Et overblik over rapporten

DOKUMENTATION: Læs her resuméet af den nye rapport fra Arbejdsmarkedskommissionen.

Arbejdsmarkedskommissionens rapport Velfærd kræver arbejde offentliggøres.

Arbejdsmarkedskommissionen offentliggør i dag sin rapport med en række forslag til, hvordan de offentlige finanser kan styrkes gennem en øget arbejdsindsats.
Rapporten indeholder 44 konkrete anbefalinger til reformer, som - hver på deres måde - bidrager til at løse den problemstilling, som Kommissionen er blevet bedt om at forholde sig til.

Kommissionens opgave er at foreslå arbejdsmarkedsreformer, der forbedrer den offentlige økonomi med mindst 14 mia. kroner om året. Baggrunden for opgaven er, at der mangler penge til at finansiere de offentlige udgifter, som allerede er besluttet i regeringens 2015-plan.

Problemstillingen er, at gennemsnitsborgeren - hen over livet - får mere fra den
offentlige sektor, end han betaler via skatter og afgifter. Reformer som øger beskæftigelsen kan ændre det billede, på to måder: Dels fordi færre modtager overførselsindkomster - det reducerer de offentlige udgifter. Dels fordi flere kommer i arbejde - det øger skatteindtægterne.

De mest centrale anbefalinger er:

  • Efterlønsordningen skal afvikles gradvist. Det skal ske ved at efterlønsalderen øges med et halvt år om året fra 2011, indtil ordningen er afviklet. Kommissionen stiller samtidig en række forslag til mere begrænsede ændringer af efterlønnen.
  • Dagpengeperioden skal afkortes fra fire til to år. I en lavkonjunktur kan dagpengeperioden midlertidigt forlænges med to gange et halvt år, så den i perioder med meget høj ledighed kan udgøre op til tre år. For at få flere til at forsikre sig sættes a-kassekontingentet samtidig ned til det halve.
    Studerende, der senest tre år efter adgangsgivende eksamen består første års eksamener på en kompetencegivende uddannelse, skal have en skattefri bonus på 10.000 kr.
  • Der skal skabes et alternativ til førtidspension - et såkaldt udviklingsforløb -til personer, der aktuelt har en ubetydelig arbejdsevne, men hvor arbejdsevnen potentielt kan blive bedre.
  • Løntilskuddet til fleksjobordningen skal omlægges, så ordningen i højere grad bliver rettet mod mennesker med en lille arbejdsevne. Samtidig skal det indrettes så fleksjobberen får en tilskyndelse til at arbejde mere, hvis arbejdsevnen forbedres.
  • Samarbejdet mellem stat og kommuner om beskæftigelsesindsatsen skal ændres. Kommunerne har allerede fået ansvaret for indsatsen, nu skal de også have økonomisk frihed til at vælge det mest effektive. Det skal være slut med bureaukrati og detailstyring via den såkaldte refusion.
  • Der skal tiltrækkes mere udenlandsk arbejdskraft. Der skal åbnes yderlige op for at udlændige, der får tilbudt job på danske virksomheder, kan få opholdstilladelse. Kravene på den såkaldte positivliste og beløbsordningen skal lempes.

Arbejdsmarkedskommissionens analyser viser, at anbefalingerne - hvis de alle
gennemføres - vil styrke den offentlige økonomi med næsten det dobbelte af de krævede 14 mia. kr., nemlig op til 27 mia. kr. årligt.

Effekter af Arbejdsmarkedskommissionens reformforslag
Man kan skaffe finansieringen, alene ved at afskaffe efterlønnen. Men det er også muligt at nøjes med mere begrænsede ændringer i efterlønnen, hvis man også bringer de øvrige initiativer - reformer i forhold til dagpenge, uddannelse, personer med nedsat arbejdsevne samt udenlandsk arbejdskraft - i spil.

Kommissionens 44 forslag og de tilhørende analyser, findes i hovedrapporten Velfærd kræver arbejde. De mest centrale forslag er også beskrevet i publikationen Velfærd kræver arbejde - kort fortalt. Begge ligger på www.amkom.dk.

Forrige artikel Hård kritik af finansministeren Næste artikel Kommission til angreb på kassetænkning Kommission til angreb på kassetænkning