Analyse: Obamas nedtur fortsætter

WASHINGTON DC - "Er du tilfreds eller utilfreds med den måde, præsident Obama forvalter sit arbejde som præsident på?" 

Det spørgsmål stillede Washington Post og tv-kanalen ABC et repræsentativt udsnit af de amerikanske vælgere i denne uge, og da svarene løb ind, kunne man se sort på hvidt, hvad andre målinger fra Wall Street Journal, Gallup og Quinnipiac University også viste i sidste uge: 

Præsidentens popularitet er raslet ned med samme fart som et højhastighedstog. 42 procent af borgerne var mere eller mindre positive, mens 55 vendte tommelen nedad. Tre procent valgte ikke at svare eller ikke at give karakter. 57 procent er utilfredse med Obamas håndtering af landets økonomi. 

Samlet er dette de dårligste tal i præsidentens embedsperiode, men hvad der er endnu mere bekymrende set med Det Hvide Hus' briller er, at to andre tal, der aldrig har været i negativ før, nu også er krøbet ned under de magiske 50 procent. 

Ikke længere den flinke fyr?
Det drejer sig om tallene på præsidentens "likeability" og amerikanernes følelse af, at han forstår dem. Likeability-tallene dækker ikke over præsidentens præstationer som politiker, men om vælgerne opfatter ham som en sympatisk person. Her er tallene nu 46-52, samtidig med at reaktionen på udsagnet "han forstår hvordan folk som mig har det" også boner ud negativt: 47 procent mener, at præsidenten kan sætte sig ind i deres situation, mens 51 procent mener, at han ikke kan.

De to sidste faktorer var konsekvent i Obamas favør under præsidentvalget sidste år, hvor der på intet tidspunkt var over 50 procent af vælgerne, der syntes dårligt om præsidenten. Samtidig mente et stort flertal, at han langt bedre kunne sætte sig ind i den almindelige amerikaners problemer end hans rival, den republikanske rigmand Mitt Romney, der netop sloges med et image, der led under en forestilling om, at han ikke ejede empati eller evne til at forstå vælgerne. 

At de to sidste tal nu er vendt giver derfor langt flere rynkede bryn i Det Hvide Hus end de forventede elendige karakterer for "ledelse" og "håndteringen af sundhedsreformen," hvor ingen forventede gode tal for præsidenten. At der vitterlig er tale om et enormt dyk kan ses, hvis man sammenligner med præsidentens personlige popularitet i januar i år omkring hans genindsættelse, hvor han havde et plus på 23 procentpoint på kontoen. 

Sundhedsreform historisk upopulær
Den problematiske start for sundhedsreformen, Obamas indenrigspolitiske svendestykke, har naturligvis også medført et betydeligt dyk i tilslutningen til den altid moderat upopulære reform. Pt. er 57 procent af vælgerne modstandere af reformen, uanset at den nye meningsmåling viser et betydeligt flertal for dele af reformen; eksempelvis en bedre dækning for kronisk syge, for unge under 26 og for de paragraffer, der påbyder arbejdsgivere med over 50 ansatte at forsyne disse med en forsikring. 

Det står også klart, hvad der virkelig kan få amerikanerne op i det røde felt. Tvangselementet i loven - det, at man fra 1. januar 2014 er forpligtet til enten at forsikre sig eller betale en bøde - er umåde upopulært. 65 procent af borgerne synes, tvangselementet er en dårlig ide, men eftersom det netop er den del, der skal finansiere det meste af reformen (fordi dem, der traditionelt ikke har forsikret sig er de unge og raske amerikanere, mens de fattigste og de ældste er dækket af Medicaid og Medicare), er der her ingen vej udenom for regeringen. 

De 57 procents modstand mod reformen er særligt ærgerligt for præsidenten, fordi stemningen i befolkningen just var ved at vende. Da reformen påbegyndte udrulningen af de nye sundheds-markedspladser for en måned siden, var tallet for lovens popularitet 50-50. 

Undskyldning fra Obama hjælper ikke
Katastrofemålingen er foretaget i dagene lige efter præsidentens undskyldninger til befolkningen for håndteringen af sundhedsreformen. Obama sagde ved den lejlighed, at han tog ansvaret for den omdiskuterede føderale hjemmeside for tilmeldinger til de nye markedspladser, hvor brugerne kan finde nye forsikringer. Hjemmesiden virker fortsat ikke som planlagt.

Han sagde ved samme lejlighed også, at han ikke var "en perfekt mand og aldrig havde lovet, at han ville være den perfekte præsident" - et relativt stærkt og personligt ordvalg og definitivt ikke et, som vælgerne er vant til at høre anvendt, når det drejer sig om taler fra talerstolen for det embede, verden normalt betragter som klodens mest magtfulde. 

Regeringens lappeløsning - at borgerne i endnu et år kan beholde eksisterende forsikringer, der ellers ville være blevet aflyst, fordi deres dækning er for ringe og ikke lever op til reformens højere krav - er heller ikke populær på de indre linjer i præsidentens eget parti. Her ser man beslutningen som et regulært nederlag. For om end hovedformålet med Obamacare altid har været ønsket om, at alle amerikanere skulle forsikres, har det også hele tiden været et mål at forsikre bredere og bedre, så borgerne ikke risikerer at ende med enorme udgifter til uforudsete sygdomme eller ulykker, der ikke er dækket af dårlige forsikringsplaner. 

Risiko for vaklen i egne geledder
Med en presset præsident og et valg til Kongressen om 11 måneder er det nødvendigt for præsidenten at handle. Ikke mindst fordi målingen også viser, at de folkevalgte, som støtter reformen, er langt mere udsatte end dem, der er modstandere. Fire ud af ti vælgere - 40 procent - siger, at de er "mindre tilbøjelige" til at støtte en politiker ved midtvejsvalget i 2014, hvis vedkommende har støttet sundhedsreformen, mens blot 20 procent siger det modsatte. 

Sagt anderledes: Hvis ikke Obama snarest kan demonstrere en betydelig forbedring af den famøse hjemmeside, risikerer han, at hans egne politikere begynder at vakle i geledderne op til midtvejsvalget. Det gælder både for medlemmerne af Repræsentanternes Hus og Senatet samt for de guvernører, der leder de mest udsatte demokratiske stater. De syv, der sidder mest usikkert i sadlen, er i prioriteret rækkefølge Arkansas, Colorado, Illinois, Massachusetts, Connecticut, New Hampshire og Rhode Island. 

Disse stater kan imidlertid glæde sig over, at de selv forvalter deres nye markedspladser, og for flere af de demokratiske stater - med Californien og Connecticut på første- og andenpladsen - gælder det, at de faktisk er foran de satte mål for, hvor mange borgere, der er blevet indrulleret i nye forsikringsplaner.

Indtil videre er støtten til præsidenten ikke forsvundet i partiets base. Forhåbningen er dels, at hjemmesiden for sundhedsreformen vil blive fikset (og her er der virkelig plads til forbedring, i den første måned tegnede i alt 100.000 amerikanere nye forsikringer, hvilket man kan stille op over for regeringens eget mål på 500.000), og dels at økonomien vil fortsætte sin svage optur - og helst speede op inden november 2014. 

Republikanerne er heller ikke elskede
Oppositionen glæder sig her og nu over den demokratiske præsidents vanskeligheder, men den har imidlertid ikke specielt meget at have begejstringen i. ABC og Washington Posts måling viser nemlig også, at vælgerne heller ikke har megen fidus til republikanerne.

31 procent af vælgerne ser sig selv som "demokrater", mens blot 24 procent identificerer sig med republikanerne. Hele 37 procent erklærer sig "uafhængige," og 53 procent er kritiske over for den Tea Party-bevægelse, som 40 procent af vælgerne samtidig mener har "for stor indflydelse" på det republikanske parti. Blot 20 procent synes godt om bevægelsens effekter på the Grand Old Party. 

Og så er man for så vidt lige vidt i et parlamentarisk system, der i realiteten blot opererer med to partier. 

Den halte and
Pt. er den største risiko for Obama, at den politiske situationen forbliver fastlåst og efterlader præsidenten som en "lame duck" (direkte oversat "en halt and", hvilket er det traditionelle amerikanske udtryk for en handlingslammet leder).

Når man ser på den dagsorden, som USA står over for både indenrigspolitisk - forbedring af den svage økonomi og jobskabelse, behovet for en ny indvandringslov, en ny finanslov samt en skatte- og gældsreform - og udenrigspolitisk - de nukleare forhandlinger i Iran, krisen over for de europæiske partnere når det gælder overvågning og efterretningsarbejdet, den altid volatile situation i Mellemøsten, hvor Washington har lovet en ny offensiv samt de igangværende frihandelsforhandlinger med Europa og hele omstillingen i Sydøstasien, hvor USA's mål er at befæste og udbygge sin magt over for Kina - er det soleklart, at der er brug for noget nær det modsatte af en halt and: en stærk leder, der gerne skulle have bekræftet det folkelige mandat, han erhvervede sig ved genvalget sidste år. 

Efterlysning: Politisk lederskab
I forvejen gør det amerikanske valgsystem med valg hvert andet år præsidentembedet relativt svagt, og der er flere eksempler fra nyere amerikansk politisk historie, hvor præsidenter har mistet deres folkelige mandat i deres anden præsidentperiode og aldrig genvundet folkets opbakning. Det skete eksempelvis - af vidt forskellige årsager - for både Bill Clinton og George W. Bush. 

"Det samme kan meget nemt ske for Obama," bemærker Washington Posts politiske senioranalytiker Dana Milbank i denne uge i en analyse, der direkte stiller spørgsmålet "Game Over?" for præsidenten. 

Milbanks kollega Scott Wilson, som er politisk chefkorrespondent for samme avis, mener ligefrem, at den dramatiske nedtur i folkelig popularitet har sat intet mindre end Obamas historiske eftermæle på spil, samtidig med at hans aktuelle dagsorden kan komme i vanskeligheder. 

Og fra en tredje respekteret analytiker, Edward Luce fra Financial Times, lyder dommen tilsvarende, at Obamas præsidentskab ikke er "færdigt, men fejlslagent".

Luces bud på årsagen til Obamas fejlende embedsførelse "stammer først og fremmest fra hans manglende evne til at tage politisk lederskab. Hans famlende reaktion på sundhedsreformens problemer viser endnu engang denne svaghed. Med budgetslaget som eneste undtagelse har han svigtet over for alle andre store udfordringer."

Lige nu synes vejen for Obama både lang og stenet. 

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

annegrethe@altinget.dk