Biskopper sabler aflivning af helligdag ned: "Kortsigtet og problematisk"

Hos overhovederne i den danske folkekirke er man skuffet over ikke at være spurgt til råds, inden den nye regering foreslog at afskaffe en helligdag. Beslutningen vækker skuffelse, undring og bekymring.

Den nye regerings forslag om at afskaffe en helligdag er mildest talt blevet taget dårligt imod hos flere af landets biskopper.

Det kom "som et lyn fra en klar himmel", lyder det fra en biskop, mens andre er frustrerede over, at folkekirken ikke er blevet involveret i processen.

Bekymringer over kommende konfirmationer fylder også hos flere af de kirkelige overhoveder.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forklarede på pressemødet for præsentationen af regeringsgrundlaget, at det ”givetvis” er store bededag, der står for skud, når en helligdag fra 2024 skal slettes fra kalenderen.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at beslutningen er blevet truffet på baggrund af Putins krig i Ukraine.

"Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til Forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024. Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed," lyder det i regeringens politiske rettesnor.

Nedenfor kan du læse seks biskoppers reaktion på nyheden.

Marianne Gaarden, biskop, Lolland-Falsters Stift

"Samtidig med, at mennesker i stigende grad søger efter fred, ro og fordybelse, vil det være forkert at afskaffe store bededag, der blev indført helt tilbage i 1686.

Vi har brug for helligdagene til at stå af hverdagens hektiske arbejdstempo og få ro til åndelig fordybelse. En sådan mulighed giver store bededag os."

{{toplink}}

Henrik Stubkjær, biskop, Viborgs Stift

"Jeg finder det meget påfaldende, at en ny regering uden nogen former for dialog med folkekirken beslutter at fjerne store bededag. Nu er vi et demokrati, og her vælger man så uden nogen form for dialog eller høring at fjerne den. Det sætter ny ild under debatten om politikeres magtfuldkommenhed.

Det er den største konfirmationsdag, vi har, og konfirmationerne er planlagt år frem, og derved rammer man således rigtig mange mennesker, der nu skal ud at aflyse restauranter og madbestillinger, og som får svært ved at finde alternativer til en ny konfirmationsdato.

Samtidig oplever jeg, at det er ude af trit med den udvikling, vi ser hos flere og flere virksomheder, hvor man forsøger at hjælpe stærkt pressede børnefamilier med fire-dages arbejdsuge og andet. Nu vil regeringen i stedet øge arbejdsdagene. Vi trænger ikke til mere travlhed i samfundet, men det modsatte – tid til fordybelse og refleksion. Den øgede arbejdsindsats kunne man nok have opnået på anden måde, hvis vi havde fået lov at drøfte alle potentielle muligheder."

Peter Birch, biskop, Helsingørs Stift

"Det er jo ikke en helligdag, der har bibelsk forlag. Men det er en meget værdifuld tradition i dansk sammenhæng. Det er en af forårets store fællesskabshelligdage, hvor familier fejrer konfirmation. Det er også en dag, der repræsenterer mulighed for ro, eftertanke og fællesskab, og det er jo noget af det, tiden råber på. Så for mig at se er det lidt barokt, at man i en tid, hvor man netop kæmper med stress og præstationssamfund, aflyser en af de muligheder, vi har for ro, eftertanke og fællesskab. Det er kortsigtet og problematisk.

Jeg vil anfægte præmissen om, at vi kan blive ved med at producere os ud af de udfordringer, vi har. Vi er nødt til at anerkende, at mange mennesker i vores moderne samfund har nået en grænse for, hvad vi kan blive ved med at forlange af produktivitet. Til det at være et menneske hører også muligheden for ro, eftertanke og fællesskab. Store bededag er faktisk en af de dage i vores kalender, der gennem århundreder har været dedikeret til netop de ting. Kravet om produktivitet er voldsomt, og hvis ikke vi en gang imellem sætter foden ned og siger, at vi også har brug for at tænke om menneskets plads i verden, ender vi med at sætte en hel masse over styr. Både menneskers velfærd og en værdifuld tradition. 

Forslaget vidner også om en manglende sans for, at de indre anliggender i folkekirken normalt er noget, man fra politisk side er varsom med at røre ved.  Det her kommer som et lyn fra en klar himmel."

Peter Skov-Jakobsen, biskop, Københavns Stift

"Jeg er helt med på, at krisetider kræver ofre, og alle må bidrage, men når det er sagt, undrer jeg mig over, at man vælger at fjerne dette pusterum, der er blevet et omdrejningspunkt for konfirmationen – også i 2024.

Jeg er overbevist om, at den nye regering overvurderer betydningen af, at det udløser større arbejdsstyrke, og undervurderer betydningen af, hvor produktiv store bededag er – både åndeligt, socialt og for den sags skyld også økonomisk, og det sender i særdeleshed et skævt signal til de i forvejen pressede unge, der konstant skal forholde sig til produktivitet og formål."

{{toplink}}

Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop, Aalborgs Stift

"Det er trist, at folkekirken ikke er blevet spurgt, hvad det betyder for kirkelivet at afskaffe en helligdag, før det blev skrevet ind i regeringsgrundlaget. 

Store bededag er ikke hvilken som helst helligdag. Det er en helligdag skabt til eftertanke og ro. At man endda vil afskaffe den i en tid, hvor netop de ting er efterspurgt, er et dårligt signal at sende. 

Samtidig er store bededag den helt store dag for konfirmationer landet over. Kirkerne har varslet deres konfirmationshold mange år i forvejen, og forældre og pårørende har reserveret festlokaler, kroer og hoteller flere år ud i fremtiden. Afskaffer man store bededag som helligdag fra 2024, vil det altså både berøre kirkerne, familierne og restaurationsbranchen."

Ulla Thorbjørn Hansen, biskop, Roskilde Stift

"Jeg synes umiddelbart, at det er et uheldigt signal at sende. I den her tid, hvor der er så meget usikkerhed omkring folks egen økonomi og boligmarked og jobmarked og ude i verden med mange konflikter, er det et uheldigt signal at sende at nedlægge en dag, der netop indbyder til refleksion, ro og bøn. 

Dertil kommer, at det er en dag, der bliver brugt til konfirmationer i rigtig mange kirker. Konfirmationer er ikke kun planlagt ét år frem – men flere år frem i mange kirker.

Det er ikke en fridag for de kirkeligt ansatte – men en arbejdsdag – og hvis dagen bliver nedlagt, skal flere konfirmationer bunkes sammen på færre dage. Så det griber ind i kirkens liv at lave denne ændring. Flere weekender vil skulle bruges til konfirmationer på dage, hvor der også gerne skal være plads til dåb, vielser og begravelser. Så det vil gribe ind i det folkelige kirkeliv – det kommer til at ramme rigtig mange mennesker."

Forrige artikel 15. låge i Altingets fotojulekalender: Lynetteholm møder modstand 15. låge i Altingets fotojulekalender: Lynetteholm møder modstand Næste artikel Ny regering vil splitte Justitsministeriet op i to  Ny regering vil splitte Justitsministeriet op i to