Anders Eldrup konstitueres som bestyrelsesformand i Concito

Anders Eldrup, der hidtil har været næstformand i tænketankens bestyrelse, overtager nu midlertidigt formandsposten fra Stine Bosse.

66-årige Anders Eldrup konstitueres som formand i Concitos bestyrelse. Det skriver tænketanken i en pressemeddelelse.

Han overtager dermed midlertidigt formandsposten fra Stine Bosse, der af tidsmæssige grunde har valgt at træde ud af den grønne tænketanks bestyrelse. Den ledige plads i bestyrelsen går til tidligere klima- og energiminister og EU-kommissær Connie Hedegaard.

Anders Eldrup er uddannet cand.scient.pol. og har blandt andet arbejdet som departementschef i Finansministeriet i perioden 1991-2001 og som administrerende direktør i DONG Energy fra 2001-2012.

Forrige artikel Børnesagens nye formand er socialdemokrat Næste artikel Årets danmarksmester i debat er kåret