Carl Holst tilbage på tinge

Siden november har Carl Holst (V) været på orlov fra Folketinget. I morgen vender han tilbage.

Torsdag er forhenværende forsvarsminister Carl Holst tilbage på Christiansborg efter en periode med orlov fra Folketinget. 

Hans orlov blev indledt efter 40 af 41 medlemmer af Syddanmarks regionsråd meldte ham til politiet grundet en mistanke om uretmæssig brug af en regionsansat medarbejder i valgkampen.

I forbindelse med sin tilbagevenden til tinge udtaler Holst til JydskeVestkysten:

”Det var mit håb, at politiundersøgelsen på nuværende tidspunkt ville være afsluttet, men det er der desværre ikke umiddelbart udsigt til.”

Han forklarede i samme omgang, at pausen er blevet brugt til at få ro omkring familien og ham selv.

Forrige artikel Mette F: Du samlede tandhjulene, Midtiby Næste artikel Byrådsmedlem forlader SF