Aukens afløser findes på sommergruppemøde

CHRISTIANSBORG: Afløseren for Svend Auken i Folketingets Præsidium findes på Socialdemokraternes sommergruppemøde.

Svend Aukens død efterlader Socialdemokraterne uden en repræsentant i Folketingets Præsidium. Socialdemokraterne vil finde afløseren i forbindelse med dets sommergruppemøde, som finder sted på LO-skolen i Helsingør den 13.-14. august 2009. Det oplyser Socialdemokraternes Pressetjeneste.

Svend Auken var medlem af Præsidiet fra den 5. december 2001 frem til sin død. Han var ligeledes formand for Folketingets Europaudvalg. Socialdemokraterne vil også her finde en afløser til sommergruppemødet.

Forrige artikel S og R skyder regeringens kreditpakke ned Næste artikel Poul Andreassen er død