Dansk Folkepartis politikrav vil koste milliarder
ØKONOMI: DF's ønske om 2.000 ekstra betjente vil ifølge justitsministeren koste op mod 1,5 milliarder kroner om året. Ambitionen er ikke nødvendigvis urealistisk. Men det kan ifølge eksperter ende som en stor fejlprioritering.
700.000 kroner om året. Så meget koster det ifølge Justitsministeriet at udvide politistyrken med en enkelt mand.
Når Dansk Folkeparti ønsker at øge antallet af betjente i den danske politistyrke med 2.000 mand, vil det derfor betyde årlige merudgifter på godt og vel 1,4 milliarder kroner til løn, pension, kontorfaciliteter, udstyr og andre driftsomkostninger.
Hertil kommer omkostninger forbundet med at øge optaget på politiskolen med 200 studerende om året, som vil løbe op i knap 400 millioner kroner. Og så skal der naturligvis også betales SU til de studerende.
Skal man ved de aktuelle forhandlinger om politiets økonomi i 2016 til 2019 tage de første skridt på vejen til at indfri Dansk Folkepartis ambition, vil der i perioden skulle afsættes knap 100 millioner allerede i 2016 stigende til 400 millioner kroner i 2019.
”De penge tror jeg godt, man kan skaffe. Det må være et spørgsmål om politisk vilje,” siger Henrik Stevnsborg, der er professor og politiforsker ved Københavns Universitet.
Uddannelse bliver flaskehals
Beløbene er bundlinjen i et svar fra justitsminister Søren Pind (V) til Folketingets Retsudvalg, som forholder sig til omkostningerne ved at øge politistyrken med 2.000 mand over ti år.
Også hos både Politforbundet og Dansk Folkeparti mener man, at penge til de første skridt mod det mål bør kunne findes inden for rammen af de aktuelle forhandlinger om en kommende flerårsaftale om politiets økonomi.
”Man er nødvendigvis nødt til at tage den slags beregninger med et gran salt. Men det er ikke noget urealistisk beløb i forhold til de ting, vi diskuterer,” siger Peter Skaarup.
Der er dog et afgørende 'men' i Justitsministeriets beregninger, påpeger Henrik Stevnsborg fra Københavns Universitet. Det er nemlig en forudsætning, at optaget af studerende umiddelbart kan optages med 200 elever allerede fra 2016.
Ifølge Rigspolitiet vil en årlig udvidelse af optaget på politiskolen i det omfang medføre udfordringer med både at sikre ”rekruttering af kvalificerede politiaspiranter” og at sikre tilstrækkeligt med undervisere til at tage sig af undervisningen på skolen.
”Manglen på undervisere med en diplom- eller masterudannnelser var jo grunden til, at der gik ni år, før man endelig kunne komme i gang med politiuddannelsen som en professionsuddannelse. Hvis der skal uddannes flere betjente, så har vi nøjagtig samme problem med for få undervisere,” siger Henrik Stevnsborg.
Fordi der vil gå tre år fra et øget optag på Politiskolen til politistyrken reelt begynder at vokse vil indfasningen af det øget antal betjente i justitsministerens beregning samlet tage 13 år.
Politikernes blinde punkt
En ting er realismen i Dansk Folkepartis ønske om at øge antallet af politiuddannede markant. Noget andet er, om det er den rette vej at gå og en fornuftig prioritering af de begrænsede ressourcer.
Det er lektor og politiforsker Adam Diderichsen fra Aalborg Universitet langt fra overbevist om. Han mener, at politikerne rammer forbi målet, når de gør antallet af betjente til det vigtigste spørgsmål ved de aktuelle forhandlinger.
”Det er nogle standardsvar, hvor man bare siger, at vi hurtigt skal have flere betjente på gaden, og at det kan kun gå for langsomt. Det er en dårlig linje at have, hvis det, politiet reelt står over for, er mindre, men mere kompleks kriminalitet,” siger Adam Diderichsen.
Han henviser til Rigspolitiets strategiske analyse fra september. Her fremgår det, at den generelle kriminalitet er historisk lav og forventes at være konstant eller svagt faldende de kommende år.
Mindre kriminalitet, højere kompleksitet
Til gengæld sker der ifølge politiet selv en kraftig udvikling i mere komplekse kriminalitetsformer som it- og internetkriminalitet, organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet.
Det taler ifølge Adam Diderichsen for, at det ikke er blandt de menige betjente, at der er det store behov for flere ressourcer. Det kan der til gengæld være ved specialiserede enheder som Bagmandspolitiet og Nationalt Cyber Crime Center (NC3).
”Det kan godt være, at noget handler om flere ressourcer og flere betjente. Men diskussionen bør først og fremmest handle om, hvad det er for nogle opgaver, politiet skal løse, og hvilke kompetencer, det kræver. Og den diskussion, synes jeg, vi mangler,” siger Adam Diderichsen.
Pas på panikløsninger
Henrik Stevnsborg fra Københavns Universitet giver ham ret. Han peger på, at politiet samlet set består af en lang række andre personalegrupper end de uniformerede betjente. Ud over et stort antal HK'ere og jurister er der også en lang række andre grupper som it-specialister, økonomer og sprogkyndige.
”At der er lidt færre betjente på gaderne nu, end der måske var for tre år siden, er jo ikke ensbetydende med, at der er færre i dansk politi,” siger Henrik Stevnsborg.
Han advarer samtidig mod, at man bruger politiets aktuelle udfordringer med det ekstraordinært høje antal flygtninge og forårets angreb ved Krudttønden og synagogen i København som pejlemærke for de kommende års politiøkonomi.
”Det er jo rigtigt, at dansk politi er enormt presset. Ikke mindst på grund af bevogtningsopgaver og på grund af det høje antal flygtninge. Det er der ingen diskussion om. Men derfor er det jo ikke smart at handle i panik,” siger Henrik Stevnsborg.
Forbund afviser
Hos Politiforbundet er man uenig med professoren i, at man ikke alene skal lade forhandlingerne styre af politiets aktuelle udfordringer. Forbundsformand Claus Oxfeldt mener derimod, at flere betjente er det eneste rigtige svar på at fremtidssikre politiet.
Han har samtidig svært ved at forstå, hvordan nogen kan udlægge Rigspolitiets strategiske analyse i anden retning end, som ét stort opråb efter flere betjente.
Selv hæfter han sig ved en række overskrifter i analysens overordnede trusselvurdering om 'øget behov for bevogtning', 'stigende og mere uforudsigeligt behov for politiets beredskabsparathed', 'globale konflikter, der påvirker situationen i Danmark i stadig højere tempo'.
”Hele den her analyse skriger på flere folk. Hvis nogen mener, at den siger noget andet, må det være, fordi de har misforstået teksten,” siger Claus Oxfeldt.
Danmark får langt flere flygtninge end sidste år
Afstemning om retsforbehold er sort snak for vælgerne
