Det ved vi allerede nu om regeringens gymnasie-planer
EFTERSYN: Færre studieretninger, nye eksamensformer og et karakterkrav på 02 for at blive optaget. Det er nogle af de elementer, som vil være med i det gymnasieudspil, regeringen præsenterer senere i dag. Her kan du få et overblik over det, vi allerede ved.
Efter flere måneders tilløb præsenterer regeringen i eftermiddag sit udspil til det såkaldte serviceeftersyn af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser, “Gymnasier til fremtiden - parat til at læse videre”.
Gymnasiet er i de seneste år blevet alt for bredt og uoverskueligt, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Derfor lægger regeringen nu op til at forenkle strukturen på de populære ungdomsuddannelser, som i de seneste årtier har oplevet et sandt elevboom.
Derudover vil regeringen sikre, at eleverne får de rette fag og fagniveauer, som de skal bruge for at kunne læse videre. Flere og flere unge vælger nemlig at tage fag på de gymnasiale suppleringskurser, efter studenterhuen er kommet i hus, og det koster årligt statskassen millioner af kroner.
“Vi vil forandre gymnasierne, så de kan leve op til det, der altid har været deres opgave: At gøre de unge klar til en videregående uddannelse. Fra tandtekniker til folkeskolelærer eller ingeniør,” sagde statsministeren under sin åbningstale i oktober.
Færre studieretninger og mere matematik
Udspillet bliver præsenteret klokken 13.00 i dag af statsministeren, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og undervisningsminister Christine Antorini (S).
Men en del af hovedlinjerne i eftersynet er dog allerede blevet præsenteret:
Færre studieretninger:
Der findes i dag mere end 200 forskellige studieretninger, og det er for mange, mener regeringen. Derfor vil den luge ud i antallet af studieretninger og gøre strukturen mere overskuelig.
“Eleverne skal stå med de rette fag og niveauer, når de skal bruge deres eksamen til at læse videre,” sagde statsministeren under sin åbningstale.
Det møder opbakning hos de borgerlige, som gerne ser, at der bliver skåret drastisk i antallet af studieretninger. Konservative har eksempelvis foreslået, at der kun skal være fire grundlinjer.
Flere skal have matematik på B-niveau:
Matematik B giver adgang til en lang række videregående uddannelser, men i dag forlader 15-20 procent af eleverne gymnasiet uden at have det. Derfor vil regeringen gøre faget obligatorisk for flere. Det møder opbakning blandt de borgerlige partier.
Et karakterkrav på 02 for at blive optaget:
De unge skal fremover have et karaktergennemsnit på 02 i dansk og matematik fra grundskolen for at blive optaget på gymnasiet. Det vil ifølge regeringen sikre, at eleverne har de faglige kompetencer, de har brug for, for at kunne få en studentereksamen.
Derudover vil adgangskravet matche det krav, politikerne har indført til erhvervsuddannelserne, og derfor undgår man forskelsbehandling af de to ungdomsuddannelser.
Det møder dog ikke opbakning fra de borgerlige, som vil have et karakterkrav til gymnasiet på enten 4 eller 7. Omvendt er Enhedslisten imod adgangskrav til både gymnasiet og erhvervsuddannelserne.
Nye eksamensformer:
Eksaminerne skal ifølge regeringen være mere konkrete og virkelighedsnære, så de i højere grad matcher de krav, de unge efterfølgende møder. Derudover skal eleverne eksamineres i, hvor gode de er til at samarbejde og til at få ideer.
SF bakker op om nye eksamensformer, mens de borgerlige er skeptiske.
Mere undervisning og mindre læseferie:
Skoleåret skal udnyttes bedre, mener regeringen, der vil have mere undervisning i 1. og 2. G., hvor der ikke er så mange eksaminer.
Fokus på faglighed:
Regeringen er klar til at se på, om tværfagligheden er kommet til at fylde for meget, efter gymnasiereformen trådte i kraft. Et af formålene var netop at styrke den tværfaglige tænkning. Men ifølge kritikere er det gået over gevind, og det er gået ud over den traditionelle faglighed.
“Det er vigtigt, at den faglige kerne er på plads,” lød det tidligere på året fra den socialdemokratiske ungdomsuddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, som også er klar til at se på grundforløbets længde.
Det møder opbakning fra de borgerlige, som efterlyser mere fokus på den traditionelle faglighed i gymnasiet.
Hf skal gentænkes:
Hf var oprindeligt tænkt som en voksenuddannelse. Men flere og flere unge vælger den to-årige uddannelse, og derfor vil regeringen ændre uddannelsens struktur, så den i højere grad passer til de unge.
For alle skal fortsat have mulighed for at vælge hf, mener undervisningsministeren, som på forhånd afviser de borgerliges forslag om at gøre hf til en voksenuddannelse.
Derudover afviser regeringen også at lave hf om til en såkaldt forberedelsesskole, som skal give adgang til de korte og mellemlange videregående uddannelser.
Flere campusmiljøer:
Regeringen ser gerne, at der bliver etableret flere campusmiljøer mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne. Det vil eksempelvis gøre det lettere for de unge at skifte fra én ungdomsuddannelse til en anden, mener ministeren.
Det er dog ikke noget, regeringen har planer om at tvinge igennem, og der vil heller ikke blive afsat ekstra penge til det.
Tidligere overvismand skal lede regeringens Klimaråd
Her er regeringens gymnasieudspil
