Garvet konservativ politiker debuterer som folketingskandidat

Tidligere byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Kolding, Knud Erik Langhoff, stiller i en alder af 68 år op som folketingskandidat for første gang.

I otte år frem til valget i 2017 sad Knud Erik Langhoff i byrådet i Kolding Kommune. Nu debuterer han i en alder af 68 år som folketingskandidat. Det skriver Ugeavisen.dk

"Det er kun et tal," fastslår Knud Erik Langhoff om sin alder.

Der er da heller ikke udsigt til, at Knud Erik Langhoff vil skrue ned for dampen foreløbigt. Den konservative kandidat er erhvervsrådgiver i Jyske Bank og formand for Konservative Vælgerforening i Kolding.

Desuden agter han at genopstille ved næste byrådsvalg i 2021.

Forrige artikel Grønlands social-, sundheds- og justitsminister trækker sig Næste artikel Mindeord: Ambassadør Peter Lysholt Hansen, Hanoi (67)