Dansk Energi får ny direktør

NY DIREKTØR: Dansk Energi skifter direktør pr. 1. september 2009. Det er vicedirektør Lars Aagaard (42), der sætter sig i direktørstolen efter Hans Duus Jørgensen.

Lars Aagaard, der er cand.scient.adm. fra RUC, har blandt andet erfaringer fra Teknologisk Institut, Økonomi- og Erhvervsministeriet og DI's miljø- og energiafdeling.

<img align="left" src="@nyimg=5191@" />Internationaliseringen af energipolitik er en rød tråd i hans energipolitiske arbejde. De store energi- og klimaspørgsmål kan kun løses i et internationalt samarbejde, men ifølge Lars Aagaard betyder det ikke, at der kan slukkes og lukkes for den nationale energi- og klimapolitik.

Han håber eksempelvis på, at Dansk Energis nyudklækkede vision om et CO2-neutralt Danmark i 2050, Power to the People, vil smitte engagerende af på danske beslutningstagere.

Der er reception den 18. august kl. 15.00-17.00 i Dansk Energi, Rosenørns Alle 9 på Frederiksberg, dels for Lars Aagaard og dels for Dansk Energis afgående direktør Hans Duus Jørgensen.

Forrige artikel Khaders burka-forslag møder kritik Khaders burka-forslag møder kritik Næste artikel Ombudsmand går ind i rutsjebanesag Ombudsmand går ind i rutsjebanesag