DF i Odense har valgt spidskandidat

Byrådsmedlem for DF i Odense bliver partiets nye spidskandidat efter Alex Ahrendtsen. 

Christel Gall, byrådsmedlem for DF, bliver partiets nye spidskandidat i Odense Kommune. Det skriver TV2 Fyn.

DF i Odense skulle vælge ny spidskandidat, efter Alex Ahrendtsen sidste år meddelte, at han vil fokusere på sit folketingsmandat. 

Christel Gall understreger over for TV2 Fyn, at det er højeste prioritet for hende, at nuværende borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), ikke fortsætter på posten. 

Det var Christel Gall, der sammen med sin familie blev foreviget på den omdiskuterede DF-plakat i 2016. 

43-årige Christel har siden 2003 haft sin egen piercingsalon, og i 2013 blev hun valgt til byrådet for første gang. 

Forrige artikel Københavns Politi konstituerer ny direktør Næste artikel Venstre i Esbjerg er klar med kandidatliste