Jobs, jobs, jobs, mr. Obama
USA-SERIE IV: Med en ledighed, der er to procent højere end den maks-grænse, han selv satte, har præsident Obama fortsat en massiv udfordring foran sig for at få amerikanerne tilbage i arbejde.
Af Anders Agner Pedersen
Selv ikke verdens mest magtfulde mand kan ændre på de ting, der er sket. Men havde han kunnet, så er det næppe usandsynligt, at noget af det første, præsident Obama ville ændre, var en udtalelse, han kom med sidste forår. I forbindelse med vedtagelsen af den storstilede stimulanspakke, hvor Obama-administrationen pumpede 787 milliarder dollars ud i økonomien for at bremse den stigende ledighed, sagde Obama, at ledigheden ikke ville komme over otte procent. For her knap et år efter den famøse udtalelse er faktum, at ledighedsprocenten er lige under ti procent. Altså knap to procent højere end det tal, som Obama satte som maks-grænse for ledigheden. Hvilket Republikanerne da også minder om ved enhver given lejlighed.
Skal bevise noget negativt
At det belaster Obama, at han i sin tid kom med den forudsigelse, er uomtvisteligt. For det betyder, at han i stedet for at kunne høste frugterne over, hvor mange jobs stimulanspakken har reddet, i stedet skal forklare, hvorfor de nuværende tal er meget højere end dem, han i sin tid talte om. Han skal så at sige sælge budskabet om, at hvis ikke jeg havde gjort noget, så var det blevet endnu værre. Et budskab, som det indtil videre har været svært for ham at trænge igennem med. Netop fordi ledigheden fortsat er utrolig høj.
For et par måneder siden fik præsident Obama gennemført endnu en jobpakke, der i omfang ikke var i nærheden af stimulanspakken. Men selv om den uden tvivl vil have en vis effekt i forhold til ledigheden, så sker det ikke over natten, vurderer chefanalytiker i Nykredit Ulrik Bie, der har Amerika som et af sine faste ressortområder.
"Obamas problem er, at de nye tiltag ikke rigtig når at slå igennem. For der er stadig meget langt fra Washington og ud til den virkelige økonomi, når man vil lave programmer, og når man vil skabe offentlige jobs. Jobskabelse i den offentlige sektor er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Så problemet er, at det tager tid," siger Ulrik Bie, og tilføjer i den forbindelse, at præsident Obama har været for længe om at forstå, at det eneste, der virkelig optager amerikanerne lige nu, er ledighedsproblematikken.
"Hans problem er, at han bliver set som en, der ikke er interesseret i det samme, som amerikanerne er interesseret i. Nemlig at få brød på bordet. Han skulle have talt jobs, jobs, jobs fra det øjeblik han blev præsident, men der talte han i stedet om sundhed. Det var en strategisk fejl, som vil komme til at hænge som en møllesten om halsen på ham gennem hele hans præsidentperiode," fastslår Ulrik Bie.
Lang vej endnu
Det store spørgsmål er så bare, i hvor høj grad vælgerne vil straffe i første omgang Demokraterne og siden hen præsidenten selv, nu hvor ledigheden altså befinder sig et godt stykke over de otte procent, som Obama talte om. Målingerne forud for efterårets midtvejsvalg viser, at Demokraterne vil miste flere pladser i begge kamre af Kongressen. Men om det er det samme, som at vælgerne også vil søge andre alternativer ved præsidentvalget i 2012, er mere tvivlsomt. Sikkert er det dog, at Obamas udfordring for at bekæmpe arbejdsløsheden er massiv og langvarig.
"Det er vigtigt at huske, at de otte procent, han i sin tid talte om, jo var et dårligt tal. Amerikanerne er ikke tilfredse, før ledigheden kommer under seks procent. Og når vi når midtvejsvalget, vil ledigheden fortsat være over ni procent. Og selv om den vil være faldet yderligere, når Obama skal genvælges, så kommer det ikke til at gå hurtigt. Som det ser ud lige nu, så vil vi skulle helt hen omkring 2018, før vi får en beskæftigelsesprocent, som vil være den samme, som den var i udgangen af 2007, før krisen ramte. Der er lang vej op endnu," siger Ulrik Bie afslutningsvis.
