Udsigt til konservativ valggyser

HVEM VÆLGES: Tætte opgør blandt de konservative kandidater ved et folketingsvalg nu, viser Altinget.dks prognose for alle mandater.

Der er udsigt til flere spændende kampe i Det Konservative Folkeparti ved næste folketingsvalg.

Selv om partiet i professor Søren Risbjerg Thomsens seneste vejede gennemsnit af alle troværdige meningsmålinger stadig kun står til de 18 mandater, det også fik ved folketingsvalget i 2007, har ændringerne i gruppen siden sidste valg alligevel åbnet nye slagmarker.

Det viser Altinget.dks analyse af mandatfeltet på baggrund af professor Risbjergs seneste geografiske prognose for januar 2010.

I Københavns Omegns Storkreds ser kampen om at blive afløseren for fhv. klimaminister Connie Hedegaard således ud til at blive særligt spændende. Mandatet kan gå til både hendes umiddelbare afløser i Folketinget, Henrik Rasmussen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation Rasmus Jarlov, der i øjeblikket er Charlotte Dyremoses barselsvikar i Folketinget, eller måske til medlem af byrådet i Taastrup Kurt Scheelsbeck. Derudover mangler der endnu at blive opstillet en ny kandidat i Hedegaards gamle Gentofte-kreds.

Læs hele den geografiske prognose på Altinget | Christiansborg

Forrige artikel Skærpet skolestrid mellem R og SF  Skærpet skolestrid mellem R og SF Næste artikel Støjberg afliver Sjelles reform-iver Støjberg afliver Sjelles reform-iver