Disse faggrupper vil danskerne give mere i løn
Sygeplejersker og sosu-hjælpere er de to offentlige faggrupper, som flest danskere mener fortjener mere i løn. Holdningerne afspejler mediedækningen af løn og arbejdsvilkår i det offentlige, siger forsker.
Når det ekstraordinære, milliardstore lønløft til offentligt ansatte snart skal fordeles, bør sygeplejerskerne få en stor bid af kagen.
Det mener en stor del af befolkningen ifølge en ny spørgeundersøgelse, som Epinion har lavet for Altinget og DR.
De adspurgte er blevet bedt om at pege på dén gruppe, som de mener, fortjener lønløftet mest, og her peger en fjerdedel på sygeplejerskerne. Derefter kommer social- og sundhedshjælperne, som 16 procent mener fortjener lønløftet mest. Det tredjemest populære valg er fængselsbetjente, skarpt forfulgt af pædagoger.
Holdninger følger mediedækningen
Danskernes holdninger overrasker ikke Mikkel Mailand, der er lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet. De stemmer nemlig meget godt overens med den mediedækning, der har været af løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.
“Sygeplejerskerne har haft stor succes med at markere sig selv under sygeplejerskekonflikten som en gruppe, der får for lidt i løn, især i forhold til ligelønsproblematikken. Sosu’erne har måske haft større held med at markere sig i forbindelse med rekrutteringsproblematikken, hvor der er blevet tegnet et billede af, at dem mangler vi rigtigt mange af. Derfor giver det god mening, at det er de to grupper, der stikker ud,” siger Mikkel Mailand.
Pædagogerne har også markeret sig i debatten, men har ikke fået lige så meget opmærksomhed, fortsætter han.
“Her dokumenterede lønstrukturkomiteens rapport til gengæld, at pædagoger får mindre end det, man kan læse ud af deres ledelses-, erfarings- og uddannelsesniveau,” siger Mikkel Mailand.
{{toplink}}
Arbejdsgivere vil have modydelser
Det var S-regeringen, der i løbet af valgkampen i 2022 foreslog et ekstraordinært lønløft til visse offentligt ansatte. Forslaget overlevede regeringsskiftet, og der er afsat en milliard kroner i 2024, stigende til tre milliarder i 2030.
Snart venter en trepartsforhandling, hvor principperne for fordelingen af lønløftet skal udstikkes. Her vil flere elementer komme i spil, siger Mikkel Mailand.
“Som jeg læser regeringens signaler, er rekruttering det overordnede parameter i forhold til fordelingen af lønløftet, men man vil også skæve til ligeløn.”
Arbejdsgiverne vil desuden forvente en form for modydelser for lønstigningerne, siger han.
“Modydelserne kan for eksempel være mere fleksibilitet, mindre stive faggrænser, mere lokalløn eller reduceret mulighed for deltid. Det vil betyde, at det ikke bliver en gavebod. Arbejdsgiversiden og politikerne vil have noget igen,” siger Mikkel Mailand.
Der er endnu ikke sat dato på trepartsforhandlingerne, men de forventes at blive sat i gang efter formandsvalget i FH 7. september. Den endelige fordeling af lønløftet skal aftales ved overenskomstforhandlingerne senere på året.
Næsten hver femte er skiftet ud i løntoppen på Slotsholmen på lidt over et år
Regeringen vil spare 400 millioner årligt på statslig administration
