Briterne går uvis EU-fremtid i møde

VALG: Det forestående britiske valg er skæbnesvangert for forholdet til EU, fordi det kan bane vejen for en folkeafstemning, hvis de konservative genvinder magten. Det er det dog de færreste af vælgerne, der bekymrer sig om.

BRUXELLES: Den 23. januar 2013 er en dato, der spøger i den britiske valgkamp. Det var den dag, premierminister David Cameron lovede den britiske befolkning, at han ville give dem chancen for at stemme sig ud af EU i 2017, hvis de peger på ham, når de lige om lidt skal i stemmeboksene 7. maj.

Samtidig gjorde han klart, at han inden da vil genforhandle briternes status i Unionen, og at det kun er med et tilfredsstillende resultat i hånden, at han vil anbefale befolkningen at stemme ja til at blive i EU.

Den udmelding har forårsaget en del håndvridning og dommedagssnak i Bruxelles, i det britiske erhvervsliv og blandt akademikere og politikere, som ikke er vilde med den usikkerhed, som udsigten til en folkeafstemning sår omkring briternes fremtid i Unionen.

I løbet af de seneste måneder er der blevet produceret stakkevis af rapporter, der nærstuderer forholdet til EU og kortlægger omkostningerne ved en britisk exit – eller Brexit, som det er blevet døbt - fra Unionen. Den EU-kritiske tænketank Open Europe har sågar oprettet et såkaldt Brexit Barometer, som løbende opdateres med de seneste spådomme om, hvor tæt briterne er på at forlade Unionen.

Socialdemokraterne i oppositionspartiet Labour sendte tirsdag tidligere premierminister Tony Blair i brechen, som i en tale kaldte en afstemning for ”en fuldstændig uacceptabel spillen hasard" med briternes fremtid.

Pres fra højre

Maja Kluger Rasmussen, der er senioranalytiker hos tænketanken Europa, har lige færdiggjort en længere analyse af briternes forhold til EU-spørgsmål efter at have besøgt tænketanke, partier og universiteter i London.

Hun peger på, at det i høj grad er presset fra UK Independence Party, som blev det største britiske parti ved sidste års valg til Europa-Parlamentet, der har fået Cameron til at skrue op for retorikken, hvad angår EU, fordi de konservative er begyndt at bløde vælgere til højre.

Helt gennemgående konstaterer hun, at EU-spørgsmålet, trods dets potentielt store betydning, ikke er noget, politikerne skilter voldsomt med over for befolkningen i valgkampen.

”I deres valgprogrammer står der næsten ikke noget om EU,” siger Maja Kluger Rasmussen.

Har bedre ting at tænke på
Ifølge professor ved Queen Mary University Tim Bale er der en god forklaring på det. Nemlig at det ikke er noget, som interesserer befolkningen. 

”Det ville være noget andet, hvis der var et parti, der gik til valg på britisk exit fra Unionen. Men fordi det er et senere stadie i processen, så bekymrer det ikke folk særligt meget,” siger Tim Bale, der peger på, at selv UKIP, hvis hele eksistens hviler på et ønske om en udtræden af EU, har skruet ned for EU-retorikken og op for kritikken af asyl- og immigrationspolitikken.

”De har fundet ud af, at der er langt flere stemmer i at slå på indvandrere end på Bruxelles,” siger professoren.

En række meningsmålinger har da også på det seneste konstateret et ikke prangende, men dog solidt, flertal for at blive i EU. 

Læs hele artiklen på Altinget: eu her (kræver abonnement)

,

Forrige artikel Sammenbrud i gymnasie-forhandlinger Sammenbrud i gymnasie-forhandlinger Næste artikel Regeringen i mindretal: Flertal vil slette ulovlige oplysninger Regeringen i mindretal: Flertal vil slette ulovlige oplysninger