Danskerne skylder rekordmange penge i licens
RESTANCE: Danskerne mangler at betale et rekordhøjt beløb på 844 millioner kroner i medielicens, viser de seneste tal fra Skat. Det er et tegn på, at det er på tide at afskaffe medielicensen, mener Liberal Alliance og Radikale.
Licens er noget, vi ikke får betalt.
Ifølge de seneste tal fra Skat mangler der 844 millioner kroner i licensbetaling fra danskerne. Det er et rekordhøjt beløb i forhold til tidligere år, hvor licensgælden ifølge Skats redegørelser generelt har ligget på mellem 600 og 700 millioner kroner.
Og hullet i licenskassen er hastigt blevet større. På blot et kvartal fra december 2015 til marts 2016, som er seneste opgørelse, steg danskernes licensgæld med 136 millioner kroner.
Medieordfører for Liberal Alliance Mette Bock mener, at den store stigning i licensgælden er et tegn på, at danskerne er trætte af at betale licens.
“Stigningen er et klart tegn på en øget civil ulydighed. Folk protesterer med benene, så at sige. Det bliver vi jo nødt til at tage til efterretning,” siger Mette Bock.
Hun understreger, at man naturligvis skal overholde loven, som den er i dag, og betale sin medielicens. Men når så mange danskere vælger ikke at betale deres licens, så må der ifølge medieordføreren være noget galt med betalingsmodellen.
“Det betyder, at vi bliver nødt til at se i øjnene, at den her betalingsmodel har været god i mange år, men den er ikke god længere,” siger Mette Bock.
R vil også afskaffe licens
Zenia Stampe, medieordfører for Radikale, er enig med Liberal Alliance i, at stigningen i licensgæld giver stof til eftertanke.
“Det er selvfølgelig et moralsk problem for den enkelte, at han eller hun ikke kan finde ud af at betale, og det er selvfølgelig et problem, at vi som stat ikke kan finde ud af at opkræve de her penge effektivt nok,” siger Zenia Stampe og fortsætter:
“Men når det er sagt, så er det måske også et vink med en vognstang om, at den her ordning ikke er tidssvarende.”
Radikale har hidtil haft en række indvendinger mod at afskaffe medielicensen, men nu melder partiet sig klar til at kigge på andre finansieringsmodeller.
“Vi er nået dertil, hvor vi gerne vil se, om man kan finansiere Danmarks Radio og public service over skatten i stedet for gennem licens,” siger hun.
Selvom Radikale og Liberal Alliance er enige om, at medielicensen bør afskaffes, er der mellem de to partier stor uenighed om, hvad der skal træde i stedet for.
For Mette Bock er det væsentligt, at borgerne ikke skal tvinges til at betale til public service. Derfor har hun et andet bud på, hvad der skal erstatte det, Liberal Alliance kalder “tvangslicens”:
“Vi ser gerne en abonnementsordning. Vi ved, at det er noget, man også diskuterer på BBC, som er den store moder for public service-stationer,” siger hun.
Gæld har ikke direkte konsekvenser for budget
Det er Skat, der står for at kradse pengene ind, når danskerne ikke betaler deres licens til tiden. Men siden efteråret 2015 er al indkrævning af danskernes gæld til det offentlige foregået manuelt i Skat, efter det skandaleramte it-system til automatisk gældsinddrivelse EFI kuldsejlede.
I DR mener man derfor, at ansvaret for den stigende licensgæld ligger hos Skat, hvis gældsinddrivning for tiden er mindre effektiv end tidligere.
De manglende licenskroner fra danskerne har dog ikke direkte konsekvenser for DR’s budget. Det skriver økonomichef i DR Niels Ammitzbøll i en skriftlig kommentar til Altinget:
“SKATs suspendering af automatisk inddrivelse af gæld via EFI har ikke påvirket DRs driftsresultat i nævneværdigt omfang, da gælden indgår i regnskabet som tilgodehavender, men inddrivelsesstoppet har negativ påvirkning på likviditeten og øger DRs tilgodehavender.”
Medielicensen og størrelsen på DR’s budget er i disse dage til heftig politisk debat. Det forventes, at kulturminister Bertel Haarder (V) i løbet af efteråret kommer med et medieudspil, der blandt andet vil indeholde forslag til nedskæringer i DR.
Troels Lund: Vi skal tiltrække flere turister
Esben Lunde beder styrelse forklare sig om MRSA
