Bred gymnasieaftale i hus
GYMNASIE: Karakterer i flere grundforløb og færre eksaminer er hovedresultaterne i bred aftale om gymnmasiereformen. Stadig små knaster, siger lærerne.
To færre eksaminer i gymnasietiden, mulighed for at skrive studieretningsprojektet i et fag og karakterer i almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb. Desuden er der blevet tilføjet en ekstra historieopgave for HF-eleverne.
Det er nogle af resultaterne i en bred aftale om gymnasiereformen, der torsdag aften faldt på plads.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er meget tilfreds med den brede aftale, der også reducerer det tværfaglige fag almen studieforberedelse markant.
"Med disse ændringer har vi fået rettet nogle problemer i reformen. Vi har lyttet meget til elever, lærere og skoleledere. Regeringen var klar til at følge alle Følgegruppens forslag. Vi er nu kommet igennem med de vigtigste ændringer, herunder forkortelsen af samarbejdet mellem fagene i almen studieforberedelse og muligheden for at skrive i et fag i studieretningsprojektet. Jeg har hele tiden været bekymret for unødig akademisering, der tilgodeser elever fra hjem, hvor de kan få hjælp hjemmefra. Det rådes der nu i et vist omfang bod på," siger Bertel Haarder (V).
Undervisningsministeren udtrykker derudover tilfredshed med, at både sprog og naturvidenskab bliver styrket. Karaktergivning vil ifølge ministeren sikre, at de faglige mål bliver klare for eleverne. Eleverne har hidtil klaget over, at de var i tvivl om, hvad det gik ud på.
S: Gymnasium for alle
Socialdemokraternes udddannelsesordfører, Christine Antorini, betegner aftalen som god.
"Det er en god aftale, som holder fast i det gode fra gymnasiereformen fra 2003. Vi synes, det er godt, at gymnasiet bliver for alle. De seneste år har det været meget fokuseret på universitetsforberedelse, men med denne aftale bliver man forberedt til alle videregående uddannelser," siger Christine Antorini.
Hun tror, at den brede aftale med de justeringer, der er blevet foretaget, kommer til at holde i mange år. Christine Antorini mener, at aftalen sikrer, at der kommer ro om gymnasiets udformning.
DF: Moderat tilfredse
For Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, er aftalen kun moderat god.
"Vi mener, man burde kigge på nogle meget større ændringer, men vi er glade for, at aftalen trækker i den rigtige retning. Vi er glade for, at historiefaget er blevet styrket med den ekstra opgave på HF, men vi er kun moderat tilfredse, da vi gerne ville have kigget mere på elevernes faglige færdigheder og det tværfaglige," siger Martin Henriksen (DF).
Gymnasie-formand tilfreds
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Gorm Leschly er godt tilfreds med aftalen. Han hæfter sig ved reduktionen i almen studieforberedelse og ændringerne i studieretningsprojektet.
"Men det mest markante og måske den mest markante ændring i nyere tid er ændringerne i eksaminer fra 11 til 9. Det er tydeligvis det, som politikerne har diskuteret mest. Man kan nu rydde maj måned for eksamen, og det giver nogle helt nye og bedre vilkår for at tilrettelægge undervisningen bedre. Eksamen blokerer faktisk i fem måneder. I maj og juni, omkring jul og sygeeksaminer i begyndelsen af studieåret," siger Gorm Leschly.
Tvivl om sprogfag
Til gengæld er han ikke sikker på, at ændringerne for sprogfagene vil betyde en styrkelse af fagene.
"Nu siger Bertel Haarder, at sprogfagene er blevet forbedret. Men det at man lemper lidt på mulighederne for elever med tre sprog vil ikke ændre ret meget. Hvis man rigtigt skal styrke sprogfagene, skal man indføre en tvangsregel, så man skal samarbejde om udbud af sproghold. Hvis eksempelvis Ikast og Herning Gymnasium hver havde et halvt hold, skulle de tvinges til at lægge det sammen. Men det gør de ikke i dag af frygt for at miste taxameterpenge. Sådan en form for protektionisme er resultatet af det selvejende system," siger Gorm Leschly.
Ændringerne i reformen lander på et tidspunkt, hvor søgetallene stiger for gymnasierne over hele landet. Og den succes kan faktisk godt blive et problem, siger lærernes formand.
"De fantastiske søgetal i øjeblikket vil give et behov for mellem 800-1000 lærere de kommende år. Og med alt overarbejde og ubesatte stillinger lagt oveni får vi brug for 1500 ekstra lærere. Og det har jeg vanskeligt ved at se, at man kan finde," siger Gorm Leschly.
Hård kritik af Troels Lund i vindmøllesag
Erdogan er imod Fogh
