Ellemann får hård kritik for landbrugsaftale
AFTALE: Oppositionen anklager miljøministeren for både at svigte miljøet og vildlede Folketinget med ny landbrugsaftale. Flere eksperter mener, at de slækkede miljøkrav kan give problemer i EU.
Striden drejer sig om, hvorvidt miljømålene fra Grøn Vækst står fast eller ej. Karen Ellemann fastholder, at målet om at reducere 19.000 tons kvælstof i 2015 er en del af den nye aftale, mens opposition og eksperter hæfter sig ved, at aftalen også betyder, at man skal undersøge, hvordan man kan bruge direktivets undtagelsesbestemmelser, og at man i 2011 skal drøftes en tidsplan for, hvornår man skal nå de 10.000 tons ud af de 19.000 tons. Det kan kun opfattes som en udskydelse af tidsplanen, mener oppositionen.
"Jeg kan ikke se det som andet end en udskydelse. Karen Ellemann har fået indføjet en sætning om, at målet står fast, men det er jo i lodret modstrid med resten af teksten. Tidsplanen kan ikke både stå fast og være til diskussion i 2011. Det er rent spin," siger SF's miljøordfører, Ida Auken.
Samme opfattelse har Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov.
"Ministeren kan ikke både sige, at vi undersøger undtagelsesmulighederne, og at vi holder fast i målet. Man kan ikke begge dele. Jeg kan ikke opfatte aftalen anderledes, end at regeringen lover landbruget, at de kan tage det roligt, fordi regeringen finder på noget med de 10.000 tons," siger hun.
Aftale skal berolige landmænd
Landbruget har protesteret voldsomt over kvælstof-reduktionerne i de vandplaner, som netop har været i teknisk forhøring. Fredagens aftale skal berolige landbruget ved at udskyde store dele af reduktionerne til efter næste folketingsvalg, der seneste skal afholdes næste år.
Dansk Folkepartis fødevareordfører, René Christensen, erkender, at målene kan blive udskudt.
"De 19.000 tons bliver der ikke rokket ved, men vi må vi se, hvornår vi kan nå målet. Hvis vi kan nå det i 2015, er det godt, men hvis det viser sig, at vi ikke kan, så har vi en anden situation. Fem år går lynhurtigt i forhold til at få etableret disse tiltag, men det kan da godt være, at vi kan nå det i 2015," siger han.
Strid om samråd
Miljøminister Karen Ellemann sagde på et samråd i onsdags, at målet om en reduktion på 19.000 tons i 2015 stod fast. To dage efter indgik hun en ny aftale, hvor tidsplanen nu skal diskuteres i 2011. Det er helt uacceptabelt, mener Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, der nu kalder ministeren i samråd om sagen.
"Hun skal forklare, hvordan hun onsdag kan sige, at man skal reducere 19.000 tons i 2015 og så to dage efter lave en aftale, som betyder, at det bliver udskudt. Det kan man ikke. Hun har ført Miljøudvalget bag lyset og holdt os for nar på samrådet. Det er et soleklart eksempel på, at hun fører Folketinget bag lyset," siger han og understreger, at Ellemann burde tage konsekvensen og gå af i protest, hvis hun virkelig mente, hvad hun sagde på samrådet.
"Nu opfører hun sig i stedet som en slatten karklud, der lader sig skubbe rundt af Venstre og landbrugets organisationer," siger han.
Betydning for vandmiljøet
I Grøn Vækst blev det aftalt, at der skulle reduceres 19.000 tons kvælstof årligt. Det var markant mindre end de 30.000 tons, som statens miljøcentre havde vurderet var nødvendigt for at leve op til vandrammedirektivet. Med fredagens aftale åbnes for at udskyde 10.000 ud af de 19.000 tons. Hermed er landbruget foreløbigt kun forpligtet til at reducere 9.000 tons, hvoraf det meste er et efterslæb fra den fejlslagne vandmiljøplan III. Det får oppositionen til at anklage regeringen for at svigte naturen.
"Det er total slapt. Grøn Vækst var i forvejen et absolut minimum, og nu slækker regeringen på alt det grønne. Man har liberaliseret landbruget og givet dem store skattelettelser uden at stille de krav, som er nødvendige for naturen. Det her bliver virkelig dyrt for vandmiljøet," siger Ida Auken.
Eksperter: Problemer med EU
Det er ikke kun politikerne, der opfatter fredagens aftale som en udskydelse af implementeringen. Samme opfattelse har seniorforsker Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut.
"Jeg oversætter aftalen sådan, at man vil reducere de 9.000 tons i første planperiode frem til 2015, og så vil man i 2012 lave en vurdering af om de næste virkemidler skal implementeres i første eller anden planperiode. Men når analysen først er færdig ved udgangen af 2011, taler meget for, at kravet om de 10.000 tons udskydes til anden planperiode," siger han.
Han påpeger, at flere lande planlægger at implementere direktivet i flere faser, men det er endnu uklart, hvilke undtagelser EU vil acceptere.
"I direktivmæssig forstand er det ikke en undskyldning, at det går dårligt i landbruget, men hvad der er af gode argumenter for undtagelser eller forlængelse af tidsfrister, er stadig uklart," siger han.
Risikerer regeringen at få ballade med EU på grund af denne aftale?
"Ja, det kan man godt risikere. Vi er ude i en gråzone, men det er der andre lande, som også er. Det kan give kritik, når man har defineret nogle mål, og man så laver en plan, der kun når delvist derhen. Jeg tror, at Kommissionen vil være utilfreds med en yderligere forsinkelse, men om der kommer en retssag, er meget usikkert" siger Brian H. Jacobsen.
Også Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet, mener, at regeringen kan komme i problemer med implementeringen af vandrammedirektivet. Det skyldes ikke mindst, at Danmark allerede har overtrådt flere tidsfrister.
"Hvis man ville overholde reglerne, så skulle man allerede i 2005 have lavet en økonomisk analyse, hvor man kunne se, hvordan indsatsen påvirkede vandmiljøet, og hvilke konsekvenser det vil have. Vi skulle også for længst have vedtaget vores vandplaner," siger han.
Peter Pagh påpeger, at direktivet giver mulighed for undtagelser, men det kræver, at der for hvert vandopland bliver lavet beregninger.
"Der er mulighed for undtagelser, men det er ikke Folketinget, der kan beslutte, om der skal reduceres med 19.000 eller 10.000 tons. Det er også ulovligt at tage hensyn til, hvad andre lande gør," siger han.
Landbrugets lobby-succes
Fredagens aftale betyder også, at landbruget får lettet jordskatterne med en halv milliard kroner årligt - denne støtte er stik imod anbefalingerne fra de økonomiske vismænd, som i deres seneste rapport netop advarede mod at lempe jordskatterne.
Aftalen er blevet kraftigt kritiseret af Danmarks Naturfredningsforening, mens Landbrug & Fødevarer roser aftalen. Landbrugets nye organisation har igennem flere måneder fået kritik fra sine egne medlemmer, som har ment, at organisationen ikke protesterede højlydt nok mod vandplanerne og miljøkravene i Grøn Vækst. Fredag tog organisationens formand, Michael Brockenhuus-Schack til genmæle og slog fast, at aftalen var en kulmination på hårdt lobbyarbejde.
"Det her er frugten af mange måneders drøftelser med både regeringen og de øvrige politiske partier. Vi har fra erhvervets side arbejdet med en strategisk politisk tilgang, hvor politiske alliancer har spillet en stor rolle," sagde han til landbrugsavisen.dk.
Modstand mod Støjbergs månedlige samtaler
