Klimakommission: Politisk aftale også god

TOPMØDE: En klar politisk aftale ved COP15 kan være næsten lige så god som en juridisk bindende aftale, mener Klimakommissions formand, Katherine Richardson.

For mere end tre uger siden nedjusterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for første gang forventningerne til klimakonferencen og udtalte, at han gik efter en politisk aftale i stedet for en juridisk, som det tidligere havde været planen. Han er siden blevet kritiseret af grønne organisationer og oppositionen for at være for uambitiøs.

Men ifølge formanden for Klimakommissionen, Katherine Richardson, er en klar politisk aftale næsten lige så god. Det siger hun i et interview med Altinget | Energi & Klima.

Katherine Richardson, de seneste meldinger fra både statsministeren og klimaministeren er, at de går efter en politisk aftale i stedet for en juridisk. Stiller det verden ringere efter din mening?

"Nej, det tror jeg faktisk ikke. Det er en erkendelse af, at de lovsystemer og tidstabeller i forskellige lande ikke er gearet til at lave en juridisk aftale på nuværende tidspunkt. Men på mange måder er en politisk aftale med klare mål om, hvornår den juridiske del skal være på plads, næsten lige så god," siger hun.

Klimakonferencen i december er vigtig, men kun én af mange milepæle, mener hun.

"Skulle der komme et "dårligt" resultatet på COP15 vil det nok forsinke processen, men det vil ikke sætte den i stå eller fjerne den globale dagsorden, som handler om fordeling af de naturressourcer vi har til rådighed," siger Katherine Richardson.

Læs hele interviewet med kommissionsformand Katherine Richardson på Altinget | Energi & Klima her.

Forrige artikel Løkkes tale ved Pre-COP Næste artikel Tredje valgnederlag i træk til S Tredje valgnederlag i træk til S