DF får nyt folketingsmedlem

NAVNE: Dansk Folkepartis viceborgmester i Fredericia, Susanne Eilersen, afløser Anita Christensen som medlem af Folketinget.  

Susanne Eilersen indtræder tirsdag som nyt medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. 

Hun afløser Anita Christensen, som er sygemeldt. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse. 

Susanne Eilersen er viceborgmester i Fredericia Kommune samt formand for børne- og uddannelsesudvalget. Hun er desuden medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark og medlem af Danske Regioners bestyrelse, hvor hun er udpeget af Dansk Folkeparti. Hun er desuden medlem af partiets hovedbestyrelse. 

Anita Christensen, som altså nu er sygemeldt, sad i Folketinget fra 2007-2011. Efter Dansk Folkepartis store fremgang ved Europa-Parlamentsvalget i maj sidste år, kom Anita Christensen igen i Folketinget, hvor hun overtog pladsen efter Jørn Dohrmann, som blev valgt til parlamentet. 

Ved det kommende valg er Susanne Eilersen opstillet i Sydjyllands Storkreds.  

Forrige artikel Erhvervslivet: Nyt Nøglehulsmærke gavner ikke sundhed Erhvervslivet: Nyt Nøglehulsmærke gavner ikke sundhed Næste artikel Lokal kandidat afløser Dyrby på stemmesedlen