Dansk Erhverv og Realdania: Derfor bliver coronakrisen grønnere end finanskrisen
AMBITIONER: Det skal gøres legitimt at tjene penge på klimadagsordenen, ellers får vi ikke en grøn omstilling. Sådan lød det fra debattørerne omkring, hvordan vi skal gøre de grønne ambitioner til virkelighed under coronakrisen.
Ordene "Grøn" og "genstart" går oftest hånd i hånd, når vi diskuterer vejen ud af coronakrisen.
Ser man tilbage mod finanskrisen i 2008, blev også denne krise italesat som et momentum til at skabe grøn omstilling, men alligevel bestod kun 16 procent af den økonomiske genopbygning efter finanskrisen reelt af grønne tiltag.
Så hvordan kan ambitionerne gøres til virkelighed under coronakrisen, hvor vi både skaber mere vækst og velstand, og samtidig gør Danmark grønnere?
Dette spørgsmål diskuterede paneldeltagerne til Altingets Sommermøde under debatten "Byg et bedre Danmark." Hele debatten kan ses her.
Mindset, økonomi og teknologi
Ifølge Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv, er der tre årsager til at være optimistisk omkring den grønne omstilling:
"Den første er, at vores mindset har ændret sig. Der er sket noget, og det er ikke længere bare lille Greta fra Sverige og de unge, der går op i det. Nu føler vi alle, at vi har en forpligtelse."
Derudover har de økonomiske modeller og den teknologiske udvikling taget et kvantespring siden finanskrisen, mener han:
"Det andet er, at har der været nogle vellykkede projekter, hvor man har fokuseret på klimaet, men hvor der også er penge i det. Den tredje grund er, at teknologien har ændret sig. Det har udviklet sig eksponentielt siden 2008, og der er mange flere muligheder, end der var for tolv år siden. Så stærkt går det," lyder det fra den tidligere erhvervsminister med den afsluttende kommentar:
"Jeg tror, der kommer et gennembrud nu."
Verden har forandret sig
Jesper Nygård, direktør for Realdania, er også optimistisk og fremhæver en række forskelle mellem finanskrisen og coronakrisen:
"Der er en række forskelle fra finanskrisen til nu. Den vigtigste forskel er, hvor hurtigt samfundene har valgt at bruge penge og finanspolitiske værktøjer til at stimulere, at man kan træffe de rigtige beslutninger. Der blev sat mere i gang under de første 4-5 uger af corona, end der gjorde på halvandet år under finanskrisen," siger Jesper Nygård og forsætter:
"Vi er i en helt anden verden i dag. I dag opfattes bæredygtighed som et langt bredere begreb end alene klima eller miljø. Bæredygighed handler ligeså meget om social bæredygtighed eller økonomisk bæredygtighed. De ting skal gå hånd i hånd. Mit bud er, at vi har ikke råd til at lade være med at sammentænke de her ting."
Økonomien skal drive det grønne værk
Selvom verden har ændret sig, er det mest centrale for den grønne omstilling, at den gøres rentabel for virksomhederne, lød det fra begge aktører:
"Det er økonomien, der skal drive det her. Det er dejligt at ville redde planeten, men de fleste virksomheder kigger på bundlinjen. Man skal kunne se et formål med det man gør, for ellers overlever virksomheden ikke," siger Brian Mikkelsen, hvilket Jesper Nygård erklærer sig enig i:
"Den pointe er fuldstændig rigtig. Og det er en ny pointe. Det er jo logisk, at vi skal kunne købe de rigtige produkter for at være klimavenlige - og de bliver jo kun produceret, hvis det er rentabelt og lønsomt for virksomhederne," siger han og fortsætter:
"Hvis vi ikke gør det legitimt at tjene penge på klima dagsordenen, så får vi ikke en grøn omstilling."
V og R lægger pres på regeringen: Vil have ensartet CO2-afgift
Overvismand: Derfor kan politikernes genopretningspakke til danskerne vise sig at være en ”knap så god idé”
