Ældre Sagen: Tarteletter eller tofu – hvor er det frie valg?
DEBAT: Der er behov for flere valgmuligheder for ældre, der får mad i eget hjem. Og det er lige så vigtigt som madens kvalitet, skriver Bjarne Hastrup, administrerende direktør, Ældre Sagen.
Af Bjarne Hastrup
Administrerende direktør, Ældre Sagen
Selvfølgelig skal vi sikre bedre mad til ældre i eget hjem. Og selvfølgelig skal maden være appetitlig, indbydende og ernæringsrigtig.
Men hvad med det frie valg?
Når det kommer til mad, er der ligeså mange holdninger, som der er mennesker. Opvækst, familietraditioner, alder og personlig smag påvirker vores madvaner. Nogle spiser kød, andre er vegetarer. Og så kender de fleste med kantineordning nok også til, at selv en god kantine kan blive kedelig med tiden.
Behov for flere valgmuligheder
Der er behov for flere valgmuligheder for ældre, der får mad i eget hjem. Og det er lige så vigtigt som madens kvalitet.
Derfor optager det os i Ældre Sagen, hvordan vi sikrer et frit valg for borgerne.
Ifølge en ny undersøgelse, som Ældre Sagen har fået foretaget af kommunernes kvalitetsstandarder, har 37 kommuner i dag kun én godkendt leverandør. 43 kommuner har to godkendte leverandører.
Lovgivningen siger, at ældre, der modtager madservice, skal kunne vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf den ene leverandør kan være kommunens.
Hvis en kommune kun har én godkendt madleverandør, skal den i stedet tilbyde de visiterede ældre et fritvalgsbevis, så de selv kan forsøge at finde en lokal kro, slagter eller et andet firma, som vil påtage sig opgaven.
For nogle kan et fritvalgsbevis fungere, men for mange ældre borgere kan der være behov for særlige forhold i forbindelse med deres madservice.
Det kan være at man er en af de 60 procent i hjemmeplejen eller på plejehjem, der er i risiko for underernæring og derfor skal have særlig energitæt mad, eller har svært ved at tygge og synke maden og derfor har behov for særlig kost med blød konsistens. Behov som kræver et særligt samarbejde mellem kommunen og madleverandøren.
Det er derfor afgørende, at kommunernes madservice ikke kun beror på fritvalgsbeviser. De er ikke altid dækkende.
Ikke altid muligt at vælge anden leverandør
Vi hører ofte fra politikerne, når kvaliteten af den mad, vi leverer til vores ældre borgere, er til debat, at hvis ikke man kan lide maden, så kan man bare vælge en anden leverandør. Men kan man det?
Det skal være muligt at vælge mellem flere madserviceordninger. Desuden er medbestemmelse og indflydelse på egen hverdag væsentlige elementer i kommunernes værdighedspolitik, og det indbefatter blandt andet valgfrihed i forhold til offentlige madserviceordninger.
Der er behov for at diskutere, hvordan vi sikrer et marked, hvor der reelt er et frit valg for borgerne, og hvor flere leverandører kan være med i konkurrencen om et marked, hvor fokus gerne skulle være på kvalitet og valgfrihed - og ikke kun pris.
Rektor: Riisager er ved at tabe mange års arbejde på gulvet
Kopenhagen Fur: Guccis nej til pels er ikke bæredygtighed
