Nye tal: Danmark skærer på et enkelt år kraftigt i CO2-udslippet
Morten Øyen | |
Print
(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
KLIMA: Danmarks udslip af drivhusgasser faldt med fem millioner ton i 2019, viser ny opgørelse. Faldet sker efter fire år med små hop på stedet. Det er blevet lettere at nå klimamålet, men vi har stadig meget lang vej, lyder det.
Folketingsvalget i 2019 er blevet kaldt et klimavalg. Men nu kan der også tales om et klimaår, når man kigger på de tørre tal.
En ny opgørelse viser nemlig, at der i 2019 blev skåret en markant luns af de danske CO2-reduktioner svarende til godt ni procent af de danske årlige klimaudledninger eller cirka det dobbelte af den årlige udledning fra Danmarks suverænt største udleder, Aalborg Portland.
Fra 2018 til 2019 faldt CO2-udslippet med cirka fem millioner tons fra 51,6 til 46,7 millioner tons, fremgår det af den foreløbige danske klimaindberetning til EU og FN, som Aarhus Universitet har lavet.
”Det er rigtig glædeligt med så stort et fald, der i høj grad hænger sammen med kul tages ud af energiproduktionen og mere grøn energi kommer ind,” siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Rigtig langt igen
Kulforbruget på kraftværkerne faldt med hele 44 procent i 2019, mens der samtidig kom mere biomasse og en markant stigning i vindkraft, som blandt andet blev drevet frem af, at havvindmølleparken Horns Rev 3 i Nordsøen begyndte at levere strøm til det danske elnet.
I årene 2015 til 2018 skete der ifølge den nye indberetning til gengæld ikke meget med de danske udledninger. Men selvom kurven er knækket og gør det lettere at nå klimamålet, er det vigtigt at huske på, at der stadig er rigtig langt igen, påpeger Claus Ekman
"Man må ikke tro, at vi har fået fem millioner tons foræret og nu kan slække lidt. Man kan ikke drage for store konklusioner på et enkelt år, man skal se det over en længere periode. Så det må ikke blive en sovepude,” siger han.
(Artiklen fortsætter under grafen)
Den nye opgørelse viser, at Danmark mangler at reducere det årlige udslip med cirka 23 millioner tons fra 2019-niveauet for at nå klimamålet i 2030.
Siden 2019 har regeringen lavet flere klimaaftaler, og i et svar til Altinget skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der løbende tages højde for ændringer i udledningerne i forhold til at nå Danmarks klimamål.
”Den nøjagtige betydning vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af klimafremskrivningen, der publiceres i april,” skriver ministeriet.
Ny viden og regnefejl
Den nye danske indberetning til EU og FN er også interessant, fordi den indeholder en genberegning for hele perioden tilbage til 1990 på grund af ny viden og forbedrede opgørelsesmetoder af skovenes og jordenes optag og udledninger.
Det er andet år i træk, at der sker en genberegning af alle årene tilbage til 1990. Og den nye opgørelse har markante ændringer i forhold til sidste års opgørelse. Sidste år skete genberegningen, efter Landbrugsstyrelsen opdagede en regnefejl i arealet af lavbundsjorder i Danmark.
Og opgørelsen af den såkaldte LULUCF-sektor, der tæller skove og landbrugsjorder, vil fortsætte med at give hovedbrud, når skal laves klimaopgørelser i de kommende år.
Retter op i 2024
I øjeblikket foregår nemlig et større forskningsarbejde på Aarhus Universitet i samarbejde med GEUS og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering for at forstå de reelle klimapåvirkninger fra de danske lavbundsjorder. Forskningsprojekterne er der afsat penge til på forskningsreserven for 2021.
Baggrunden er, at Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har rejst tvivl om de nuværende emissionsfaktorer, der anvendes til at opgøre udledninger fra lavbundsjorder.
Det er en tvivl, som Altinget tidligere har beskrevet, og som tilbage i september fik regeringen til at nedtone forventningen til klimapotentialet i at udtage lavbundsjorder.
I takt med forskningsprojekterne bliver færdige, vil man være klogere på, hvad klimapotentialet i udtag af lavbundsjorderne faktisk er.
”Resultaterne forventes implementeret i den nationale emissionsopgørelse til EU og FN fra januar 2024,” skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i et notat til Folketinget.
Den endelige opgørelse over den danske drivhusgasudledning indberettes til EU 15. marts.
Venstre har udpeget Støjbergs afløser
Dagens overblik: Søren Pape efterlyser "naturlig balance" mellem Venstre og Konservative
