Opdelte ministerier blokerer bedre læreruddannelse
OPDELING: Alle videregående uddannelser burde være under samme ministerium, mener S, for der er problemer for vidensdelingen. Ministeren lover at kæmpe for flere globaliseringsmidler til uddannelsesforskning.
En bedre folkeskole kræver bedre lærere. Og bedre lærere kræver mere forskning på professionshøjskolerne - og meget gerne af den anvendelsesorienterede slags. Det er en af rejseholdets konklusioner, men også en efterlysning fra flere aktører på årets Sorø-møde.
Selvom der er flere samarbejder mellem universiteter og professionshøjskoler i gang, så er der stadig barrierer, mener uddannelsesordfører Christine Antorini (S). Og ifølge hende er opdelingen af de videregående uddannelser mellem to ministerier især en hæmsko.
"Alle videregående uddannelser skal ligge samme sted, så der ingen politiske barrierer er for at skabe glidende overgange mellem professionshøjskoler, forskning og universiteter. Hvis de ligger et sted, så har man løst halvdelen af alle de problemer, vi oplever i dag," siger hun og tilføjer, at en tilsvarende opdeling ikke er at finde andre steder i verden.
Konsekvenserne kan ses
Og opdelingen har konsekvenser, mener Christine Antorini, som fremhæver lovgivningsarbejdet om professionshøjskolerne for nogle år siden som eksempel.
"Vi var alle enige om, at uddannelserne skulle hæves til bachelorniveau, men mandatet fra politisk niveau var, at det ikke skulle hedde forskningsbaserede uddannelser, men derimod udviklingsbaserede uddannelser," siger hun.
Ingen forstår forskellen, forklarer Christine Antorini, som understreger, at der er forskel på relevant forskning fra uddannelse til uddannelse - også mellem forskningens sigte på universiteter og professionshøjskoler. Et andet eksempel er ønsket om at lave en masteruddannelse på professionshøjskolerne. Det blev mødt af stærk modstand, forklarer Antorini.
"Master-begrebet hører til universitetssektoren, og der er stadig ikke sket noget i forhold til udviklingen af en professionsmaster eller ph.d.er for den sags skyld," siger hun og forklarer, at skellet mellem de videregående uddannelser også gav udslag i navngivningen af uddannelserne, som i dag har fået nogle lidet mundrette angelsaksiske navne.
"Der bliver gjort rigtig meget for at samarbejde, men det kan ikke være rigtigt, at det skal være strukturelle barrierer mellem to ministerier, som skal forhindre det," siger hun.
En gammel kultur ændres ikke ved et snuptag
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er opmærksom på, at der kan skabes mere sammenhæng i uddannelsessystemet generelt og mellem universiteter og professionshøjskoler generelt. Den socialdemokratiske ministerie-sammenlægning er hun dog ikke lun på.
"Løsningen ligger ikke nødvendigvis kun der. Og jeg mener ikke, man med et snuptag kan ændre kulturen i noget så gammelt og stærkt som vores uddannelsessystem. Jeg vil samarbejde så bredt som overhovedet muligt inden for de ressortmæssige rammer, jeg har," siger hun og understreger, at samarbejdet allerede er blevet bedre i den tid, hun har arbejdet med uddannelse.
Det vigtigste er at holde fokus på problematikken, forklarer ministeren, og sørge for, der ikke bliver bygget nye barrierer op. Hun erkender dog, at kontakten og samarbejdet kan blive meget bedre.
"Det er et arbejde, som i høj grad påhviler mig. I min lovgivning er det formuleret sådan, at der er krav om, professionshøjskolerne skal samarbejde med universiteterne, men det er ikke formuleret på samme vis i universitetslovgivningen, og det kan det måske heller ikke. Derfor er det vigtigt, at videnskabsministeren og jeg samarbejder yderligere," siger Tina Nedergaard.
Ingen globaliseringspenge til uddannelse
Christine Antorini retter også sin kritik mod et andet aspekt af de opdelte ministerier. Når globaliseringspuljens midler om efteråret skal fordeles, så opstår problemerne, mener ordføreren.
"Det er umuligt at få øremærket penge til uddannelsesforskning, fordi Videnskabsministeriet henviser til, at det ligger under et andet ressort. Det bliver en ond cirkel, som bider sig selv i halen, og det er kun fordi, der er nogen, som brænder så meget for det, at der opstår samarbejder mellem universiteterne og professionshøjskoler," siger Christine Antorini.
Og mere forskning om læring, som rent faktisk når ud til lærere og lærerstuderende, som skal omsætte forskernes viden til ministerens proklamerede løft af alle elever med et helt klassetrin, er vigtigt, bakker Tina Nedergaard op. Og hun lover, hun vil gøre sit for at forbedre mulighederne.
"Helt konkret vil jeg her i efteråret, når globaliseringsmidlerne skal fordeles, gerne arbejde på at gøre opmærksom på, at vi indenfor folkeskoleområdet bestemt kan løfte samfundet yderligere, hvis vi skaber mere anvendelsesorienteret forskning om det at lære," siger hun.
Troels Lund populær minister i Skatteudvalget
Altinget får EU-dagbog
