Kommuner går glip af ekstra skatteindtægter
SKATTEREFORM: Skattereformen giver kommunerne en række ekstra skatteindtægter. Men de får ikke lov til at beholde en krone.
De danske kommuner kommer ikke til at mærke nogen ændringer på bundlinjen, når skattereformen bliver fuldt gennemført. Og det på trods af, at reformen egentlig betyder, at kommunernes skatteindtægter forøges med flere milliarder kroner.
Staten har nemlig i økonomiaftalen med kommunerne sørget for at inddrage hver en krone igen, som skal bruges til finansieringen af nedsættelsen af marginalskatten.
"Jeg synes, det er en helt urimelig måde at finansiere skattelettelserne på. Det er vigtigt at få frem, at denne her ekstra skat ikke kommer til at gå til en bedre kommunal service, men til større skattelettelser. Der er ikke nogen velfærdshandel i det her," siger SF's skatteordfører Jesper Petersen.
Kommuner får større skattegrundlag
Kommunernes skatteindtægter kommer til at stige, fordi skattereformen på en række punkter forøger det grundlag, kommunerne indkræver skat på. Det gælder bl.a. den såkaldte § 20-regulering, der er sat i stå i 2010, loftet over ratepensioner og beskatningen af medarbejderobligationer. Alene de manglende § 20-regulering skønnes af regeringen selv at ville give kommunerne en ekstra skatteindtægt på 2,2 mia. kr.
Kommuneaftalen fra juni har imidlertid i stedet for reguleret det såkaldte balancetilskud fra staten ned, så kommunerne i sidste ende ikke får flere penge ud af reformen, bekræfter fuldmægtig Jane Møller Pedersen fra Kommunernes Landsforening (KL):
"Der er ingen tvivl om, at der for kommunerne under et vil være stigende skatteindtægter fra og med 2010 på grund af skattereformen, "forårspakke 2.0". Men det er ikke nogen penge, vi kommer til at se, fordi vi til gengæld vil få et mindre balancetilskud fra staten," siger hun.
Jesper Petersen har stillet en række spørgsmål til skatteminister Kristian Jensen (V) om konsekvenserne af skattereformen for kommunerne. Han kalder finansieringen af reformen for "fordækt":
"Vi vil sætte det her frem i lyset for at understrege, hvor frækt det er. Der bliver ikke afleveret noget for at forbedre servicen - det er en noget mindre ærlig måde at lave en skattereform på, end man kunne ønske sig," siger han.
KL: Vi klager ikke
Kommunerne selv vil imidlertid ikke istemme kritikken af udformningen af skattereformens finansieringsdele. Jane Møller Pedersen fastslår, at fremgangsmåden er den samme, som den plejer at være, når der laves reformer af skattesystemet:
"Ved den sidste skattereform mistede vi penge og fik derfor et forøget balancetilskud. Denne gang kan man bare sige, at vi får pengene ind ad fordøren i stedet for ad bagdøren - og om det skal være på den ene eller den anden måde, har vi faktisk slet ikke nogen holdning til," siger Jane Møller Pedersen.
Rammer laveste indkomster hårdest
Nulstillingen af § 20-reguleringen var ikke oprindelig en del af regeringens forslag til skattereform. Den kom imidlertid ind, fordi Dansk Folkeparti ikke ville gå med til den foreslåede nedsættelse af topskatten med 1,5 pct, men i stedet ønskede en nedsættelse af bundskatten. Jesper Petersen kritiserer imidlertid også, at at man overhovedet finansierer skattenedsættelser ved at holde bl.a. fradragsgrænserne i ro. Det bliver nemlig de laveste indkomster, der forholdsmæssigt kommer til at mærke den manglende regulering mest.
Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen afviser imidlertid den udlægning. Skattereformen giver nemlig ikke kun lettelser til de mest velhavende, men også til de laveste indkomster, pointerer han:
"Det er simpelthen noget vås, hvad Jesper Petersen siger. Når du ser på den skattereform, der er lavet, så er den til gavn for stort set alle danskere uden undtagelse. Også folk med lave indkomster. Du kan ikke pille en enkelt del som § 20-reguleringen ud - det er den samlede løsning og slutresultatet, der er interessant. Og det er en reform, der har en ganske pæn social profil," siger Torsten Schack Pedersen.
Flere helårssommerhuse gør ondt på naturen
