David Trads giver bud på ny ministerliste: ”Det er Sofie Carsten Nielsens våde drøm”
Hvis valgresultatet ender med dødt løb mellem rød og blå blok, kan vi ende med Sofie Carsten Nielsens nye ide om en samlingsregering bestående af S, V, K, SF og R. Her er et bud på, hvordan listen af ministre i sådan en regering vil se ud.
Lad os antage, at resultatet af det valg, vi snart skal have, ender som den seneste meningsmåling fra Epinion – altså dødt løb:
47,9 procent til rød blok, 47,8 procent til blå blok…og så de gyldne 3,1 procent til Moderaterne.
Det vil betyde, at hverken den nuværende røde blok, som vil få 84 mandater i alt, eller den blå blok, der vil ramme 86 mandater i målingen, vil kunne danne flertal. Lars Løkke Rasmussen vil stå lige der i midten med sine fem mandater og være kongemager.
Det er naturligvis dansk politiks Mr. Come-Backs drømmescenarie. Det er imidlertid ingen andres. I stedet vil Sofie Carsten Nielsen kunne træde frem med sin nye ide:
En samlingsregering bestående af de fem partier, der i vinter, da Rusland invaderede Ukraine, stod sammen om en gigantisk reform af dansk forsvarspolitik – væk med forsvarsforbeholdet og op med de militære udgifter:
En regering med S, V, K, SF og R. Måske kaldet ’den lilla regering’?
Hvis nu man tænker den tanke til ende – forestiller sig, at de fem partier på hidtil ukendt akademisk vis, som C.V. Jørgensen synger, kan enes om et regeringsgrundlag – hvordan vil den regering så komme til at se ud? Lad os lege legen:
De tre seneste gange, vi har haft større regeringer med tre eller fire partier – Nyrup i 1993, Thorning-Schmidt i 2011, Løkke i 2016 – har der været henholdsvis 24, 23 og 22 ministre. Et godt bud vil være, at ’lilla regering’ vil ramme loftet med 24 ministre. Hvis mandaterne falder som i Epinion-målingen, vil fordelingen af ministre kunne være på ni til S, fem til V, fire til K, 3 tre til SF og tre til R.
Her er et – første – bud på, hvordan sådan en regering ville kunne se ud. Det er naturligvis belagt med utallige forbehold – ud over mandatfordelingen også ressortfordeling og hvem de enkelte partiledere måtte vælge. Men, her er den, leg selv videre:
- Statsminister Mette Frederiksen (S)
- Udenrigsminister Jakob Ellemann-Jensen (V)
- Justitsminister Søren Pape Poulsen (K)
- Klima- og energiminister Pia Olsen Dyhr (SF)
- Økonomiminister Sofie Carsten Nielsen (R)
- Finansminister Nicolai Wammen (S)
- Erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V)
- Skatteminister Rasmus Jarlov (K)
- By – og boligminister Kaare Dybvad (S)
- Uddannelsesminister Samira Nawa (R)
- Børne- og undervisningsminister Jakob Mark (SF)
- Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
- Kirkeminister Mai Mercado (K)
- Indenrigsminister Sophie Løhde (V)
- Socialminister Lisbeth Bech Nielsen (SF)
- Transportminister Mette Abildgaard (K)
- Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
- Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S)
- Integrationsminister Morten Dahlin (V)
- Fødevareminister Ellen Trane Nørby (V)
- Miljøminister Dan Jørgensen (S)
- Forsvarsminister Martin Lidegaard (R)
- Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)
- Ligestillingsminister Pernille Rosenkranz-Theil (S)
Kære feminister: Lad mig mansplaine, hvorfor vi skal fokusere på lige muligheder og ikke resultatlighed
Socialdemokratiets krise er selvforskyldt – og den stikker dybere end minksagen
