Chefanalytiker i Danske Bank om sanktioner af Rusland: Hold øje med disse økonomiske tendenser
Selvom det er svært at forudsige de økonomiske konsekvenser af sanktionerne mod Rusland, er her et bud på en række alvorlige, økonomiske tendenser, som bliver vigtige at holde øje med den kommende tid, skriver Mikael Milhøj.
Det er vigtigt at huske på, at den russiske invasion af Ukraine først og fremmest er en ulykkelig omstændighed med store menneskelige og humanitære omkostninger. Jeg mener, at alt skal ses i det lys.
Desværre har den slags begivenheder også en økonomisk vinkel. Det er svært at forudsige krige og sanktioner, og derfor er den økonomiske sigtbarhed utrolig lav i øjeblikket. Med andre ord er det svært at sige noget med sikkerhed om de økonomiske konsekvenser.
Russisk recession
Der er i min optik ingen tvivl om, at Rusland allerede befinder sig i en økonomisk recession.
Én dollar kostede ved årsskiftet 75 russiske rubler, men nu koster den over 105. Det er en svækkelse på knap 30 procent over for dollaren. Det udhuler russernes købekraft, da udenlandske varer bliver langt, langt dyrere.
Det rammer især helt almindelige russere, hvilket også forklarer, hvorfor Vesten samtidig har strammet skruen over for rige russere ved at indefryse deres midler i vestlige banker. Den russiske centralbank har ikke samme mulighed for at forsvare valutaen, da man også har valgt at indefryse dele af valutareserven, der er placeret i Vesten.
Som modsvar har den russiske centralbank valgt at sætte den pengepolitiske rente op fra 9,5 procent til 20 procent, hvilket altså gør det langt dyrere at låne penge i Rusland. Samtidig rammes russiske virksomheder hårdt af sanktioner, da adgangen til likviditet og finansiering er stærkt begrænset af de hårde, Vestlige sanktioner.
Russisk økonomi er altså presset på alle leder og kanter.
Det værste scenarie
Værst vil det blive, hvis russerne for alvor begynder at frygte for deres bankindskud, hvilket vil føre til et såkaldt bank run, hvor bankerne løber tør for penge.
I så fald vil russerne opleve en lokal finanskrise. Det hører dog med til historien, at de vestlige sanktioner, i hvert fald indtil videre, ikke omfatter transaktioner med olie og gas, der er den vigtigste eksportvare for Rusland. USA og Europa har dog truet med at stramme sanktionerne yderligere, hvilket potentielt kan omfatte energitransaktioner.
Samtidig er det væsentligt at fokusere på i hvor vid udstrækning Kina står klar til at hjælpe Rusland, hvilket på nuværende tidspunkt står hen i det uvisse.
Høj risiko for statsbankerot
Der er også forøget risiko for en statsbankerot, da det russiske finansministerium ikke i samme grad kan lokke udenlandske investorer til at købe deres statsobligationer grundet sanktionerne. Markedet indpriser over 50 procent sandsynlighed (og i realiteten nok væsentligt højere) for en statsbankerot over de kommende år.
Det er svært for mig at sige, hvad det kan få af politiske konsekvenser for Putin, men ifølge PredictIt-markedet så er der knap 30 procent sandsynlighed for, at Putin ikke længere er præsident ved årets udgang.
Betragter man finansmarkederne mere bredt, så ser vi et klassisk handelsmønster blandt investorerne. Når der er høj usikkerhed, flygter investorerne i sikkerhed. Vi har derfor set pæne frasalg af risikofyldte aktiver så som aktier.
Renten på en 10-årig amerikansk statsobligationsrente, der betragtes som noget af det sikreste i verden, er faldet fra over 2 procent til nu 1,78 procent. En 10-årig tysk statsobligationsrente er faldet fra 0,30 procent til nu 0,01 procent, og den var kortvarigt tilbage i negativt territorium. Dollaren er blevet styrket mod basalt set alle valutaer, men også en valuta som schweizerfrancen er blevet styrket på grund af den høje usikkerhed.
Stigende priser
Ikke overraskende er olie- og gaspriserne steget på grund af invasionen og de hårde vestlige sanktioner. Olieprisen har generelt været stigende i noget tid på grund af genåbningen efter corona, men den russiske invasion og de vestlige sanktioner har fået olieprisen forbi 100 dollar pr. tønde.
Gaspriserne er også steget ganske betydeligt, selvom priserne ikke er så høje som i december, da det var på deres højeste. Det er dog ikke kun energipriserne, der er steget, da også en lang række fødevarepriser er steget. Hvedeprisen er eksempelvis steget mere end 20 procent. Stigende fødevarepriser rammer især mindre velstående lande, hvor en større andel af forbruget går til fødevarer.
Vi ved desværre også, at stigende fødevarepriser og energipriser generelt fører til større politisk uro rundt om i verden, hvilket også er noget, der bliver vigtigt at holde øje med den kommende tid.
Vesten rammes primært via tre kanaler
Fra et vestligt perspektiv bliver økonomien ramt gennem primært tre kanaler.
For det første rammes den direkte samhandel mellem vesten og Rusland, selvom den europæiske eksport til Rusland er faldet i betydning siden den russiske annektering af Krim-halvøen. Det er ikke en kanal, vi betragter som særlig vigtig.
For det andet betyder den høje usikkerhed, at både forbrugere og nok især virksomheder vil udskyde forbrug og investeringer og dermed reducere væksten. Det plejer dog ofte at være af midlertidig karakter, fordi verden og dermed økonomien går videre før eller siden.
For det tredje betyder de stigende energipriser højere omkostninger for virksomheder og mere modvind til forbrugerne. Det er en fair antagelse, at effekten på europæisk økonomi er større end på amerikansk. Det er pt. ikke vores forventning, at krigen er nok til at afspore opsvinget i Europa og USA.
Det afhænger dog også af, hvordan krigen udvikler sig, og derfor er det i øjeblikket mere en mavefornemmelse end baseret på en grundig analyse.
Sikandar Siddique: Danske våben til Ukraine gør krigen værre
Tidligere direktør for Dansk Luftfart: Krigen i Ukraine er en alvorlig udfordring for luftfarten
