DGI: Det gavner ikke naturen at fjerne mountainbike-spor
DEBAT: Benyttelse og beskyttelse af naturen skal ikke være hinandens modsætninger i den kommende naturpakke. Derfor er det også en forkert vej at gå, når Fredningsnævnet kræver mountainbike-spor fjernet, skriver Charlotte Bach Thomassen.
Af Charlotte Bach Thomassen
Formand for DGI
DGI støtter klart op om et ambitiøst mål om bedre biodiversitet i Danmark, og vi glæder os til, at naturen skal have mere plads, ligesom vi ser frem til meget mere skov.
Vi har alle et ansvar for, at naturens benyttelse og beskyttelse ikke er en kampplads. For der er ingen modsætning mellem at benytte naturen og at beskytte naturen. I stedet har vi alle et fælles ansvar for, at det lykkes os at få flere børn, unge, voksne og gamle ud i naturen på en klog og bæredygtig måde.
Derfor må en ny biodiversitets- og naturpakke heller ikke blive en pakke, som danskerne ikke tør røre. For vi lærer kun at passe på naturen, hvis vi bruger og oplever den.
Fjern ikke mountainbike-spor
Det er er derfor også en helt forkert vej at gå, når Fredningsnævnet i en nylig afgørelse kræver, at to mountainbike-spor i Aalborg Kommune skal fjernes, fordi de helt eller delvist ligger i fredet skov.
Der er de sidste 15 år etableret over 200 mountainbike-spor i Danmark, langt de fleste af dem ved hjælp af frivillige kræfter. Og det skønnes, at mountainbike-sporene hvert år får mellem 300.000 og 500.000 danskere ud at være aktive i naturen.
Mountainbike-sporene er med til at sikre, at mountainbike-rytterne ikke kommer i konflikt med skovens øvrige brugere, eksempelvis dem, der går eller løber en tur.
Hvis sporene i Aalborg Kommune fjernes, som Fredningsnævnet kræver, vil mountainbike-rytterne være henvist til at køre de samme steder, som de gående og løberne færdes.
Spor og stier løser konflikter
Vi har et stort ønske om, at flere er aktive i naturen. Og her er bæredygtige stier og spor en vigtig del af balancen mellem at sikre adgang og samtidig have respekt for naturen.
Gennem god planlægning, dialog og involvering sikrer stier og spor, at langt størstedelen af idrætsaktivitet og bevægelse i naturen finder sted her og ikke alle mulige andre steder. De løser også mange mulige brugerkonflikter, da de adskiller forskellige grupper af brugere.
Det duer ikke at sælge ud af vores fælles skove. I stedet bør vi have flere offentlige skove med bedre biodiversitet og med bedre rekreativ infrastruktur. Til glæde for både mennesker og natur.
I flere områder rundtom i Danmark findes ikke offentlige skove. I disse områder er muligheden for at udvikle en større biodiversitet og en bedre adgang til naturen dårligere end i områder med offentligt ejet skov.
Derfor er det vigtigt at indtænke rekreativ infrastruktur fra starten, når der eksempelvis skal plantes ny skov. Ja, faktisk kunne man med fordel planlægge den rekreative infrastruktur og så plante skov rundt om den. Det vil være en billig og god måde at skabe flere bynære aktivitetsområder på i naturen, hvor flest danskere ønsker at være aktive.
Foreningslivet skal i spil
I DGI er vi en del af Collective Impact, hvor jord og naturarealer går hånd i hånd med dialog og lokal handlekraft. Foreningslivets veludviklede erfaringer med folkeoplysning gennem deltagelse og indflydelse er absolut oplagte også at bringe i spil, når vi ønsker både at bruge og beskytte naturen.
Børn har en umiddelbar kærlighed til både natur og bevægelse. Begge dele er godt for både hjerte og hjerne.
Naturen er voksnes foretrukne arena til at dyrke motion og styrker både den mentale og fysiske sundhed. Derfor skal vi gøre os umage med at sikre både aktivitet, deltagelse og beskyttelse for såvel menneskers som naturens skyld.
Teknologiekspert: Vi skal vælge, om vi vil have smarte byer eller etiske byer
Forsker: Konsulenter bør ikke belønnes økonomisk på handicapområdet
