Danske Rederier: Svækket udenrigstjeneste er skidt for Danmark
DEBAT: En velfungerende udenrigstjeneste skaber værdi for eksportstyrkerne og velfærd for danskerne. Derfor vækker det bekymring hos Danske Rederiers direktør, Anne H. Steffensen, når ny rapport viser, at Danmarks internationale indflydelse er for nedadgående.
Af Anne H. Steffensen
Adm. direktør i Danske Rederier
Vil Trump-regeringen kaste sig ud i en handelskrig eller ej? Og vil Kina slå hårdt igen eller ej?
Det kan være svært at følge med på afstand, hvis det kun er avisartikler og Twitter-strømme, som skal gøre os klogere.
Derfor har vi som land brug for dygtige kræfter ude i verden, som har fingeren på pulsen, der hvor tingene sker og både kan se igennem diverse tågeslør af information og agere lokalt, når der er brug for det.
Derfor er det vigtigt – både for os i Danmarks erhvervsliv og for Danmark som land – at vi har en velfungerende udenrigstjeneste, som løbende udvikler sig for at møde nye krav. Det sker heldigvis i dag, og senest åbnede udenrigsminister Anders Samuelsen 2. maj et nyt generalkonsulat i Houston, Texas i USA.
Dansk diplomati skaber eksportværdi
Der er 12 danske rederier, som har kontorer i netop Houston, da området er helt centralt for udskibning af blandt andet energiprodukter fra USA til resten af verden. Med en samlet eksport på næste 17 milliarder kroner er USA dansk søfarts næststørste marked – og endda et marked i vækst, så potentialet ved en forstærket indsats er til at få øje på. Det nye generalkonsulat vil være et væsentligt aktiv her.
Den indsats er bare et eksempel på, at søfarten som et af Danmarks mest globaliserede erhverv har stor glæde af den indsigt i verdens gang, som sættes i spil fra vores ambassader og diplomater. Vi nyder samtidig godt af støtte fra ambassaderne, når danske rederier møder udfordringer med eksempelvis diskriminerende lovgivning på fjerne markeder.
Det danske diplomati skaber således helt håndgribelig værdi for de danske eksportstyrker, som omsættes i velstand og velfærd til danskerne. Derfor skal vi også være sikre på, at vi har en stærk tilstedeværelse, hvor det gælder.
Det bekymrer mig, når den nye rapport fra Københavns Universitet viser, at den danske indflydelse samlet set har været for nedadgående i de seneste år – til forskel fra sammenlignelige lande. Det skal vi tage alvorligt.
Nedskæringer forringer dansk indsats
Jeg havde selv den glæde at sidde med i baggrundsgruppen for Taksøe-rapporten, som kom for netop to år siden i disse dage. Her blev det opgjort, at Udenrigsministeriets bevilling til drift af den samlede koncern fra 2000 til 2016 var faldet med 600 millioner kroner – hvilket svarer til omkring en fjerdedel af det samlede budget. Det er ganske meget.
Selv om ting selvfølgelig kan gøres smartere, og vi fortsat skal søge nye veje til at få mere for de samme penge, er der ingen tvivl om, at det har betydet en forringelse af den danske indsats. Det bør bekymre, for det svækker Danmarks mulighed for at øve indflydelse. Og helt konkret mindsker det også indsatsen for at hjælpe store såvel som små danske virksomheder på eksportmarkederne.
Jeg har fuld forståelse for, at statens finanser altid skal prioriteres, og ingen undgår løbende effektiviseringer. Men den nye rapport bør give anledning til eftertanke.
Regeringen valgte med finansloven for 2017 at investere nye midler i en stærkere repræsentation i udlandet, hvilket blandt andet er med til at muliggøre den danske tilstedeværelse i Houston. Fra Det Blå Danmarks side ser vi gerne mere i den retning, så Danmark i højere grad kan gøre sig gældende verden over. Det vil vi alle være tjent med.
Professor: Vi ønsker innovative og kreative unge, men skaber det modsatte
Søren Hove: Boligpriserne kan falde, uden at der har været en boligboble
