DF: Flertallet må sætte de kommunale embedsmænd på plads
DEBAT: Hvis byrådspolitikere føler sig klemt, skal de huske på, at flertallet må sætte embedsmændene på plads, skriver kommunalordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Kommunalordfører
"Forvaltningspartiet styrer det hele".
Det blev jeg mødt med, da jeg for over ti år siden for første gang blev valgt ind i den lokale kommunalbestyrelse. Der var noget om snakken. Som nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem var jeg meget afhængig af de oplysninger, som forvaltningen valgte at fremlægge.
Men det var ikke altid lige nemt at ville noget andet end det, kommunaldirektøren argumenterede for. For hvilke saglige argumenter havde man grundlag for at give?
Jeg må også sige, at jeg har oplevet, at embedsmænd forsøgte at få beslutninger igennem, som var mere deres egen dagsorden, end det var politikernes. Derfor handler det naturligvis om at være skarp på, at det i sidste ende er politikerne, som bestemmer.
Hvis et flertal træffer en beslutning, skal embedsværket følge beslutningen – og som politiker kan man godt følge konkret op på, at det sker.
Embedsmænd retter sig generelt ind
Når jeg bliver kontaktet af lokalpolitikere, som beklager sig, siger jeg altid, at det er jer, der bestemmer – og at flertallet må sætte embedsmændene på plads.
Jeg har mødt mange embedsmænd med meget stærke holdninger til, hvad der bør ske. Men jeg må også i al respekt sige, at min oplevelse er, at de generelt retter ind, hvis et politisk flertal træffer en modsat beslutning.
Men det kræver mod af politikerne. Generelt har jeg faktisk den klare forventning, at forvaltningen består af professionelle embedsmænd, som arbejder på at give os som politikere det bedst mulige beslutningsgrundlag.
En udfordring i kommunerne er, at der kun er en fuldtidspolitiker – borgmesteren. Og som menigt medlem af byrådet kan det være svært at udfordre systemet, når man mødes med påstande om, at den beslutning, som man ønsker, er problematisk.
Det er ganske tidskrævende, hvis man skal til bunds i grundlaget for beslutningerne. Og hvis man ikke tilhører flertallet i kommunalbestyrelsen, er risikoen ganske stor for, at man bliver kørt over. Hvordan får man for eksempel hjælp til at udarbejde budgetforslag, hvis man er i opposition i kommunen?
Embedsværket understøtter flertallets forslag
Embedsværket understøtter borgmesterens og flertallets forslag – og ofte bliver man mødt med, at det jo er spild af ressourcer, hvis der skal bruges kræfter på beregninger, som alligevel ikke bliver vedtaget.
I de sammenhænge kan det ofte være en fordel at have kontakter på Christiansborg, så man kan få baggrundsviden om de beslutninger, der skal gennemføres i kommunen, som for eksempel om, hvilke midler der er afsat.
For et DF-byrådsmedlem kan det være værdifuldt at have styr på, at vi fra Folketingets side har fået afsat en værdighedsmilliard og midler til klippekortordning for ældre, så man i budgetforhandlingerne kan pege på, at pengene reelt stadig er i kassen, selvom der ikke længere er et krav om, at de skal bruges til værdighed og klippekortordning – og det derfor kan være en næsten uoverstigelig kamp at få dem op af kassen igen til det, som pengene var tænkt til.
For når der ikke længere er et formelt krav til, hvad pengene skal gå til, så bliver det lige pludselig en ønskeblok, som man skal kæmpe for i budgetforhandlingerne.
Men det er helt legalt at insistere på, at hvis man skal støtte et budget, så skal de penge også gå til det, som de er givet til. Konklusionen er, at det er politikerne, som har det sidste ord – hvis de tager det.
Man er ikke forpligtet i byrådssalen til at følge forvaltningens indstilling. Det er helt legalt at træffe en anden beslutning.
Regioner: Større forsyningssikkerhed er nøglen til fremtidens epidemiberedskab
Forsker: Tid tyraniserer alt for mennesker med handicap
