Grønlands social-, sundheds- og justitsminister trækker sig

Doris Jakobsen Jensen trækker sig fra posten som naalakkersuisoq, og Erik Jensen overtager ressortansvaret midlertidigt.

Doris Jakobsen Jensen forlod torsdag 18. november Naalakkersuisut.

Det annoncerer Grønlands regering på sin hjemmeside. 

Ifølge pressemeddelelsen har formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, besluttet at imødekomme Doris Jakobsen Jensens ønske om at træde ud af regeringen. 

Ifølge Kaalallit Nunaata Radioa kommer fratrædelsen, efter at det var blevet afdækket, at hun havde misbrugt et benzinkort, der var udleveret til hendes tjenestebil, og presset på hende og familien blev for hårdt. 

Doris Jakobsen Jensens stilling som naalakkersuisoq for sundhed, sociale anliggender og justitsområdet er på ubestemt tid overdraget til Erik Jensen, som har ressortansvaret for råstoffer og arbejdsmarked.

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. ambassadør Peter Lysholt Hansen (67) Næste artikel Garvet konservativ politiker debuterer som folketingskandidat