Italiens regering svækket efter mistillidsvotum

ITALIEN: Den italienske premierminister Silvio Berlusconi overlevede onsdag et mistillidsvotum, men leder nu en mindretalsregering. 75 undlod nemlig at stemme, og de vil fremover kunne vælte regeringen.

Onsdag aften overlevede Silvio Berlusconis regering et mistillidsvotum mod hans vicejustitsminister Giacomo Caliendo, der er sigtet for en uheldig dobbeltrolle i en loge, der har forsøgt at påvirke forfatningsdomstolen.

Gioacomo Caliendo har benægtet anklagerne, der dog fik oppositionspartierne til at stille et mistillidsvotum mod ham og dermed Berlusconis regering.

Spinkelt flertal
Indtil det sidste har der været spænding om afstemningen, der kom efter en uge med drama i Italiensk politik. Sidste torsdag eksluderede Silvio Berlusconi nemlig sin politiske partner gennem mange år, Gianfranco Fini, fra regeringspartiet Popolo della Libertá.

Men med Giofrance Fini fulgte imidlertidig støtten fra 32 andre parlamentsmedlemmer og ti senatorer, hvormed Silvio Berlusconi mistede sit flertal i begge kamre i parlamentet. Afstemningen torsdag blev den første prøve for den nye mindretalsregering. En prøve, som den i første omgang bestod:

Ved afstemningen fik regeringen 299 stemmer, oppositionen fik 229, mens 75 parlamentsmedlemmer - inklusiv hele den nye gruppe ledet af Gianfranco Fini - afstod fra at stemme.

Spekulationer i valg
"Dette er et signal om, at vi fortsætter og der ikke vil komme valg nu," sagde Umberto Bossi, leder af det ene regeringsparti, Lega Nord, efter afstemningen ifølge nyhedsbureauet AP.

Og Giofranco Fini gjorde det også klart efter afstemningen, at han vil fortsætte sin støtte til regeringen, så længe den holder sig til regeringens valgprogram. Han understregede dog også, at han og sine støtter ikke vil tøve med at stemme mod det de finder urimeligt.

I den italienske presse spekuleres der derfor i, at der kunne komme et hurtigt valg.

Silvio Belusconis regering har været igennem et sandt stomvejr med sex- og korruptionsskandaler i løbet af foråret. Premierministeren behøver 316 stemmer i det 630 store underhus i parlamentet for at kunne stemme lovgivningen igennem. Og begynder Giofranco Fini og hans støtter at gøre det for vanskeligt for den siddende regering, vil Silvio Berlusconi udskrive valg, inden Giofranco Fini kan få etableret et nyt stærkt parti, lyder argumentet.

Valgperioden for det italienske parlament udløber ellers først i 2013.

Forrige artikel Altinget.dk udvider med weekend-nyhedsbreve Næste artikel Venstre fremlægger vækstpakke