Løkke om klimatopmødet og Afghanistan

DOKUMENTATION: Læs her statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) udtalelser om klimatopmødet og indsatsen i Afghanistan fra pressemødet 1. december.

Statsministeren om klimatopmødet

Statsministeren udtalte på pressemødet:

"Vi arbejder benhårdt på at gøre København til en succes i den forstand, at København ikke skal være en trædesten, men et egentligt vendepunkt - det sted, hvor der lægges en plan, der gør, at kloden kan betræde en ny sti, hvor vi sætter et meget lettere karbonfodaftryk på vores jordklode, så vi kan opfylde den videnskabelige forudsætning om at begrænse temperaturstigningerne til 2 grader. Det bliver meget intensivt.

Jeg er fortsat rimelig fortrøstningsfuld blandt andet med baggrund i det møde, der blev holdt i Commonwealth her i weekenden, hvor jeg selv deltog sammen med FN's generalsekretær. Og når det var interessant, så hænger det jo sammen med, at Commonwealth består af 53 meget forskellige lande. De små østater som slås med klimaudfordringerne helt konkret i deres hverdag, nogle af verdens udviklingslande, også nogle af de store udviklingsøkonomier - Indien fx, og dertil jo altså en række rige industrialiserede lande som Australien, Canada og UK. Så det er jo et slags minikosmos - en tredjedel af Jordens befolkning, en fjerdedel af de lande, der er under COP'en.

Det lykkedes rent faktisk jo der at få vedtaget en sluterklæring, som er meget offensiv og meget konkret, og hvor jeg specielt gerne vil trække to punkter frem - nemlig for det første det forhold, at man i denne her landekreds giver opbakning til det danske koncept. Vores ide om, at vi i København skal lave én aftale med to formål, hvor det ene formål er at aftale konkret og håndgribeligt, hvordan vi umiddelbart efter København kan gå i gang med at implementere en politik i de enkelte lande, der gør, at vi møder klimaudfordringen.

Det kræver, at de velstående lande kommitter sig til egentlige CO2-reduktioner. Det kræver, at vi får håndteret spørgsmål omkring teknologioverførsler, og dermed også finansiering. Og det kræver, at vi får aftalt nogle opfølgningsmekanismer, der sikrer, at indholdet af en aftale ikke forbliver ved de flot formulerede hensigtserklæringer, men rent faktisk også omsættes til noget, der umiddelbart kan følges op på. Det er det ene formål. Og det andet formål er, at en sådan aftale hurtigst muligt omsættes i et juridisk spor til en egentlig folkeretlig bindende aftale.

Det andet forhold jeg gerne vil trække frem, det er hele spørgsmålet omkring behovet for hurtig finansiering. For der er ingen tvivl om, at en forudsætning for at få en aftale, hvor også udviklingsøkonomierne og de små østater føler sig dækket ind, det er, at vi får lavet en løsning, hvor der umiddelbart i verdenssamfundet tilvejebringes midler til tilpasning og klimaprojekter i den fattige og mest udsatte del af verden. Og på det felt var konklusionerne fra Trinidad meget, meget konkrete, idet der blev formuleret et forslag om at etablere en Copenhagen Launch Fund på 3 x 10 mia. US dollars.

Så det er to elementer, der sådan set bestyrker mig i tilliden til, at vi er på det rigtige spor.

Det kan jeg også se i vores postkasse, hvor der jo dagligt kommer tilmeldinger til selve topmødedelen, der finder sted den 17.-18. december. Helt aktuelt har vi nu tilsagn fra 98 stats- og regeringsledere, og det er ganske, ganske få, der decideret har vendt fingeren ned, og vi ved, at det fortsat er under positiv overvejelse mange steder i verden at deltage. Og det er en væsentlig forudsætning for, at København kan blive en succes, for det siger sig selv, at det der skal give en politisk bindende aftalelegitimitet, det er, at den indgås af stats- og regeringsledere."

Statsministeren om Afghanistan

Statsministeren udtalte på pressemødet:

"Så kan jeg oplyse, at jeg (...) havde en længere telefonsamtale med præsident Obama, som jo har meldt sin ankomst i København den 9. december, og hvor vi derfor i går diskuterede, hvordan vi får tilrettelagt besøget på en sådan måde, at det fremmer muligheden for et godt resultat den 18. bedst muligt.

Under samtalen orienterede præsidenten mig også om det udspil, han ventes at offentliggøre senere i dag omkring Afghanistan. Det kan jeg i sagens natur ikke gå dybere ind i, men blot sige, at jeg glæder mig meget til den udmelding, der kommer fra amerikanerne senere i dag. Det vil være offensivt og sende et stærkt signal om, at det internationale samfund har en vilje til at tage fat i Afghanistan på en sådan måde, at vi fremmer sandsynligheden for, at vi ikke skal have en livslang fysisk tilstedeværelse i Afghanistan.

Hele sigtet er jo ved at skrue op for indsatsen nu - specielt også i forhold til at uddanne afghanske sikkerhedsstyrker, at vi fremmer det tidspunkt, hvor afghanerne i stadig større udstrækning kan tage et ansvar for deres egen sikkerhed med den logiske følge, at vi andre så kan reducere vores bidrag.

Så jeg imødeser med stor - og jeg ved så også berettiget forventning det amerikanske udspil, som jeg også tror, vil kunne kvalificere den danske debat, hvor vi jo aktuelt i øjeblikket drøfter vores Helmand-strategi, og hvor vores overordnede fokus jo netop også er det, at vi via tilstedeværelse i Afghanistan og via en opbygning af det afghanske civile samfund og via en uddannelse og kapacitetsopbygning af de afghanske sikkerhedsstyrker kan fremme det tidspunkt, hvor Afghanistan kan varetage egen sikkerhed, og hvor vi andre kan trække os ud igen, reducere vores tilstedeværelse."

Kilde: stm.dk, udskrift fra statsministerens pressemøde den 1. december 2009

Forrige artikel 1. december: Søren Espersen 1. december: Søren Espersen Næste artikel Connies afløser i spil som udvalgsformand Connies afløser i spil som udvalgsformand