Blå partier vil rulle centralt rødt natur-tiltag tilbage, hvis magten skifter
Står det til en række borgerlige partier, skal rød bloks forbud mod at sprøjte og gøde naturbeskyttede områder rulles tilbage. Der kommer tilbageskridt for natur og miljø, hvis blå blok vinder, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin.
Hvis de blå partier får magt til det, vil de rulle et af regeringens markante naturresultater tilbage.
Forbuddet mod at sprøjte og gødske naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, skal således afskaffes.
Det mener både LA, Venstre, Konservative og DF.
”Vi er meget kritisk over for regeringens beslutning. Vi vil rulle det tilbage i det omfang, det er muligt,” siger Erling Bonnesen, der er fødevareordfører for Venstre.
Konservatives fødevareordfører, Per Larsen, er enig.
”Det vil vi rulle tilbage. For det er arealer, der skal nyttiggøres,” siger han.
I juni 2020 vedtog regeringen med støtte fra resten af rød blok en lov, der forbyder, at landmænd fortsat kan gødske og sprøjte en række engområder med et samlet areal på 37.000 hektar.
I Danmark er mere end 400.000 hektar beskyttet under Naturbeskyttelseslovens §3. Der er tale om naturområder såsom ferske enge, strandenge, heder, moser og overdrev. Loven sikrer, at områdernes tilstand ikke må forværres, og derfor ikke må sprøjtes og gødskes.
Men da man indførte reglerne i 1992, fik landmænd, der i forvejen dyrkede arealerne, lov til at fortsætte den hidtidige praksis. Derfor har det nye forbud kun betydning for de sidste 37.000 hektar – hvor der fortsat dyrkes. Formålet er at forbedre naturens tilstand på arealerne.
Regeringen har opgjort, at forslaget får konsekvenser for 9.000 bedrifter, og at det samlet set vil give et driftstab på 40 millioner kroner om året, hvilket svarer til under 5.000 kroner pr. bedrift i gennemsnit. Men langt de fleste bedrifter vil kun mærke lidt til forbuddet, fordi de kun har en lille del §3-arealer, har miljøministeren tidligere sagt.
For vidtgående
Da loven blev vedtaget, stemte alle blå imod. Primært fordi det rammer nogle landmænd hårdt, uden at de nødvendigvis bliver kompenseret.
Og det er stadig et afgørende argument.
”Det er for vidtgående. Der findes landmænd, hvor en stor procent af bedriften er de her beskyttede arealer, som indgår i den almindelige landbrugsdrift. Derfor mener vi, at det er tæt på ekspropriation,” siger Liberal Alliances miljøordfører Henrik Dahl og fortsætter:
”Regeringen siger godt nok, at det ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke er et eksproprierende indgreb, men vi har ikke kunne få svar på, hvad man gør med dem, der ligger langt fra gennemsnittet.”
"Simpelthen noget svineri"
Dansk Folkepartis miljøordfører René Christensen er enig.
”Der er jo tale om arealer, hvor man bare vil give lidt gødning til græsset, hvor man har græssende dyr gående. Det gælder eksempelvis mælkebønder, der har køer, der skal på græs. Og så han brug for at kunne gødske arealerne,” siger han.
Forbuddet er indført for at forbedre naturen på arealerne. Men det giver de blå partier ikke meget for.
”Vi er fuldstændig med på, at vi skal passe på natur og biodiversitet. Men det er på ingen måde rimeligt, at regeringen bare kører hen over landmændene. Det er simpelthen noget svineri, at man løber fra regningen. Det bør være noget, der sker i dialog med lodsejerne,” siger Erling Bonnesen.
Wermelin: Blå sejr fører til tilbageskridt
Hvis blå blok vinder valget og ruller forbuddet tilbage, vil det i så fald være anden gang, det sker. Forbuddet blev nemlig allerede gennemført under SR-regeringen i 2015, men blev så efterfølgende rullet tilbage af V-regeringen, der vandt magten umiddelbart efter.
Miljøminister Lea Wermelin (S) mener, at den blå melding viser, at der er forskel på en blå eller rød valgsejr.
”Det vidner om, at vi igen kommer til at se tilbageskridt for vores natur og miljø, hvis vi ikke får lov at fortsætte med det grønne flertal, vi har haft. At de blå partier vil rulle det her tilbage, ser jeg som en genklang fra en sort tid, hvor der sidst var en blå blok, der gennemførte rigtigt politik på landbrugsområdet. Det er i modstrid, hvad de ellers går og siger her i valgkampen,” siger Lea Wermelin og fortsætter:
”Vi laver det her forbud, fordi der er tale om naturtyper, som vi har forsøgt at beskytte i 30 år. Det vil give plads til nogle af de fugle, som er gået markant tilbage de seneste mange år.”
Landmænd skal give noget tilbage
Men er det ikke fair nok at mene, at landmændene skal have erstatning?
”Det er meget typisk for de blå partier. At lige præcis når det kommer til landbruget, så skal der være særregler. Men det er ikke noget særligt, at et erhverv skal passe godt på miljøet omkring sig. Vi laver også erstatningsfri regulering på andre områder,” siger hun og fortsætter:
”Det er et spørgsmål om, at landmændene må give noget tilbage til den natur, som vi kan se er under pres. Og landbruget kan sagtens være der, selvom vi gennemfører det her forbud.”
Hun siger i øvrigt, at der er taget højde for, at nogle landmænd kan blive ekstraordinært hårdt ramt. Her er der enten mulighed for, at der kan gives dispensation fra forbuddet, eller at det kan gennemføres som ekspropriation med fuld erstatning.
To ”dark horses” i grønlandsk valg kan overraske
Med "makeover" og "policy" har Mette Frederiksen stabiliseret sit parti i valgkampen
