Cordua: En omvendt synder – mon dog?

”Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse."

Sådan sagde Jesus ifølge Lukasevangeliets kapitel 15 vers 7. Smukke sande ord, men har alle syndere ladet sig omvende, fordi de er blevet overbevist om pluralismens, regnbuefamiliens og religionsfrihedens velsignelser, eller sker det også af opportune grunde, hvor man blot hyler med de ulve, som man nu er i blandt?

Det fritager i alt fald ikke den enkelte, der stadigvæk må vurdere troværdigheden hos den omvendte. Især når vedkommende agter at stille op til et folketingsvalg.

I går trådte en angiveligt omvendt synder frem i offentligheden i skikkelse af Alternativets nyvalgte folketingskandidat i Østjyllands Storkreds, Mohammad Sabah Ahmad. Til trods for en ikke helt pletfri fortid - blandt andet som kortvarig talsmand i 2014 for den berygtede århusianske islamistiske Grimhøj-moské og en dom for på telefon at have indtalt en bombetrussel - agter han i fremtiden at blive vælgernes repræsentant på tinge.

Alternativets medlemmer i Østjylland valgte – til trods for, at de kendte Mohammad Sabah Ahmads fortid, og til trods for, at partibogen kun er to uger gammel – ham som folketingskandidat. Mohammad Sabah Ahmad giver måske selv opskriften på, hvordan man gør karriere i Alternativet i disse år. Eksempelvis mestrer han partiets særlige lingo her i et indlæg i Politiken torsdag: ”Jeg blev mødt med empati, generøsitet og tilgivelse, og så blev jeg valgt med 50 pct. af stemmerne.”

Et spørgsmål om tillid
Man har nok anet hos Alternativet, at opstillingen var kontroversiel, og i Politiken-indlægget forsikrer Mohammad Sabah Ahmad om, at han skam er blevet klogere, siden at han ”tankeløst” for seks år siden indtelefonerede en bombetrussel, som – forklarer han – var noget, han dengang som 19-årig gjorde for at undgå en eksamen. Konsekvensen blev en livsvarig bortvisning fra Aarhus Universitet og en plettet straffeattest.

Samfundets spilleregler er eller burde være, at når en straf er afsonet, så får man en chance til. Erfaringerne viser noget andet. En plettet straffeattest diskvalificerer tidligere kriminelle fra at få en lang række job. Begrundelsen er simpelthen, at omgivelserne – både offentlige og private arbejdsgivere - har mistet tilliden til én. Man kan også diskutere alvoren i forbrydelsen.

Et cykeltyveri er ikke ligeså diskvalificerende som narkohandel, terror eller mord. Hvor ligger telefontrusler på skalaen? Har man så den rigtige dømmekraft, så man også kan være med til at bestemme over milliardbudgetter eller vedtage love, når man kan finde på det? Ikke i mine øjne, men sådan ser Alternativets medlemmer ikke på det.

Hvad nu, hvis det kun er sket én gang, at dømmekraften er gået fløjten? Kunne man så ikke lade nåde gå for ret? Var det ikke den franske præsident Mitterand, der engang i sin tidlige politiske karriere fingerede et attentat på sig selv, som siden viste sig at være løgn. Og havde han ikke også været embedsmand i Vichy-regeringen, der samarbejdede med nazisterne under krigen? Han blev da en udmærket præsident. Jo måske.

Er Mohammad Sabah Ahmad så blevet klogere, siden han i 2010 foretog et åbenlyst forkert valg?

Alternativets tolerance
Det var et åbenlyst forkert valg at stille sig op som talsmand for Grimhøj-moskeen og forsvare alle deres middelalderlige synspunkter, der ligger milevidt fra Alternativets, hvor tolerance (Klaus Riskær undtaget) er religion. Det var til gengæld et rigtigt valg tre dage senere at droppe talsmandsposten, angiveligt fordi Mohammad Sabah Ahmad gennemskuede den megen dobbelttale, som præger moskéens persongalleri.

Havde Mohammad Sabah Ahmad været udstyret med en kritisk sans som bare gennemsnittet af befolkningen, så burde han vel nok have gennemskuet det, allerede inden han tog talsmandskasketten på? 

Spørgsmålet er, om talsmandskasketten var kommet helt af, efter at TV 2-dokumentaren i år afslørede, at Grimhøj-moskeen prædikede, at utroskab skal straffes med stening. Her lød det fra Mohammad Sabah Ahmad til TV 2 News: "Hvis en kvinde kommer og spørger en imam om, hvad straffen ifølge islam er for utroskab, skal han naturligvis følge koranens ord. Ellers er han hykler.”

Om stening sagde han samme sted blandt andet:

”Jeg synes, at det spørgsmål er meget, meget stort. Men det er et grundlæggende element i Islam. Det findes i islam. Og jeg kan heller ikke benægte, at det findes. Så selvfølgelig går jeg ind for, at det findes.”

I de sidste par dage har Mohammad Sabah Ahmad - som opfatter sig som troende, moderat muslim - efter et par uldne tilløb måttet fastslå, at han IKKE går ind for stening. Det er tilsyneladende den nye bundgrænse for kandidater, der skal opstilles for Alternativet. Godt at vide. Nu vil han kæmpe for blandt andet homoseksuelles rettigheder. 

Mohammad Sabah Ahmad beskriver i et interview med Politiken, at det nogle gange er et problem at sige ja eller nej (til stening), fordi tingene ikke er (sort-hvide). Til TV 2 fastholder Mohammad Sabah Ahmad, at han hele tiden har været ”klar i mælet”. Den påstand vil man normalt kategorisere som et forsøg på spin. Alle kan se, at Mohammad Sabah Ahmad har forsøgt sig med uldne svar - sikkert for ikke at genere de mange af hans trosfæller (og sikkert også vælgere), som fastholder at stening – praktiseret i Danmark eller ej -  er en uafviselig del af islam, som han Sabah også selv fastslår.

Den nye folketingskandidat for Alternativet har også andre bemærkelsesværdige synspunkter, blandt andet her i 2014 på sin blog om flerkoneri: ”Spørgsmålet er bare: Er det værre at have flere koner, så længe det sker i fuld offentlighed, eller er det bedst at have skjulte kærester og elskerinder”. 

Hvad med dømmekraften?
Samme år sammenlignende Mohammad Sabah Ahmad Israel med Hitler: ”I øvrigt forstår jeg ikke al den jøde-beskyttelse. Jeg mener som mange andre, at det var synd for dem under 2. verdenskrig. Den tid er ovre nu, og så alligevel ikke. For i Palæstina udøver Israel samme brutalitet, som Hitler brugte, denne gang er det palæstinenserne, det går udover.”

Desuden har Mohammad Sabah Ahmad i et apologetisk indlæg for den palæstinensiske terrororganisation Hamas konkluderet, ”at Danmark, Vesten, USA og alle de tavse stemmer i disse lande er lige så meget terrorister, som USA er”.

På Politiken husker de nok at dobbelttjekke Mohammad Sabah Ahmad. For i 2013 skrev han et debatindlæg om en påstået samtale med digteren Yahya Hassans far, der angiveligt var kritisk blandt andet over for nogle af de påstande, Hassan er fremkommet med om faderens vold mod ham. Altså et apologetisk skrift. Det sved til Politiken, som måtte trække indlægget tilbage, fordi de var usikre på, om Mohammad Sabah Ahmad nogensinde havde talt med Hassans far.

Lykkeridder eller omvendt synder
Hvad er konklusionen? Er Alternativets medlemmer i Østjylland godtroende og velmenende mennesker, men med en tilsyneladende ikke alt for udviklet dømmekraft, når de kan lade sig besnære til at vælge en opportunistisk lykkeridder til folketingskandidat, som tydeligvis er uden alt for faste overbevisninger, og som gang på gang er taget i ekstremistiske ytringer, som han pludselig har aflagt sig?

Eller er der simpelthen tale om en omvendt synder, der nu er en del af ”den tilgivende bevægelse, der står op for demokratiet”, der ”skal bygge bro til fx de ekstremistiske bevægelser og tilbyde en vej, der reformerer islam”. Intet mindre.

Jeg er ikke i tvivl. Der var simpelthen ikke en voksen til stede til at punktere den varmluftsballon, da Alternativet i Østjylland forleden valgte folketingskandidat.

Men man kan vel sætte sin lid til, at der er det blandt vælgerne, når den tid kommer, hvor vi igen skal til folketingsvalg.

------
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.