Aukens klimamilliarder blev til millioner
TAKSTFINANSIERING: Der er ansøgt om 100 millioner ud af kommunernes pulje på 2,5 milliarder kroner til klimatilpasning i 2013. Dybt skuffende, siger Enhedslisten. Hvad havde du regnet med, svarer KL.
Det var sigtet, da regeringen og KL sidste sommer aftalte at investere 2,5 milliarder kroner i tiltag, som skulle beskytte borgerne mod oversvømmelser samt kickstarte økonomien.
Nu viser en opgørelse fra Forsyningssekretariatet, at de 2,5 milliarder er barberet ned til 100 millioner.
Fredag sidste uge udløb fristen for at ansøge om tilskud til investeringer i klimatilpasning i 2013. Og da kontorchef Filip Marott Sundram mødte på arbejde mandag morgen, var der indkommet ansøgninger fra 41 forsyningsselskaber til en samlet værdi af små 100 millioner kroner.
"Vi var godt klar over, at en del forsyninger ville få svært ved at nå fristen," siger han.
Foreløbig opgørelse
Forsyningssekretariatet var torsdag eftermiddag ikke nået til bunds i ansøgningsbunken. Men her er de foreløbige resultater:
- Ansøgninger fra 41 selskaber omfatter i alt 55 projekter.
- Heraf tilhører 23 projekter kategorien af traditionelle løsninger. Herunder renovering af ledningsnettet samt betonbassiner til regnvandsopsamling.
- Resten af projekterne er såkaldt alternative løsninger, som regeringen med januars lovændring af betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber åbnede op for. Det drejer sig primært om etablering af grønne områder samt hævning af kantsten.
Efter at have gået syv alternativer projekter igennem samt skimmet resten, synes projekterne at koste cirka en million kroner stykket.
"Hvorvidt de syv ansøgninger er repræsentative for resten, er svært at sige, før vi har gået dem alle igennem. Men meget tyder på, at investeringerne ligger i samme størrelsesorden," siger Filip Marott Sundram.
En smule dyrere er stykprisen på de traditionelle projekter, som ifølge Forsyningssekretariatets oplysninger er cirka 2,5 millioner kroner.
I alt koster løsningerne under jorden godt 60 millioner. Lagt sammen med de alternative projekter giver det en samlet sum på cirka 100 millioner kroner, og altså meget langt fra regeringens ramme på 2,5 millarder, som skulle opkræves via spildevandstaksterne.
Lovbehandling gjorde det svært at nå inden frist
Filip Marott Sundram vil helst undgå at komme med bud på, hvorfor bunken med ansøgninger ikke var større. Han henviser i stedet til kontorchef i Naturstyrelsen Jakob Møller Nielsen, som godt havde på fornemmelsen, at forsyningsselskaberne ville have svært ved at nå fristen.
"Vi må erkende, at de nye regler er vedtaget meget sent i forhold til ansøgningsprocessen. Derfor kommer det ikke som en overraskelse, at det har været vanskeligt for forsyningerne at få mobiliseret konkrete projekter," siger han.
Lovændringen blev vedtaget i Folketinget 24. januar. Herefter gik der nogle uger med at udarbejde en bekendtgørelse, så det reelle tidsrum til at få projektet på plads inden den ekstraordinære ansøgningsfrist har været skåret ned til tre uger.
Jakob Møller Nielsen påpeger, at kravet om, at projekterne skulle realiseres i år, var med til at lægge yderligere pres på forsyningerne.
Det er dog vigtigt at huske på, understreger han, at de 2,5 milliarder var en hensigtserklæring og ikke udtryk for at loft over udgifterne. Ligeledes er der heller ikke noget i vejen for, at selskaberne venter til 2014 med at gøre brug af pengene, fordi de ikke er del af en særlig pulje, som ophæves ved årsskiftet.
Benhårdt sekretariat skræmmer forsyninger
Heller i vandsselskabernes brancheorganisation, Danva, er man overrasket over det beskedne omfang af projekterne. Faktisk er direktør Carl-Emil Larsen en smule overrasket over, at så mange selskaber trods alt har nået at fyre ansøgninger afsted.
"Fristen har været ekstrem kort. Og selv om Forsyningssekretariatet har meldt ud, at man ville være fleksibel i forhold til krav om dokumentation, har det tidligere indtryk af et benhård sekretariat nok også været med til at afskrække nogle fra at ansøge," siger han.
Direktøren vurderer, at det ikke får nævneværdige konsekvenser for klimatilpasningen i kommunerne, at man kommer et år senere i gang.
Per Clausen: "Meget skuffende"
Mindre afslappet er reaktionen fra gruppeformand i Enhedslisten, Per Clausen. Allerede i november sidste år gav han til Altinget.dk udtryk for, at han "ingen sikkerhed ser for, at kommunerne ender med at bruge pengene", hvilket fik ham til at kræve, at man førte kontrol med, at pengene faktisk blev brugt.
"Det er meget skuffende. Jeg havde indtryk af, at kommunerne mente, at der var brug for at foretage investeringer i tilpasning mod oversvømmelser. Det betyder også, at vi ikke får skabt de arbejdspladser, som vi havde regnet med," siger han.
Argumentet fra vandselskaberne med, at man ikke har haft tilstrækkelig tid til at udarbejde projekterne, køber han ikke.
"Man har vidst det her siden i sommer. Jeg er dybt forundret over, at man kan lave en aftale med KL, som viser sig overhovedet ikke at være forankret i kommunerne," siger Per Clausen.
KL: Planer kommer ikke bare ved tryk på knap
I KL har formand for teknik- og miljøudvalget Martin Damm (V) nu ikke meget til overs for kritikken fra Enhedslisten.
"Vi havde ingen forventning om, at vi skulle nå at bruge 2,5 milliarder i 2013," siger han.
Først da det endelige lovgrundlag var på plads, kunne kommuner og forsyninger gå i gang med planerne.
"I mine øjne har Per Clausen haft en urealistisk forventning om, at man bare kunne trykke på en knap, og så sprøjter der ellers planer ud," siger han.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra miljøminister Ida Auken (SF).
Formandstale deler borgmestre
KL og lærerne: Forhandlingerne er brudt sammen
