tjener ekstra
Yderligere fem folketingspolitikere ligger lige i hælene på regeringens ministre med en årsløn på godt 1,2 millioner kroner årligt for deres politiske arbejde.
Eftersom dobbeltmandater stort set udelukkende er tilladt i borgerlige partier og Radikale, er det også her, man finde politikerne med de største ekstraindtægter på deres politisk bijob.
Hos Socialdemokratiet har Jan Johansen dog fået dispensation til også at have et lokalpolitisk mandat i Kerteminde Kommune, hvilket sikrer ham et samlet politisk vederlag for lidt over en million kroner.
{{toplink}}
I Konservative har fire ud af folketingsgruppens 13 medlemmer et dobbeltmandat. En af dem er Gitte Willumsen, der samtidig med sit arbejde i Folketinget passer rollen som udvalgsformand i Silkeborg Kommune.
Det lokalpolitiske arbejde sikrer hende et vederlag på over 400.000 kroner, og dermed en samlet årsløn på lige knap 1,2 millioner kroner.
”Det er jo den aflønning, man får for at bestride den post (som udvalgsformand red.), og det er ikke noget, jeg har forholdt mig yderligere til, end at det er den afregning, der er for det,” siger Gitte Willumsen.
Ingen sammenligning med en minister
At kombinationen af Christiansborg og lokalpolitik giver et vederlag på niveau med en minister, har hun ikke skænket en tanke.
”Jeg har overhovedet ikke tænkt på at sammenligne mig med en minister. På ingen måde. Og det er ikke noget, jeg har regnet på. Men jeg kan da konstatere, at vores borgmester får mere, end jeg får. Men derudover har jeg ikke kigget på tallene,” siger Gitte Willumsen.
Ud af Venstres folketingsgruppe på 39 mænd og kvinder har de 12 dobbeltmandat.
Her er det ikke mindst sundhedsordfører Martin Geertsen og miljøordfører Jacob Jensen, der ligger i den høje ende for ekstravederlag. Det opnår de i kraft af deres tillidsposter i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland og i tilknyttede bestyrelsesposter i blandt andet Danske Regioner.
I Dansk Folkeparti er traditionen for dobbeltmandater også stærk. René Christensen har selv været i lokalpolitik i alle de år, han har siddet i Folketinget.
Og også to andre – nu tidligere – folketingspolitikere fra Dansk Folkeparti, ligger i toppen af opgørelsen over ekstravederlag fra politiske bijob. Nemlig Liselott Blixt, der sidder i byrådet i Greve, og Hans Kristian Skibby, som er lokalpolitiker i Hedensted.
Penge og ansvar følges ad
Spørger man René Christensen, så er der klare fordele ved at være engageret på flere politiske niveauer samtidig i forhold til at tage information og viden med frem og tilbage mellem sin hjemkommune og Christiansborg.
Samtidig er der i en kommune som Guldborgsund brug for, at alle tager det ansvar, de magter. Ikke mindst fordi Dansk Folkepartis seks mandater har sat sig på fire formandsposter og to næstformandsposter.
”Vi har påtaget os et kæmpe ansvar i forhold til at få Guldborgsund Kommune ud over stepperne, og der følger så et vederlag med. Sådan er det jo, og jeg tror sådan set, at alle danskere har det sådan, at penge og ansvar følges ad,” siger René Christensen.
{{toplink}}
Både han og Gitte Willumsen erkender dog også, at et dobbeltmandat indebærer en ofte meget lang arbejdsuge.
De senere år har der været et stort fokus på Folketinget som arbejdsplads og stressramte og pressede politikere, som frygter for, hvad det betyder for kvaliteten af de beslutninger, der træffes.
Bekymring for kasketforvirring
Og netop arbejdsbyrde og tidsbegrænsninger er en af grundende til, at statskundskabsprofessor Robert Klemmensen fra Syddansk Universitet nærer en vis skepsis over for dobbeltmandater.
Han understreger, at der ikke er gennemført egentlig forskning af dobbeltmandaters rolle og virke. Mens han vurdering er, at der både kan være positive og knap så positive sider ved det.
På positiv siden kan dobbeltmandater ifølge Robert Klemmensen være med til at komme uden om de ofte træge og mere bureaukratiske processer, som typisk filtrer oplysninger og problemstillinger op ad i det politiske system.
”Når det kommer til at identificerer politiske problemer og få dem omsat til politik, så tror jeg rent faktisk, at det kan foregå hurtigere, når vi har dobbeltmandater. Og det vil jeg mene, virkelig er et plus,” siger han.
På negativsiden tæller blandt andet den enkelte politikers trods alt begrænsede tid og mulighed for at sætte sig ordentligt ind i alle sager.
Samtidig kan der ifølge professoren også opstå noget kasketforvirring i forhold til, hvornår en politiker varetager interesser for sit parti på Christiansborg eller for den kommune eller region, hvor man også er valgt.
Professor: Ekstravederlag bør modregnes
Når det kommer til vederlag, så er det dog ifølge ham problematisk, at en folketingsvalgt politiker kan opnå så store ekstraindtægter ved lokal- og regionalpolitisk arbejde, som det aktuelt er tilfældet.
Ikke mindst set i lyset af, at formålet med de lokalpolitisk vederlag er at frikøbe folk fra deres civile arbejde, så de i højere grad kan prioritere deres politiske virke.
”Folketingspolitikere er i forvejen aflønnet som fuldtidspolitikere, så jeg har svært ved at se argumentet for, at de skal kunne oppebære noget, der ligner en dobbelt løn,” siger Robert Klemmensen.
Han mener, at man klart bør overveje at indføre en form for modregning, så det ikke i større stil vil være muligt at supplere sin folketingsløn med andre politiske vederlag.
”Det vil også give større transparens. For når politik og privatøkonomi blandes direkte sammen, så opstår der let – berettiget eller uberettiget – en mistillid til motiver, som er grundlæggende usund,” siger Robert Klemmensen.
*Artiklen er rettet 22-04-2022. Oprindeligt fremgik det samlede vederlag for Stinus Lindgreen (R) til at være på lige over en million kroner. Men to af hans udvalgsposter vederlægges ikke, så det rettet beløb er 950.825 kroner.
Se listen: Så meget ekstra tjener folketingspolitikere på dobbeltmandat
Dagens overblik: Danmark øger våbenstøtte til Ukraine, og bijob sikrer folketingspolitikere millionlønninger
